søndag den 4. januar 2009

De 10 bedste gysere: Remakes

Der er ingen tvivl om, at der bliver lavet for mange remakes i horror-genren. Det kommer lidt i bølger, men det har virkelig været slemt de senere år. De mange genindspilninger signalerer mangel på fantasi, forvirring, grådighed og stupiditet. Alligevel må man anerkende, at der også laves vellykkede remakes. Nogle af dem byder på friske og anderledes vinkler på historien, mens andre er visuelt opfindsomme. Her er mit bud på 10 remakes, der ikke stinker af daggamle lig: 10 THE OMEN (2006)
John Moores moderne version af Richard Donners original fra 1976 blev lavet for at udnytte den ultimative release-dato, nemlig den 6. juni 2006 (eller 666). Der er tale om en næsten nøjagtig kopi, men det bliver ikke så rædselsvækkende håbløst som i Gus Van Sants PSYCHO.

Der er masser af dynamik og effektive chokscener, og så kan man godt leve med, at Liev Schreiber og Julia Stiles er lidt for unge til de tunge roller, de spiller. Marco Beltramis musik er fremragende (naturligvis lavet i respekt for Jerry Goldsmiths skrækindjagende toner) og Pete Postlethwaite er sjov i rollen som præsten. Filmen kommer ikke op i nærheden af originalen, men det er bundsolid underholdning. 9 THE AMITYVILLE HORROR (2005)
Historien om det hjemsøgte hus i Amityville har været igennem Hollywood-kværnen mange gange, men det er ikke så underligt, at man på et tidspunkt besluttede sig for at vende tilbage til den originale historie - og det endda i en blankpoleret udgave fra Michael Bays Platinum Dunes-selskab.

Ryan Reynolds og Melissa George er virkelig gode som det unge ægtepar, der tror, at de har gjort deres livs hushandel. Filmen har en meget intens stemning og mange chokerende momenter. I slutningen falder det hele lidt fra hinanden, men samlet set er den nye version en positiv oplevelse. 8 NIGHT OF THE LIVING DEAD (1990)
Hvis man absolut skal pille ved George A. Romeros klassiker, er det OK, at manden selv er lidt med på sidelinien og det skader så ikke at have Tom Savini bag kameraet. Den moderniserede udgave er ikke så blodig som Romeros egne film, men den fungerer godt - især fordi den ikke prøver at erstatte originalen. Selve plottet er peppet lidt op og flere af personerne er blevet en anelse skarpere. Absolut værd at se. 7 THE BLOB (1988)
Det er ikke så underligt, at special effects-revolutionen har været drivkraften bag mange genindspilninger. Man har kastet et blik på f.eks. 50'ernes film og har sagt til sig selv, at det ville man kunne lave større og flottere. Der er 30 år mellem de to udgaver af THE BLOB, og den får ikke for lidt i Chuck Russell og Frank Darabonts nye version. Selve slimuhyret er blevet lynhurtigt og der er skruet godt op for splatter-effekterne. Et sikkert hit. 6 THE HILLS HAVE EYES (2006)
Den franske instruktør Alexandre Aja kører i den grad med klatten i sin nye udgave af Wes Cravens THE HILLS HAVE EYES. Første halvdel af filmen er meget tro mod originalen, men så skrues tempoet op på max. Mutanterne er grotesk ulækre og blodtørstige splatterfans har en masse at fryde sig over i denne flotte film. Et eksempel på et remake, der er monumentalt bedre end originalen.5 THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE (2003)
Marcus Nispel er inde og pille ved det helligste af det hellige i denne hyper-moderne version af Tobe Hoopers mesterværk - og han slipper godt fra det. Handlingen foregår stadig i 70'erne, men den er præget af vor tids gustne og makabre filmsprog. Den kannibalistiske og motorsavs-svingende familie er blevet udvidet - også med kvindelige medlemmer - og det er den sygeste flok skabninger, vi har med at gøre. Fuld knald på manuskriptet, masser af grum splatter og en stribe solide chok gør dette til en stor oplevelse. 4 THE RING (2002)
I vrimlen af amerikaniserede udgaver af asiatiske gys er kun en håndfuld værd at nævne som noget særligt. Gore Verbinskis THE RING er en af dem. Plottet fra den japanske udgave er intakt, men naturligvis tilsat en heftig dosis gys og gru for at kunne tilfredsstille et vestligt publikum. I dette tilfælde virker det optimalt. Filmen er nervepirrende fra start til slut, hvilket især skyldes de fremragende skuespillere og Hans Zimmers storslåede musik. 3 DAWN OF THE DEAD (2004)
Zombie-genren nægter at dø og især George A. Romeros film er bevis for, at reinkarnation findes - i det mindste i Hollywood. Zack Snyders eksplosive version byder på en af de bedste åbninger, jeg nogensinde har set i en film. Og så kører han ellers derfra. Selv om zombierne er af den nye slags, der løber som dopede OL-sprintere, er stemningen fra den originale film bevaret. Og så er den nye DAWN OF THE DEAD så ekstremt voldelig og blodig (ikke mindst i det unratede director's cut), at man føler sig helt beskidt efter at have set den. 2 THE FLY (1986)
David Cronenberg var det oplagte valg til at lave en opdateret version af historien om en videnskabsmand, der får sine gener blandet sammen med en flues. Kroppens forandring og kødets forfald er centrale emner i den canadiske instruktørs værker og her får vi lige præcis den rette dosis af hans evangelium. Jeff Goldblum er et hit som den energiske forsker, der bevæger sig frygtløst ind i det ukendte land - og det skader jo heller ikke at have Geena Davis med på rollelisten. 1 THE THING (1982)
Det bedste horror-remake nogensinde. Den gamle udgave er et mesterværk, men John Carpenters version er noget helt unikt - så unik, at mange ikke kunne følge med, da filmen i sin tid fik premiere. Men de har siden fået øjnene op for denne films storhed. Banebrydende special effects og en intens stemning af utryghed og paranoia gør dette til en oplevelse af de sjældne - og til et eksempel på, at remakes kan fungere, hvis man har respekt for grundmaterialet og har så meget nyt at fortælle, at det er besværet værd at lave ny udgave af en gammel film.

19 kommentarer:

  1. Sjov liste, som fint viser at remakes bestemt ikke kun er af det onde (selvom jeg da helt så flere originaler på markedet). Tjek eventuelt også denne liste over bedste remakes: http://www.bloody-disgusting.com/news/11424.
    Ser ud til at være enighed om de fleste.

    SvarSlet
  2. Alexandre Aja's version af The Hills Have Eyes og Marcus Nispel's version af The Texas Chainsaw Massacre rocks!

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke helt enig i alle 10 (især ikke remaket af "Motorsavsmassakren") men "The thing" er en absolut nr. 1 - også hos mig :)

    SvarSlet
  4. "Texas Chainsaw" er den eneste fejl på den liste...den er bare irriterende og ALT for Hollywood'sk. Ellers er det thumbs up herfra!

    SvarSlet
  5. Texas Chainsaw remake er virkelig bare træls, og kommer ikke i nærheden af f.eks The Hills Have Eyes, som faktisk er et lille mesterværk.

    Jeg har skam også The Thing på toppen, men på de efterfølgende pladser skal der være plads til Rob Zombie's fremragende remakes af Halloween og Halloween II. Mega undervurderede film, der virkelig bringer noget nyt til bord, og ikke bare genfortæller historien i nye farver (hvad er i øvrig ideen i det?). De tager jo ikke noget fra Carpenter's oprindelige mesterværker, men de skal heller ikke rigtig sammenlignes. Rob Zombie skaber sin egen vandvittige stemning, både på billed- og lydside, der gør disse to film til nogle yderst syrede bekendtskaber. Michael Myers har aldrig været stærkere.

    SvarSlet
  6. Jeg er åbenbart en af de få, der kan lide TEXAS CHAINSAW-remaket, men sådan må det så være ;-) Om Rob Zombies HALLOWEEN-film er undervurderede eller ej er ikke lige en vinkel, jeg kan forholde mig til - jeg synes, at de begge to er rædselsfulde.

    SvarSlet
  7. Jeg er helt vild med TC-remaket, jeg synes det er en af de bedste remakes overhovedet. Mht Halloween, synes jeg den første var ret god og kunne godt lide den nye vinkel i den. MEN 2éren er den værste film nogensinde - den er så stor en skandale, at den burde trækkes tilbage...

    SvarSlet
  8. Seriøst? Rob Zombie's Halloween II kandiderer til alletiders bedste remake! Nu har jeg efterhånden set den 3-4 gange, og mens hans remake af 1'eren er en ligegyldig omgang, ja faktisk bare en sløj kopi, så er 2'eren noget der ligner et mesterværk. Ligesom den oprindelige 2'er også er den bedste i serien, dog pga helt andre ting. Rob Zombie rystede posen med H2, og gjorde en gammel traver interessant igen, og her formår han at få sit trademark med i udtrykket, og det gør netop den film mindst ligeså interessant som genindspilningerne af The Thing, The Hills Have Eyes og The Fly - alle tre film der var bedre end deres oplæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes seriøst, at Rob Zombies to HALLOWEEN-film (og især 2'eren), er forfærdelige.

      Slet
    2. Jeg synes også at HALLOWEEN II er noget frygtelig bras... jeg kunne slet ikke forene mig med den film, måske skal jeg se den igen, fordi 1. gennemsyn var virkelig dårlig...

      Slet
  9. Man bliver jo nok nød til at nulstille sine forventninger, eller er resultatet forudsigeligt med remakes. Men det kommer også an på hvad man forventer og forlanger af en genindspilning. Jeg gider f.eks ikke se et remake, hvis det bare er en opdatering af lyd, billede og skuespillere. Hvis ikke man kan bringe noget nyt på bane, og bygge til, så er en genindspilning fuldstændig overflødig i mine øjne. Rob Zombies Halloween var en langgaber, der absolut intet nyt bragte til bords, men var nærmest bare en hyldest til Carpenters oplæg. Det fik han hug for.. I hvert fald gik han all in på 2'eren, startede fra scratch og gjorde filmen og historien til sin egen. Jeg ved godt det er hipt at se lidt ned på Rob Zombie i horrorverdenen, men jeg er upåvirkelig i den retning, og synes han er en fremragende filmskaber på alle leder og kanter. Jeg elsker det gamle oplæg så meget som den næste, men jeg lader aldrig min kærlighed til gamle film, påvirke min trang til at hylde de nye.

    Der er selvfølgelig også den mulighed, at man bare synes filmen er et makværk uden lige, og fred være med det.. Der findes heldigvis ikke kun én sandhed her i verden. Jeg er også en anelse atypisk i mine filmholdninger, og mange film på min personlige top-100 ville mangen en filmsnob rynke på næsen af.

    SvarSlet
  10. Jeg syntes da egenligt at Zombie bragte en del nyt til bords i Halloween, nemlig hele Meyers frygtelige barndom - hvilket var det der pissede mig noget så grusomt af, fordi det gør ham til et offer man har ondt af og sympati for, og det fungerer ikke helt for mig - jeg kan bedre lidt Meyers som den næsten overnaturlige dræber han var i Carpenters film!
    Jeg er altså ikke vild med Zombies Halloween, og kan heller ikke lide House of 1,000 Corpses, men til gengæld synes jeg at The Devil's Rejects er en af 2000ernes væsenligste gysere - Zombie vil altid have en plads i mit sorte hjerte alene for den film, selv om det skulle vise sig at han aldrig nogensinde igen laver en film jeg gider se!!

    SvarSlet
  11. jeg syns nok også at rob zombies remake af Halloween 1 er ganske glimrende med godt skuespil, både med Malcolm McDowell. Brad Dourif og ikke mindst Danielle Harris som Annie Bracket,
    det eneste jeg kan sætte finger på er måske at michael måske er for menneskelig i forhold til den originale, til gengæld synes jeg at 2'eren (the remake) sådan som jeg husker den er så dårlig at jeg med alt respekt hellere vil drikke skoldhed diarré,
    m.v.h mike :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må erkende, at mange godt kan li' Rob Zombies HALLOWEEN. Jeg er så ikke en af dem. Men jeg er så også enig i, at det at se 2'eren formentlig er som at drikke skoldhed diarre ... og nu skriver jeg formentlig, for det har jeg ikke prøvet, men det lyder slemt!

      Slet
  12. Philip Kaufmans Invasion Of The Bodysnatchers remake fra 78. af originalen, fra 56. er også helt i top. Den er efterhånden blevet remaket nogle gange, men Kaufmans er helt klart,og uden tvivl,den bedste! Måske helt op på linie med Carpenters The Thing, som en af de bedste remakes nogensinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kaufmans INVASION OF THE BODY SNATCHERS er bestemt af meget høj klasse.

      Slet
  13. Nyere remakes der absolut er værd at bruge tid på, er helt klart, I Spit On Your Grave (2010), den er temmelig nasty, og overgår originalen. okay, der er sikkert en del derude der er uenige med mig, men jeg mener det... Har ærlig talt aldrig været vild med originalen fra 78. Også Mothers Day remaket (2010), er en yderst seværdig, og stærk sag, med en veloplagt og creepy Rebecca De Mornay i den ledende rolle, som den ULTRA kolde,og psykopatiske moder, der styre sine afstumpede sønner med hård hånd. Vi er mere over i home invasion-horror denne gang, hvor originalen (fra 80), mere var en slags hillbilly maniac skov splatterfilm (eller hva faen man nu skal det), med et humoristisk glimt i øjet. Har nu altid følt mig godt underholdt af den gamle, men den nye er bedre, Rebecca De Mornay og hendes skræmmende karakter gør den til et must, hun er virkelig overbevisende/overraskende god i denne film.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener også , at I SPIT ON YOUR GRAVE-remaket, har meget at byde på.

      Slet
  14. Ja, det er en af de få remake der overgår originalen, mener jeg.

    SvarSlet