torsdag den 17. november 2016

En æske fyldt med horror-musik

Hvis man er glad for musik fra skrækfilm, så kunne dette omfattende boxsæt fra Varèse Sarabande måske være noget. Den overordnede titel er LITTLE BOX OF HORRORS, og den vil indeholde hele 12 cd'er pakket i en smagfuld æske. Indholdet er følgende:
  • DEADLY FRIEND (Charles Bernstein)
  • DRACULA 2000 (Marco Beltrami)
  • THE FLY (Howard Shore)
  • THE HIDDEN (Michael Convertino)
  • MANIAC (Jay Chattaway)
  • THE MEPHISTO WALTZ / THE OTHER (Jerry Goldsmith)
  • MIMIC: DELUXE EDITION (Marco Beltrami)
  • A NIGHTMARE ON ELM STREET (Charles Bernstein)
  • PUMPKINHEAD: Richard Stone
  • SCREAM: DELUXE EDITION (Marco Beltrami)
  • THE SERPENT AND THE RAINBOW (Brad Fiedel)
  • THE STRANGE CASE OF DR. JEKYLL AND MR. HYDE (Bob Cobert)
Boxsættet kommer med en 24 sider booklet, skrevet af Randall Larson, og det udkommer i 1500 eksemplarer. Prisen er 99 dollar, og man kan forudbestille fra den 18. november. Umiddelbart ser det lækkert ud, og alene det, at Brad Fiedels THE SERPENT AND THE RAINBOW er med, er alle pengene værd. Scoret har været ude på cd før fra Varèse Sarabande, men blev efter sigende trukket tilbage igen lige med det samme, så kun få eksemplarer slap ud i almindelig handel.

Jeg er dog personligt lidt frustreret over, at jeg i forvejen har otte af de albums, som boxen indeholder, men jeg vil virkelig gerne have fat i f.eks. PUMPKINHEAD og MANIAC. Anyway, det ser ud til at være en flot udgivelse, så nu får vi se. Her er nogle af forsiderne på de inkluderede cd'er:

7 kommentarer:

  1. Er cderne i jewel case inde i den store box og hvis man bestiller det fra deres hjemmeside skal man så betale moms/told?

    SvarSlet
  2. Jeg tvivler på, at cd'erne er i en jewel case. Varèse har en serie med en rød box, hvor det er sådan et slags lp-agtigt sleeve, som cd'erne ligger i. Men måske kommer der flere billeder af boxsættet senere. Har ikke de store erfaringer med at bestille direkte fra Varèse, men mon ikke pakken vil have en størrelse, der gør, at toldvæsenet fatter interesse for den? Men man kan selvfølgelig være heldig.

    SvarSlet
  3. Sættet kan også forudbestilles hos Chris Soundtrack Corner i tyskland til 150 euro. En webshop jeg kan anbefale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en rigtig god webshop - han har ofte ting, der ikke kan findes andre steder. Tæller dog stadig på knapper mht. gyser-boxen; den bliver dyr uanset hvor man bestiller den.

      Slet
  4. Hvis du ender med at købe, må du sige til hvis du vil sælge nogle af dem du har dobbelt af, undertegnede kunne godt være interesseret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok have dig i tankerne, hvis jeg køber boxen. Er dog dårlig til at skille mig af med nogle ting, som f.eks. hvis jeg køber en expanded udgave af et horror-soundtrack ... så er det stadig sjovt at have det gamle stående. Men en dag løber man selvfølgelig tør for plads. Har dog en del soundtracks i andre genrer, jeg ikke rigtig bruger mere.

      Slet