søndag den 10. juli 2016

CABIN FEVER: Selv ikke i den vildeste febervildelse kan du få mig til at sige, at det er en god film

Fem unge mennesker tager op i en hytte for at slappe af. Øl, sex og måske lidt sjov tobak står på programmet. Foran en lokal butik bliver en af de unge bidt af en mærkelig dreng, der råber ordet "pancakes" hele tiden. Det bliver dog værre, da de når frem til hytten. En af dem har nemlig taget en riffel med, og da han ude i skoven møder en eneboer, der tydeligvis ikke er helt rask, affyrer han et par skud. Det dør den inficerede mand dog ikke af, og samme aften opsøger han de unge i hytten. Han kaster blod op i deres bil, før de sætter ild til ham! Men nu er smitten løs, og feberen bryder ud i hytten.

Lyder det som en film, du har set før? Det har du sikkert. Det er nemlig Eli Roths debutfilm CABIN FEVER fra 2002 - en ujævn, men dog ganske underholdende affære. Den affødte et par sequels, men der var nok ikke nogen, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at der en dag skulle komme et remake. Men nu er det her, og det endda med Eli Roth som en af producenterne.

Når man ser den nye CABIN FEVER, så kan man ikke lade være med at spekulere over, hvorfor den i det hele taget er blevet lavet. Den er tæt på at være en fotokopi af den første film. Ganske vist ikke så slem som Gus van Sants katastrofale PSYCHO, men der er så lidt nyt at hente i den, at man får den tanke, at instruktøren Travis Zariwny (der i filmen krediteres som Travis Z) mere eller mindre håber, at han ved at sidde på skuldrene af EIi Roth kan blive til et stort navn i Hollywood. Mit gæt er, at det ikke kommer til at ske.

Udgangspunktet skulle dog have været at lave en CABIN FEVER, der var en "rigtig" horrorfilm, og der er ingen tvivl om, at tonen er mere seriøs og at billedsproget er mere alvorligt. Men man kan ikke helt fjerne de gakkede elementer fra historien (de mærkelige lokale, den sære dreng, den fremmede med hunden, den festglade betjent Winston), og derfor slingrer filmen som en gammel rutsjebane under et jordskælv. Der er bare ikke noget at komme efter her, og derfor er det en komplet overflødig film.

De unge skuespillere er mere mainstream end dem, vi så i den originale udgave, og selv om de gør det hæderligt, så har de ikke for alvor nogle karaktertræk, der gør, at vi gider interessere os for deres skæbne. Effekterne er ganske blodige, men de har slet ikke samme styrke som i originalen - og så er en af dødsscenerne unødigt brutal. Hvis man vil gå "over the top", så skal man gøre det på det rette tidspunkt, og her er det tydeligt, at instruktøren slet ikke er dygtig nok.

Nu har jeg slet ikke nævnt den påtrængende og irriterende musik af Kevin Riepl og den kluntede slutning, men jeg har vist fået sat en tyk streg under, at den nye CABIN FEVER er en komplet ligegyldig gyser, som de fleste skræk-fans sagtens kan leve uden.

Jeg så CABIN FEVER på den engelske Blu-ray fra Arrow Films. Det eneste ekstramateriale er et 11 minutter langt Behind the Scenes-program, der er ekstremt sjusket klasket sammen. Der er ingen undertekster på skiven.

CABIN FEVER, USA, 2016. Instruktion: Travis Zariwny. Medvirkende: Gage Golightly, Matthew Daddario, Samuel Davis, Nadine Crocker, Dustin Ingram. Musik: Kevin Riepl.

2 kommentarer:

  1. Tja, jeg har stadig originalen til gode - og har planlagt at skulle se den her i løbet af efteråret... Jeg håber altid på et godt gys, når jeg sætter mig godt til rette i sofaen, men må også erkende, at der er langt imellem de rigtig gode af slagsen... Det gør det dog bare langt federe, når man så får fat i noget godt materiale...
    Tak for en fed anmeldelse af genindspilningen af "Cabin Fever"... Jeg tror nu nok, at jeg sniger mig til at se den, selvom du sabler den ned - Jeg er jo nødt til at finde ud af, om jeg er enig med dig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Nu er den oprindelige CABIN FEVER efter min mening ikke nødvendigvis et godt gys, men man skal da se den - bare for at se der, hvor Eli Roth sparkede sin karriere i gang. Og den har nogle fede ting.

      Slet