tirsdag den 20. juni 2017

Optagelserne til GODZILLA: KING OF THE MONSTERS er gået i gang

Der er desværre længe til den 22. marts 2019, men jeg har på fornemmelsen, at det er en dato, der er værd at vente på. Her får GODZILLA: KING OF THE MONSTERS nemlig premiere. Filmen er en sequel til den halvlunke GODZILLA fra 2014, men der en god vibe omkring det kommende projekt. I instruktørstolen sidder nemlig Michael Dougherty, der har lavet glimrende gysere som TRICK 'R TREAT og KRAMPUS, så alene det er en god ting. Og så hjælper det på det, at KONG: SKULL ISLAND - der foregår i det samme univers - var et så mageløst monster-epos.

Nu skal der pinedød være monstre i en Godzilla-film, og umiddelbart bliver der nok at kigge på i GODZILLA: KING OF THE MONSTERS. Både Mothra, Rodan og King Ghidorah vil nemlig dukke op. På rollelisten finder man Zhang Ziyi, Kyle Chandler, Vera Farmiga, Millie Bobby Brown, Bradley Whitford, Ken Watanabe, Thomas Middleditch, Charles Dance, O’Shea Jackson Jr. og Aisha Hinds. Plottet lyder som følger:

The new story follows the heroic efforts of the crypto-zoological agency Monarch as its members face off against a battery of god-sized monsters, including the mighty Godzilla, who collides with Mothra, Rodan, and his ultimate nemesis, the three-headed King Ghidorah. When these ancient super-species—thought to be mere myths—rise again, they all vie for supremacy, leaving humanity’s very existence hanging in the balance. 

Optagelserne er lige gået i gang i Atlanta, Georgia. Det bliver så godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar