De 10 bedste gysere: Blodtørstige dyr

Det kan godt være, at vi mennesker har underlagt os naturen - men det er næppe sådan man føler det som badegæst i de varme lande, når man lige har fået gnasket benet af, fordi en haj fik lyst til lidt frokost. Eller når man tænder lyset i sit badeværelse og ser verdens største edderkop kravle op ad væggen. I de situationer kunne man godt ønske sig, at vi havde lidt mere styr på naturen.

I skrækfilmens verden vrimler det med skræmmende og blodtørstige dyr i alle størrelser og varianter. Nogle af dem jager alene, mens andre kommer i flok. Nogle er blevet grotesk forstørret eller muteret på grund af radioaktivitet eller giftstoffer - andre er bare sig selv og følger deres naturlige instinkter. Her er mit bud på de 10 bedste dyregysere.
10 SQUIRM (1976)
Der er næppe mange af os, der i det daglige går rundt og er bange for orm. Men at de kan være nogle modbydelige sataner, kan man se i Jeff Liebermans SQUIRM, der herhjemme fik den fantastiske titel ORMENES NAT. Det er væltede højspændingsledninger, som sender strøm ned i jorden, der får de slimede kryb til at gå amok. Det er nok det bedste, man kunne finde på for at få de så uskyldigt udseende dyr til at fremstå som farlige, men så skal man nok heller ikke tænke mere over det. Filmens tempo er ujævnt, men der er en del gode scener undervejs. Ikke mindst den med den stakkels mand, der får sit ansigt gennemboret af orm, er et øjeblik, man ikke lige glemmer med det samme. Det er i øvrigt Rick Baker, der har lavet den effekt.
9 ALLIGATOR (1980)
Med et manuskript af den dygtige John Sayles og med den bundsolide Lewis Teague bag kameraet, så kan det næsten ikke gå galt. Og det gør det heller ikke i denne herlige B-film om en babyalligator, der skylles ud i toilettet og overlever nede i kloakkerne, hvor den bliver stor og stærk af at spise hormonbehandlede forsøgsdyr. Og så går den ellers amok. Der er i den grad dømt monster i storbyen og for pokker hvor er det bare underholdende. Horror og humor blandes i et perfekt mix og Robert Forster, Robin Riker og Henry Silva pynter på rollelisten.
8 PIRANHA (1978)
Det er også ALLIGATOR-forfatteren John Sayles, der har skrevet manuskriptet til Joe Dantes gennembrudsfilm om muterede piratfisk, der flænser løs i Texas. Historien serveres med et glimt i øjet, men der er masser af intense scener og pæne mængder splatter. Som altid i Dantes film er Dick Miller med i en af rollerne, men det er også herligt at se Paul Bartel og især Barbara Steele. Og så er piratfiskene ganske godt lavet på trods af filmens beskedne budget (det er jo en Roger Corman-produktion).
7 ARACHNOPHOBIA (1990)
Det kribler og krabler i denne flotte Hollywood-produktion, der måske nok er en kommerciel popcorn-film - men den leverer også en stribe underholdende chok. Historien er som i de fleste dyregysere lidt ude på overdrevet: En venezuelansk edderkop fragtes med liget af en fotograf til en lille amerikansk by, hvor den parrer sig med en af de lokale edderkopper: Resultatet er en ny dødbringende variant.

ARACHNOPHOBIA er i nogen grad tænkt som skæg og ballade og det er da også herligt at se John Goodman i rollen som über-cool skadedyrsbekæmper. Men edderkopperne er altså nogle grimme sataner! Frank Marshall har instrueret, danske Mikael Salomon har fotograferet og Trevor Jones har komponeret den velfungerende og varierede musik.
6 THE BIRDS (1963)
Fuglene i Bodega Bay i Californien er af uforklarlige årsager blevet vanvittige og går til angreb på mennesker. De skræmte indbyggere forskanser sig i deres huse, mens de forsøger at forstå katastrofens omfang. Det kan godt være, at Alfred Hitchcock ikke fik skabt en helt så indflydelsesrig (og ivrigt efterlignet) film med THE BIRDS, som han gjorde med PSYCHO, men det er en imponerende produktion.

Stemningen er intens det meste af tiden, selv om der krydres med lidt irriterende humor. Filmen giver virkelig indtryk af at være en ambitiøs blockbuster - f.eks. i det fantastiske skud, hvor fuglene hænger over byen og skuer ned på den ødelæggelse, de har forårsaget. Eneste alvorlige anke er mesterinstruktørens had mod at arbejde på locations - alt for mange scener er tydeligvis lavet i et studie.
5 BLACK WATER (2007)
Selv om vi danskere for det meste ikke behøver at være bange for krokodiller, kan vi sagtens blive skræmt af en film, der handler om de hæslige krybdyr - ikke mindst hvis vi bekymrer os om de mennesker, der er i fare for at blive ædt. Det har David Nerlich og Andrew Traucki gennemskuet, og det er derfor, at BLACK WATER er så forbandet effektiv. Vi lærer personerne at kende, før rædslerne slippes løs - og disse rædsler er filmet så mesterligt, at publikum får det ene chok efter det andet. At man endda har brugt rigtige krokodiller i stedet for computer-varianter er også med til at gøre denne film til noget særligt.
4 THEM! (1954)
I de kommunist- og atombombe-forskrækkede 50'ere kunne alt ske i filmens verden - selv helt almindelige myrer kunne mutere og blive til kødædende giganter. Gordon Douglas' THEM! er en af det paranoide årtis bedste monsterfilm, hvor vi får en perlerække af fantastiske øjeblikke. Især er de indledende scener i ørkenen meget intense, men filmen holder hele vejen igennem og byder på et forrygende klimaks i stormkanalerne under Los Angeles. Effekterne kan måske se lidt primitive ud for et moderne publikum, men de enorme myrer virker forbløffende godt. Et af genrens små mesterværker.
3 CUJO (1983)
Det er meget muligt, at hunden er menneskets bedste ven, men sådan er det bestemt ikke i Stephen Kings grumme fortælling om en rabies-inficeret Sankt Bernhardshund, som vogter over Donna og hendes lille søn Tad, der sidder indespærret i deres bil. Instruktøren Lewis Teague får med enkle midler den godmodigt udseende hund til at fremstå som et frådende monster (i alt fem hunde blev brugt til filmen - krydret med et mekanisk hundehoved og en skuespiller i et hundekostume).

Chok-scenerne er rent faktisk chokerende og man føler virkelig med de to personer i bilen - fantastisk spillet af Dee Wallace og Danny Pintauro. Slutningen er ikke helt så barsk som i bogen, men den fungerer fint og Stephen King er i øvrigt selv glad for ændringen.
2 JAWS (1975)
Politichef Martin Brody har mere end nok at se til. Det populære feriested Amity Island er muligvis truet af en gigantisk hvidhaj - og det er jo skidt for den lokale business lige midt højsæsonen. Så Brody må selv gå i aktion sammen med en ivrig marinebiolog og en gnaven fisker. Jeg synes, at Peter Benchleys roman er småkedelig, men det betyder ingenting, når en energisk og ambitiøs instruktør som Steven Spielberg kan få så meget ud af den simple historie om en haj, der æder mennesker.

Det er en af de vildeste rutsjebaneture i genren - også selv om vi godt kan se, at hajen er lavet af plastik. Der er til gengæld intet kunstigt over de perfekt timede chok-scener. Roy Scheider, Richard Dreyfuss og Robert Shaw er fremragende som den haj-jagede trio og musikken af John Williams er fænomenal.
1 KINGDOM OF THE SPIDERS (1977)
Det vrimler med edderkopper i Verde Valley i Arizona og de er sure. I første omgang går de til angreb på dyr, mens deres blodtørst kender ingen grænser og snart må indbyggerne kæmpe for deres liv mod en flodbølge af ottebenede bæster. John 'Bud' Cardos skabte med KINGDOM OF THE SPIDERS den ultimative dyregyser, der burde kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på andre end araknofober.

Den kriblende stemning bygges langsomt op og vi får masser af nervepirrende scener. Især er scenen i flyet noget af det mest utrolige, der nogensinde er lavet (og vist nok noget af en prøvelse for den stakkels stuntmand, Whitey Hughes). Det er heller ikke hver dag, man ser en film med William Shatner, der har store lodne edderkopper over hele kroppen. I øvrigt er KINGDOM OF THE SPIDERS lavet uden indblanding fra dyreværnsorganisationer, så der er en del taranteller, der må lade livet undervejs - især fordi, de bliver trampet på.