![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKdup8vnVqVRvP35Mg0SUIGnHykyLcHCjTP3mxWLfg5noKpYkVat4AjA-cWeiEW4Mpcj7iMx5qB9_XvD0zuRAUpgr_zP6pprWNCDrAUJPKoX-D0w5Gegzvs8qoz4g3VlK29vEZtA/s280/LastHouse0.jpg)
Wes Cravens THE LAST HOUSE ON THE LEFT fra 1972 er en af genrens største og mest indflydelsesrige film. Der bliver ikke lagt fingre imellem i skildringen af de grumme forbrydere og deres forkvaklede handlinger. Samtidig er det historien om et sørgende ægtepar, der vil gøre alt for at hævne deres datter. THE LAST HOUSE ON THE LEFT er kendt for den provokerende reklame-kampagne med sloganet To avoid fainting, keep repeating - it's only a movie... it's only a movie... it's only a movie... Filmen var så hård kost, at den fik problemer med censorerne i mange lande. Først sidste år lykkedes det f.eks. at få udsendt en komplet dvd-udgave af filmen i England.
Er man en hidsig lille voldsjunkie, får man i den grad sin lyst styret: Stiksår, skudhuller, næseoperationer, flænsede hænder og meget andet snaskDen originale THE LAST HOUSE ON THE LEFT har aldrig været en af mine favoritter, selv om jeg bestemt godt kan se kvaliteterne. Desværre er balancen mellem horror og humor i filmen ikke særlig vellykket og det lave budget trækker ned i det samlede indtryk. I det hele taget oplever jeg Cravens tidlige produktion som meget famlende. Der er dog ingen tvivl om, at han har påvirket mange andre instruktører med disse rå og upolerede film og det er værd at se dem alle - uanset hvad man synes om dem.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs8hzKF8gl3CvLA92lDJWC5oLXTRmPUWU49imXiAzNc1uEunGazbBTkoXV68lM7kfvy8Cak_yIyL7hmkeUJ3mENLZpO7mE49zzjXfTbFTrrdJtyI_5MyDy7WMKnkoFuCWqYhZLXA/s280/LastHouse1.jpg)
Det er den forholdsvis ukendte græskfødte instruktør Dennis Iliadis, der har fået til opgave at lave en LAST HOUSE..., der kan begejstre et moderne publikum - høje på SAW og amerikaniserede asiatiske film. Er man en hidsig lille voldsjunkie, får man i den grad sin lyst styret: Stiksår, skudhuller, næseoperationer, flænsede hænder og meget andet snask. Volden vises lige på og råt, men der dvæles også ved, hvordan volden påvirker de personer, der udøver eller overværer den. Selv om forbryderne bruger volden som en måde at løse problemer på, er det ikke bare ren nydelse for dem. Og de hævngerrige forældre overrumples af deres evner ud i at påføre andre mennesker skade. Først i filmens slutning får vi en scene, hvor volden er planlagt som et nydelsesfuldt ritual. Det er mesterligt lavet.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_d3A1CnrHWqtUe6nWrYO9ASyUEmlMqu6us0ab_-Uo9quRodsQbmJrYwBKa0wTlnYT7wzS02UOrLLJH1FfetJ0RN5gemZneRDuQSKAW1jHUqISA2-9ddocNB6_C9aA1_vAzDBJ7w/s280/LastHouse2.jpg)
Jeg så filmen i den amerikanske region 1-udgave på dvd, hvor man både får biografudgaven og en ca. fire minutter længere unrated version. Ekstramateriale er der i praksis ikke noget af, bare lidt slettede scener og en ultrakort reklame-agtig ting. THE LAST HOUSE ON THE LEFT udkommer på dvd og Blu-ray i England den 19. oktober. Meget tyder på, at der vil være danske undertekster på disse udgivelser, men jeg er ikke 100 pct. sikker. Den danske dvd-dato ser ud til at være den 24. november.
THE LAST HOUSE ON THE LEFT, USA, 2009. Instruktion: Dennis Iliadis. Medvirkende: Tony Goldwyn, Monica Potter, Sara Paxton, Garret Dillahunt, Aaron Paul. Musik: John Murphy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar