tirsdag den 23. oktober 2007

DYLAN DOG lukker

Bjarne Kristensen fra Shadow Zone Media meddeler, at DYLAN DOG i Danmark lukker og slukker. Dermed bliver det nr. 5, der pt. er til salg, det sidste i rækken. I en pressemeddelelse nævnes problemer med at få serien ud i kiosker og boghandlere som det største problem. Få forhandlere = dårligt salg. Shadow Zone Media vil dog i fremtiden forsøge sig med større one-shots, og her kunne Dylan Dog måske få en ekstra chance.

5 kommentarer:

  1. Det var synd. En underholdende, stemningsfuld tegneserie. Men jeg forstår det godt. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde et eneste eksemplar til salg noget sted. Den eneste forhandler, jeg har spurgt, der overhovedet havde hørt om Dylan Dog, var Morten fra Fantask, men han ved jo også alt. Gad vide om de store forlag har nogle hårde negle, der ikke laver andet end sørge for, at pakker med nye, konkurrerende blade kun når frem til tre obskure supermarkeder i provinsen?

    SvarSlet
  2. Sådan noget pis! Jeg har netop købt nr. 0-4 fra Fantask. Jeg er træt af, at danske tegneserieblade i dag kun enten er superhelte eller humørblade!!! Jeg vil ha Serie Magasinet tilbage!!

    SvarSlet
  3. Distribution er alt, når det gælder blade og bøger. Du kan finde BASSERNE i stort set hver eneste kiosk i Danmark - og de sælger så også 13.214 eksemplarer om måneden (1. halvår 2007). Og ANDERS AND sælger over 60.000 om ugen. Nu ved jeg ikke hvad breakeven har været på DYLAN DOG, men hvis man skal sælge f.eks. bare 5000 eksemplarer via en håndfuld forhandlere, så er det en håbløs opgave at få det til at løbe rundt.

    SvarSlet
  4. Ja, du har selvfølgelig ret, men stadig ærgeligt, når nu Egmont ikke gider satse på noget nyt og interessant!

    SvarSlet
  5. Egmonts forlag Aschehoug udgiver på fredag Sven-Ole Thorsens selvbiografi "Stærk mand i Hollywood", som jeg er medforfatter af. Der er både dæmoner, vampyrer, rummonstre og zombier! Så i denne uge skal vi være søde ved Egmont... :-)

    SvarSlet