søndag den 10. maj 2015

Et indlæg fra arkivet: Mit livs gys

Et fast element på forfatteren Steen Langstrups hjemmeside har gennem flere år været serien Mit livs gys, hvor folk kunne skrive om de skræk-oplevelser, der havde betydet noget særligt for dem. Nu har Steens hjemmeside fået et nyt design, og nogle af elementerne er blevet trukket over i den elektroniske papirkurv, herunder Mit livs gys. Forfatteren A. Silvestri har dog genoplivet sit bidrag på sin egen blog, og det er en glimrende ide, som jeg straks kopierer her. Så her er mit lille indlæg om Mit livs gys.

GRU + FRANKENSTEIN + THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE 
Søren Henrik Jacobsen (horror-blogger) 

Mange af mine første horror-oplevelser bærer præg af, at jeg aldrig blev færdig med dem. Jeg måtte slukke, lukke øjnene eller gå væk – ganske enkelt fordi oplevelsen blev for overvældende, påtrængende, kvalmende eller uhyggelig. Det kunne f.eks. være slutscenen med edderkoppen i den originale THE FLY – jeg har aldrig brudt mig om de ottebenede bæster – eller scenen i CARRIE, hvor den stakkels pige får spanden med griseblod i hovedet – det havde jeg nemlig læst om på forhånd i et blad, og det lød ret klamt.

Men jeg var altid nødt til at forsøge igen – at vende tilbage til genren – for lige at prøve mig selv af, for det var jo helt vildt spændende med det der gys. En af de første oplevelser har været i 1972, hvor jeg som niårig lånte en stak GRU-tegneserie-hæfter. Bladets navn stod med bastante typer på forsiden, hvor man også kunne læse en erklæring om, at det var Magasinet om hekse, varulve, troldmænd, monstre, sort magi, woodoo, gengangere, vampyrer og Satan-tilbedelse.

Mest provokerende var en advarsel på den første håndfuld numre om, at bladet var Forbudt for børn under 12 år. Det kunne da ikke passe! Jo, det kunne det! Jeg kunne overhovedet ikke sove den aften og mine forældre tog bladene fra mig, så de kunne blive leveret tilbage til ejermanden. Men jeg var alligevel blevet så nysgerrig, at jeg nogen tid senere købte VAMPYR nr. 3, bladet for dem der ka’ li’ blod! Det varede ikke længe, før alle mine lommepenge gik til hæfter som GRU, VAMPYR, DRACULA, SKRÆK-MAGASINET og alt det andet, man kunne få dengang.

Senere samme år sendte Danmarks Radio en fredag aften 1931-udgaven af FRANKENSTEIN – den med Boris Karloff. Jeg nåede frem til scenen, hvor monstret kommer ind i laboratoriet, selvfølgelig med ryggen til. Og så drejede det langsomt rundt, så man kunne se det rædselsvækkende ansigt med de døde øjne og de forfærdelige ar. Jeg blev vildt forskrækket og blev efterfølgende enig med min babysitter om, at det nok var bedst, at vi slukkede for fjernsynet.

Men i de følgende år gjorde jeg alt for at komme til at se de skrækfilm, der blev sendt på de få kanaler, vi havde rådighed til dengang. Det var dog tamme sager i sammenligning med de rædsler, man kunne blive udsat for på det hvide lærred. En aften var den omrejsende biograf i byen, og jeg satte sammen med klassekammeraterne kursen mod forsamlingshuset for at se MOTORSAVSMASSAKREN (det var før den tid, hvor man var blevet så nørdet, at man slyngede om sig med originaltitler).

Allerede under forteksterne med nærbillederne af liget kunne jeg mærke, at det begyndte at boble lidt i mavesækken. Og da blafferen snittede selv i hånden, måtte jeg lige en tur uden for salen for at få lidt frisk luft. Det var meget intenst. Jeg vendte tilbage til filmen, men måtte under resten af forestillingen kigge væk fra lærredet flere gange. Pyha, det var grimt. Først nogle år senere fik jeg endelig set hele THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE og regner den i dag for at være min absolutte horror-favorit.

Og der kom mange andre blodige øjeblikke i biograferne, som jeg har nydt i fulde drag – også helt frem til rulleteksterne. Men det var altså lige et par bump på vejen, før jeg for alvor kunne nyde genren.

2 kommentarer:

  1. Fint indlæg at (gen)læse. Jeg husker, at du engang fortalte mig, at journalistrutinen var, at bringe noget hver dag og dermed holde på læserne. Jeg håber ikke, du er ved at miste gejsten. Desværre læser folk mindre blogs og mere facebook nu for tiden, men indholdet af de gode blogs viser hurtigt skrevne fb-updateringer baghjul til hver en tid. xD

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke mistet gejsten, men der er selvfølgelig udfordringer. Mere om dette i et kommende indlæg.

      Slet