tirsdag den 9. august 2016

Kindle-gys: FEAR af L. Ron Hubbard

Den amerikanske forfatter L. Ron Hubbard er for de fleste nok bedst kendt som grundlæggeren af Scientology-religionen, der gennem årene har tiltrukket adskillige Hollywood-kendisser og som har været omdrejningspunkt for et hav af kontroverser og konflikter. Men Hubbard skrev også en del fiktion, hvor det især er science fiction-værker som BATTLEFIELD EARTH og ti-binds-eposset MISSION EARTH, der dukker op på nethinden, når man nævner hans navn.

Men en smule horror blev det også til, ikke mindst kortromanen FEAR fra 1940. På forsiden kan man læse et citat fra Stephen King, der understreger, at det er "a classic tale of creeping, surreal menace and horror ... one of the really, really good ones". Også andre forfattere har rost FEAR, og jeg valgte derfor at give den en chance.

Handlingen kort: Universitetsprofessoren James Lowry har fået offentliggjort en artikel om, at ånder, hekse, dæmoner og den slags ikke findes. Hans gode ven Tommy Williams fortæller ham, at det nok ikke var en så god ide med den artikel, og samme dag mister Lowry sin hat. Værre er det, at han tilsyneladende også har mistet fire timer af sit liv. Nu begynder Lowry at opleve den ene mere mærkelige og uhyggelige ting efter den anden, der udfordrer hans holdning til det overnaturlige. Og han bliver advaret om, at hvis han finder sin hat, vil mysteriet om de mistede fire timer bliver opklaret, men det vil til gengæld koste ham livet.

Plottet i FEAR lyder umiddelbart ganske spændende, men det er en ekstremt irriterende bog at komme igennem. De fleste af de ting, som Lowry bliver udsat for, er mere underlige end egentligt uhyggelige, og kun i ganske få scener er det noget, der emmer af lidt spooky stemning. Og i kapitel seks af de otte begynder forfatteren for alvor at rable, og hele historien falder fra hinanden. Ifølge forfatteren Robert Heinlein, så skulle FEAR være skrevet på en togtur fra New York til Seattle, og man fornemmer tydeligt, at Hubbard absolut ikke havde nogen ide om, hvordan han skulle afslutte den historie, han var begyndt at skrive. Plot-twistet er bestemt også en tynd kop the.

FEAR er en ganske ligegyldig og uinteressant sag, men det er nu meget sjovt at læse præsentationen af Hubbard sidst i bogen, hvor man elegant undgår at nævne Scientology. Her kan man læse at "The impact and influence that his novels and stories had on the fields of science fiction, fantasy and horror virtually amounted to the changing of a genre". Hold da op. Store ord. Jeg har personligt svært ved at se, at FEAR på nogen måde har bidraget med noget, men fred være med, at andre har den opfattelse. Jeg kommer i hvert fald ikke til at læse mere af L. Ron Hubbard.

Jeg har købt e-bogs-udgaven af FEAR og læst den på min Kindle.

4 kommentarer:

  1. Nogle gange er man nok bare nødt til, at læse noget som allerede er blevet diskvalificeret af andre. I modsat fald kan man stå i begreb med at være medløber - for det kunne jo være ...
    Risikoen er, at man får at vide, man skulle tage og få sig et liv, når man smækker læsemusklen i Battlefield Earth, Mein Kampff eller retsprotokolatet fra Moskva-processerne. Gevinsten er, at man bagefter kan sige, at man faktisk ved hvad man snakker om. Og - måske - kan drage de korrekte paralleller. Det kan være vældigt sundt, og ikke specielt meget mere spild af tid, end at se olympisk synkronsvømning på stuealteret. Måske i virkeligheden mindre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som udgangspunkt enig, men jeg tror nu alligevel ikke, at jeg vil bruge kræfter på f.eks. BATTLEFIELD EARTH.

      Slet
    2. Det skal du også lade være med - tro mig; spild af tid, spild af kræfter; spild af liv. Se istedet "Don't Look Now", en gang til.

      Slet
    3. Sjovt nok er jeg ikke så vild med DON'T LOOK NOW, men jeg skal bestemt havde den genset.

      Slet