søndag den 24. april 2016

Ramt af en mur af væmmelse: Dengang jeg så DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK

Der har været en håndfuld episoder, hvor jeg har måtte forlade en biograf, fordi filmen var for væmmelig eller ubehagelig. Den mest skelsættende var uden tvivl mit første møde med THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, som påvirkede mig så stærkt, at jeg nok samlet set kun så 50-60 procent af filmen. Jeg var kun 14, og havde aldrig set noget lignende før.

I andre genrer fik operationsscenen i Nicolas Roegs BAD TIMING mig til at tjekke tidligt ud af en københavnsk biograf-forestilling, og indianer-ritualet i THE RETURN OF A MAN CALLED HORSE gav også anledning til at holde en lille pause udenfor biografens mørke. Og så skal det nævnes, at min soldatertids "instruktive" film om skyttegravsfødder og operationer på sønderskudt personel på ingen måde var en rar oplevelse.

Nu fik jeg over tid mere hård hud på øjnene, og har gennemlevet alskens makabre ting og sager på det store lærred - det er jo en del af genren at skubbe til grænser og udfordre publikum på den ene eller den anden måde. Sådan oplevede jeg det også, da jeg i mine unge dage så Javier Aguirres spanske EL JOROBADO DE LA MORGUE fra 1973 med Paul Naschy i hovedrollen.

Internationalt er den kendt som HUNCHBACK OF THE MORGUE, mens den her i landet fik titlen DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK. Ifølge IMDb havde filmen dansk premiere den 29. februar 1980, men det har jeg ikke kunnet bekræfte fra andre kilder, men jeg kan grave frem, at den blev distribueret af B.F.U. Film, og at det tilsyneladende var den første film, de havde på programmet.

I pressematerialet kan man læse følgende: "Den ene mere grusomme scene end den anden følger slag i slag. Det er absolut ikke en film for folk med sarte nerver. Filmen er i al sin gru et mesterværk i sin genre". Jo, der lægges bestemt op til, at det er en oplevelse af de mere grumme, og jeg skulle da i sin tid også ind og se den.

Dengang boede jeg i Odense, og filmen gik i Imperial Teatret i bydelen Dalum. Jeg er ret sikker på, at det har været til en eftermiddagsforestilling, og at den blev vist i den store sal. Lærredet var 18 meter, så det har været vildt. Der var dog ikke mere end en halv snes mennesker til stede, så der var pænt tomt på de 360 pladser.

Nu er det altså længe siden, jeg så den, og jeg vil ikke spoile for meget, men jeg husker forholdsvis tidligt i filmen en scene, hvor et lig bliver parteret. Der er vist noget med nogle fødder, der bliver skåret af. Pyha, det syntes jeg godt nok var væmmeligt, og jeg overvejede om DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK var en film, jeg skulle se til ende. Ovre på den anden side af biografens midtergang sad tre gutter ved siden af hinanden, og de havde det heller ikke alt for godt med det, der foregik på lærredet.

Men ubehaget fortog sig hurtigt, og snart skete der andre ting i handlingen, så jeg stod det igennem og følte mig samlet set ganske godt underholdt, da vi nåede frem til rulleteksterne. Om jeg dengang mente, at det var en god film, husker jeg ganske enkelt ikke, men det var under alle omstændigheder makabert, bizart og grænseoverskridende. 

Hvis jeg så EL JOROBADO DE LA MORGUE i dag, vil jeg næppe opleve den som udpræget chokerende, men det gjorde jeg altså i 1980 ... og jeg så den til ende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar