Efter at have skrevet en række fagbøger og en enkelt børnebog debuterer Rikke Schubart nu som romanforfatter, nemlig med vampyrfortællingen BID. Her møder vi Natascha, der efter nogle år i Italien vender hjem til Danmark. Hun flytter ind hos storesøsteren Helene, der bor på Vesterbrogade sammen med sin mand Anders og deres 12-årige datter Rosa.
Natascha beder om at måtte sove om dagen og er i det hele taget meget mystisk. Anders bliver dybt fascineret af hende, mens Rosa har på fornemmelsen, at den er helt gal. Imens er det italienske politi i færd med at opklare nogle bestialske sexmord og det varer ikke længe før også folk i København dør på brutal vis.
Alt dette lyder meget spændende, men det er det ikke. Handlingen flagrer ud i alle retninger og bogen mangler i den grad fokus. Vi får hurtigt at vide, at Natascha er vampyr, men hendes reelle dagsorden er ukendt. Alligevel føler Rosa sig voldsomt truet og allerede omkring side 60 er hun sammen med en veninde i gang med at læse om vampyrer på internettet. Anders opfører sig stadig mere sært, men da ægteskabet mellem ham og Helene i forvejen er i krise, er det ikke så underligt, at de glider fra hinanden.
Helene tuller rundt i sit Alt for Damerne-agtige univers og de italienske politifolk arbejder hårdt på at finde en morder, vi allerede kender identiteten på. Og Natascha dukker op i historien med ujævne mellemrum, så vi kan få lidt at vide om hvordan hun er blevet til vampyr. Det er noget med "vendepunktet" og "balancen" og den slags.
Det hele fører frem til et ufattelig sjusket klimaks, hvor historien bare holder op. Det viser sig nemlig, at dette bare er bind 1 i en længere fortælling. BID byder på intet nyt i forhold til den uendelige strøm af trivielle vampyrbøger, der er blevet spyttet ud på markedet de senere år.
Det mest usædvanlige ved romanen er markedsføringen af den med kortfilmen "The Present - A Sweet Surprise", hvor Gry Bay suger blod ved en børnefødselsdag (som man kan se på billedet). En anderledes måde at gøre reklame på. Handlingen i filmen har dog intet med bogen at gøre og byder underligt nok på stærkere og mere uhyggelige scener end romanen.