NIGHT OF THE CREEPS BLIVER FORSINKET: Sony Pictures i USA oplyser, at den længe ventede dvd-udgave af Fred Dekkers NIGHT OF THE CREEPS bliver forsinket. Heldigvis bliver det ikke mere end en uge, så den nye dato hedder den 27. oktober. Og ja ... den kommer også på Blu-ray
SPÆNDENDE HORROR-SOUNDTRACK: Frederik Wiedmann leverede den flotte og effektive musik til RETURN TO HOUSE ON HAUNTED HILL. Nu kommer endnu et soundtrack fra ham, nemlig musikken fra THE HILLS RUN RED. Varèse Sarabande udgiver cd'en den 22. september.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4z62-Q8jOpFFqcYKVmafSD5g4jCToG1do7EDIoDWcPdO6xLui6mu7K87xRQTyorafpMepc2d1GkjLY-zzuzf1Xh6ialAgG84VrYSaZkdKNQhBWdrKjMhmz3zylxyVjHCXFzclnA/s400/THRRcd.jpg)
ULVEMANDEN KOMMER: Nu ser jeg ikke særlig mange horror-trailere, da de ofte afslører alt for meget. Men THE WOLFMAN-traileren skulle jeg nu lige se. Historien er jo velkendt, da det er et remake, og jeg må sige, at det ser lovende ud. Om den så nogensinde får premiere, er en anden sag. Det seneste udspil fra Universal er til februar.
NYE DANSKE HORROR-NOVELLER: Henrik Harksen fortæller, at nu varer det ikke længe før den næste bog fra hans forlag, H. Harksen Productions, udkommer. Efter to H.P. Lovecraft-inspirerede bøger, en på dansk og en på engelsk, kommer denne gang en antologi med nye danske gysernoveller. Titlen er DYSTRE DANMARK og den præsenteres således: Mord. Rædsler. Spøgelser. Tortur. Sex. Engle. Bizarre eksistenser. Hemmeligheder fra fortiden. Det lyder ikke dårligt. 11 nye og gamle forfattere har bidraget. Bogen udkommer officielt den 28. august. Læs mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar