søndag den 28. juli 2019

Hvis du vil tjekke, hvilke horrorfilm jeg har set, så kig inde på Letterboxd

Siden 2015 har jeg brugt hjemmesiden Letterboxd til at holde styr på de horrorfilm, jeg får set. Tjenesten har en slags dagbogs-funktion, hvor man løbende kan sætte film ind, give dem en karakter og skrive en anmeldelse, men det er nu ikke den del, jeg bruger. I stedet laver jeg det som lister for hvert enkelt år, hvor jeg under hver titel angiver, om jeg har set filmen på dvd, Blu-ray, streaming eller i biografen - og om det er en film, jeg har set før.

Tidligere skrev jeg bare en note i min fysiske kalender, når jeg havde set en film, og så kunne jeg ved årets udgang lave en samlet oversigt. Disse oversigter har jeg løbende publiceret omkring nytår her på Skræk og Rædsel, og listerne går tilbage til 2006. Den seneste uges tid har jeg brugt på at taste disse lister ind i Letterboxd, og selv om jeg ikke længere har datoerne for, hvornår jeg har set de enkelte film, er det nu meget sjovt at have det hele samlet ét sted. Du finder min Letterboxd-profil her.

Undervejs markerer man selvfølgelig filmene som "watched", og i skrivende stund kan jeg konstatere, at jeg siden begyndelsen af 2006 og til nu har set 1361 horrorfilm. Egentlig troede jeg, at det var flere, men tallet snyder også lidt. Faktisk er tallet 1569, hvilket man får ved at lægge alt sammen fra de enkelte lister (137 film i 2006, 152 film i 2007 og så videre). Det er selvfølgelig fordi jeg i løbet af årene har genset nogle af filmene - men siden 2006 er det altså 1361 forskellige gysere, jeg har tygget mig igennem.

Hertil kan man lægge de to film, som jeg ikke kan registrere via Letterboxd, nemlig Joe D'Amatos PORNO HOLOCAUST (som jeg så i 2011) og den danske DVÆRGEN (den så jeg i 2012). Letterboxd har en udfordring, når det gælder film med et "adult" indhold. Tjenesten henter data fra IMDb-konkurrenten The Movie Database (TMDb), og hvis en titel har fået en markering i boksen "adult" inde på TMDb, så filtrerer Letterboxd dem fra.

Brugerne har længe klaget over dette, og det er en sag, der har stået på en tre-fire år. Det virker forholdsvis tilfældigt, hvilke film som ikke kan søges frem, og man kan f.eks. uden problemer finde Lars von Triers produktioner med eksplicit erotisk indhold - men hverken DVÆRGEN eller PORNO HOLOCAUST kan man få lov til at tjekke af som film, man har set. Ret irriterende og sjusket, da det skulle være ganske enkelt at finde en teknisk løsning på det. Men den er så ikke kommet endnu.

Letterboxd er på mange måder en social platform for filmnørder, men jeg har ikke gravet så meget i den del af det - især fordi jeg prøver at drosle lidt ned for den tid, hvor jeg stirrer på en skærm. Men det er cool, at Letterboxd-hjemmesiden suppleres af en app, så man også kan have sine lister med på sin smartphone eller tablet. Fagre nye elektronverden. Nå, jeg må hellere få set nogle flere film.
...
PS Part One: Nu handler det for mig ikke om at få set så mange film som muligt, men der kan til tider gå lidt FOMO (Fear of Missing Out) i den. Og det er jo en genre, jeg interesserer mig for, men omvendt er der ikke flere timer i døgnet, end der er.
...
PS Part Two: Når jeg kigger igennem mine lister, så er der vildt mange af filmene, jeg slet ikke kan huske at have set. Mange af dem er utvivlsomt af meget tvivlsom kvalitet, men alligevel ...
...
PS Part Three: Jeg har opdaget nogle film, jeg har glemt at taste ind i nogle af de senere års "det har jeg set"-lister (så som UNFRIENDED, Tom Cruise-udgaven af THE MUMMY og ANNABELLE: CREATION), men da jeg umuligt kan huske, hvornår jeg har set dem, har jeg bare markeret dem som "watched". Systemet er altså ikke mere perfekt end det menneske, der taster tingene ind.

lørdag den 6. juli 2019

Trofaste fans i chok: THE WALKING DEAD siger farvel og tak som tegneserie

Så skete det. Robert Kirkman har trukket stikket på THE WALKING DEAD-tegneserien, der lukker og slukker med nummer 193. Meldingen kom som et chok for seriens mange fans - ikke mindst fordi folkene bag åbenbart har gjort sig store anstrengelser for at holde lukningen af det månedlige hæfte som en hemmelighed. Der har blandt andet været offentliggjort forsider til nummer 194 og 195, men det har altså vist sig at være fake news.

Men nummer 193, der aktuelt er på gaden, er altså det sidste. Robert Kirkman har skrevet en længere tekst, hvor han fortæller om finalen og om arbejdet med serien gennem de mange år, men medmindre man er helt up to date med serien, ser der ud til at være mange spoilers - hvilket også gælder mange af de nyhedshistorier, der været publiceret de seneste par dage om den overraskende udmelding. Så man skal lige se sig for, hvis man ikke vil have afsløret det hele.

Jeg havde for ikke så længe siden tegnet et abonnement på det månedlige hæfte nede i Fantask, men det ender så med, at jeg kun får det sidste nummer. Men det skal jeg ikke læse før efter den 13. august, hvor trade paperback #32 med numrene 187-192 udkommer. Nogle kilder skriver endda, at de får klemt nr. 193 med ind i det pågældende bind, men nu får vi se.

AMC, der står for TV-serierne, har meldt ud, at tegneseriens lukning ikke får nogen betydning for det, der kører på den lille skærm. THE WALKING DEAD, FEAR THE WALKING DEAD samt den kommende tredje TV-serie, fortsætter som planlagt.

torsdag den 20. juni 2019

Nå, hvad sker der så med det der Skræk og Rædsel?

Jeg er i gang med at se sæson 9 af THE WALKING DEAD, og her hedder en af episoderne "What Comes After" ... og det er måske nok et spørgsmål, som nogle af Skræk og Rædsels læsere gerne vil have et svar på, efter at jeg i forbindelse med bloggens 13 års fødselsdag annoncerede, at jeg har tænkt mig at gå ned i et meget lavt gear her på siden. Rustvognen går altså ikke i stå - den kommer bare til at køre ekstremt langsomt.

Nu skal jeg ikke belemre læserne med alt, hvad der foregår i mit liv, men der har været mange bump på vejen de seneste mange måneder, og jeg er ikke der endnu, hvor tingene bare kører jævnt og stabilt. Og som nævnt synes jeg, at jeg indtil videre har gjort det meget godt med Skræk og Rædsel, men der er bestemt også andre ting, jeg gerne vil prøve kræfter med. En af dem kunne være en bog om horror. Indtil videre er idéerne lidt løse, men det ville være en spændende ting at kaste sig over. Også andre emner står på min "potentielle projekter"-liste, så jeg regner ikke med, at jeg kommer til at kede mig - uanset hvad jeg beslutter mig for at bruge tiden på. Lige nu tager jeg bare noter, men efterhånden burde tingene gerne blive mere konkrete.

I en kommentar til mit 13 års indlæg kalder en læser Skræk og Rædsel for "et samlingspunkt", og det kan jeg bestemt godt sætte mig ind i. Fans har brug for at samles om deres interesser, og jeg er meget beæret over, hvis Skræk og Rædsel opleves som et samlingspunkt. Det forpligter også, men det er så ikke det samme som, at jeg bare fortsætter de næste 13 år på præcis samme måde som hidtil. Tiden og energien skal være der, og der er - som sagt - også andre ting, jeg har lyst til at eksperimentere med.

Kynisk set betyder læsertal selvfølgelig noget, men nogle gange giver man jo pokker i det, og skriver et indlæg alligevel - bare fordi det er sjovt. Sådan er det især, når jeg lægger indlæg ud på min anden blog, nemlig Rygende Revolvere, som handler om westerns. Her er det en god dag, hvis der kommer mere end ti klik. Men det er sådan set OK, for westerns er en lille genre i Danmark, men det er horror ikke, og derfor burde Skræk og Rædsel tiltrække langt flere besøg end tilfældet er - og derfor tænker jeg meget naturligt i andre projekter.

Nå, men jeg er altså stadig i gang med at se THE WALKING DEAD og sæson 9 er virkelig i den bedre ende. Det virker som om, at folkene bag for alvor har taget sig sammen, og selv om der stadig er øjeblikke med tomgang (vi skal ud og finde de her mennesker, der er blevet væk og den slags fyld), er niveauet ret højt. Og der er mere horror end i de seneste sæsoner, så også her har producenterne hanket op i sig selv. En sidste betragtning: Jeg er fan af Judith Grimes, hun er bare for sej.

Indkøb er på det jævne, da jeg har meget liggende i bunkerne, jeg skal have forholdt mig til. Men det er blevet til film som HELL FEST, THE UNINVITED, tre JAWS-film, THE VOID og SHIN GOJIRA. HELL FEST så jeg i biffen og var ikke specielt imponeret, men den skal da have en chance mere. Det samme skal THE VOID, som jeg har set på Blockbuster. Filmen sagde mig ikke det store, men jeg fik af andre fans at vide, at så måtte jeg bare se den igen. Så det vil jeg gøre. SHIN GOJIRA er en svensk Blu-ray-udgave med danske undertekster - når den nu ikke udkommer på blåt format i Danmark, må man jo skaffe den andre steder fra.

Fagbøger er herlige at have på hylderne, og da jeg af andre årsager forleden havde brug for at bestille noget fra Fab Press, snuppede jeg lige deres Frightfest Guide til spøgelsesfilm med i pakken. Den ser virkelig interessant ud, og den er proppet med fede illustrationer. Endelig venter jeg på en forsendelse med nogle soundtracks, men den er ikke dukket op endnu.

Der er sikkert en hel masse, jeg har glemt, men nu skal jeg jo heller ikke skrive om alt det, jeg oplever i forbindelse med genren. Så jeg vil runde dette indlæg af og vende tilbage til THE WALKING DEAD. Vi ses en eller anden dag.

søndag den 9. juni 2019

Skræk og Rædsel fylder 13 år ... så er det nok på tide at sætte farten helt ned

Det er blevet den 9. juni, og det betyder at Skræk og Rædsel har fødselsdag. 13 år! Wow, det er godt nok længe siden, at jeg første gang loggede ind i Googles blog-univers og oprettede denne side. Dette er indlæg nr. 4424 her på bloggen, så der er blevet skrevet nogle ord i løbet af årene. Besøgstallet har også været OK uden på nogen måde at være prangende - her er det mere de anmeldelses-baserede hjemmesider, der render med alle klikkene.

Min interesse for horror er stærk og stabil, men det har i det seneste halvandet år været en periode med udfordringer på det personlige plan, der har gjort det svært at finde tiden og energien til at skrive nye indlæg - og samtidig har jeg også en følelse af, at jeg sgu har gjort det meget godt. 13 år er ikke småting, og nu synes jeg egentlig, at jeg har været der.

Jeg siger ikke, at Skræk og Rædsel lukker, men jeg kommer nok til at gå helt ned i gear, når det gælder indlæg til bloggen. Og horror-kalenderen har jeg jo allerede taget livet af - den havde så få brugere, at det er mere værd for mig at bruge tiden på noget andet. Så jeg kommer i høj grad til at beskæftige mig med genren og jeg kommer til at skrive om horror, men det er ikke sikkert, at det bliver i blog-formatet. Facebook-siden har stadig sit helt eget liv, men den jo et særskilt fænomen.

Nu får vi se, hvad der sker, og der skal nok med meget ujævne mellemrum dukke et eller andet op her på kanalen. Tak til at alle læserne, der har været med på den rædselsvækkende rejse indtil nu - og husk nu at nyde en masse skræmmende film, bøger, tegneserier, spil og soundtracks.

onsdag den 5. juni 2019

TV-gys i nærmest uendelige mængder

Jeg ser ofte TV-serier sammen med min kone. I øjeblikket er vi i gang med BREAKING BAD, som vi ikke har set før (som nogle af de få mennesker på den vestlige halvkugle), og før det var det blandt andet de seneste sæsoner af GAME OF THRONES, BOSCH og STAR TREK: DISCOVERY, vi kom igennem. Lige om hjørnet venter mere DESIGNATED SURVIVOR og STRANGER THINGS, og så krydrer vi ind imellem med mini-serier, der kan fortælle deres historie på fire, seks eller otte afsnit. SAFE og RIVER er eksempler på dette.

Men vi ser ikke horror-TV-serier sammen, så jeg er håbløst bagud på disse - ikke mindst fordi der er rigtig mange skrækfilm, jeg gerne vil have set eller genset. Men på det seneste er jeg kommet igennem sæson 7 af THE WALKING DEAD. Nu havde jeg for længst fået spoilet, hvem af hovedpersonerne som mistede livet i det meget voldsomme første afsnit af sæsonen, men sådan er det, når man er bagud med TV-serier (ryster arrigt en knyttet næve af der der internet, hvor der er gået sport i at afsløre handlingen i hvad som helst). Herefter har jeg tænkt mig at se sæson 8 af THE WALKING DEAD (som jeg har på Blu-ray) og sæson 9 (som ligger på YouSees Xee-streaming-halløj).

FEAR THE WALKING DEAD er nu nået til sæson 5, men det er jeg slet ikke. Sæson 1 så jeg i tidernes morgen, men det bliver måske den næste serie, jeg prøver at indhente, hvis jeg altid ikke lige smider ASH VS. EVIL DEAD ind midt i det hele. Og så er det jo en hel masse andet, man kan se, hvis tiden altså er til det, men det er jo et problem at nå alt: AMERICAN HORROR STORY (har kun set sæson 1), THE EXORCIST, THE PURGE, SCREAM, SLASHER, THE HAUNTING OF HILL HOUSE, THE STRAIN ... ja, man kunne blive ved.

By the way ... det passer ikke helt, at jeg ikke ser horror-TV-serier sammen med min kone. Vi har nydt cirka halvdelen af WHAT WE DO IN THE SHADOWS, men det er jo i en helt anden boldgade; den er dæleme sjov.

lørdag den 1. juni 2019

Mini-anmeldelse: Novellen KOLDE TIMER af Michael Kousgaard

Under en løbetur oplever den unge studerende Nanna, at en person bliver kørt ned. En høj og bredskuldret mand kommer også den tilskadekomne til undsætning, men det udvikler sig på en måde, som Nanna på ingen måde kunne have forudset - og pludselig er det hende, som er i livsfare.

KOLDE TIMER er en ny horror-novelle af Michael Kousgaard, og det varer ikke mange sider, før der er fuld fart i handlingen. Vi har trods alt at gøre med en historie, der kan læses på et lille kvarter, så tempoet er højt. Nanna forskanser sig i det værelse, hun har lejet sig ind i, men manden følger efter, så hun er fanget. Men hvad er det han vil - og hvad har han med finansministerens forsvundne datter at gøre? Du gætter næppe svaret før den overraskende slutning.

Michael Kousgaard skriver skarpt og kontant, og man er fint underholdt undervejs. Måske er historien lige kort nok til, at slutningen for alvor fungerer og får den fulde effekt, og det er under alle omstændigheder svært at vurdere en forfatter ud fra en enkelt novelle alene. Men der er gode takter i KOLDE TIMER, og det kunne være interessant enten at læse flere noveller fra Kousgaards hånd eller måske endda en roman. KOLDE TIMER er i hvert fald en god start.

Novellen er venligst stillet til rådighed af forfatteren og Forlaget Petunia. Den kan købes i e-bogs-format.

torsdag den 30. maj 2019

Godzilla vender tilbage

Lige nu kan man i de danske biografer se Michael Doughertys GODZILLA: KING OF THE MONSTERS, men sjovt nok er en anden film om det berømte monster netop blevet tilgængelig her i landet på dvd og video on demand. Det drejer sig om Hideaki Anno og Shinji Higuchis SHIN GOJIRA fra 2016 - og der er selvfølgelig tale om en japansk produktion. Det er så også en af de mest hyldede Godzilla-film i nyere tid, så det er godt, at den nu er blevet lidt nemmere at få fat på. GODZILLA RETURNS er titlen på dvd-coveret på udgivelsen fra Another World Entertainment.

Er man mere til Blu-ray, kan man eventuelt gå på jagt efter den svenske udgivelse af SHIN GOJIRA fra Studio S Entertainment. Efter coveret at dømme skulle der være danske undertekster på. Titlen er GODZILLA: ÅTERKOMSTEN.

tirsdag den 28. maj 2019

Richard Corbens nye Edgar Allan Poe-tegneserier udkommer på dansk

I forlængelse af dette indlæg om Richard Corbens Edgar Allan Poe-opsamling SPIRITS OF THE DEAD fra Dark Horse, er det værd at bemærke, at en dansk udgave også er på vej. Det er forlaget E-voke, der står bag. En udgivelsesdato og en pris kendes dog ikke endnu.

fredag den 17. maj 2019

Det her ser cool ud: Cinemateket disker op med et dobbelt Curtis Harrington-program

Det er længe siden, at jeg har været til en af Cinematekets Psych-Out!-forestillinger, hvor der sættes fokus på skæve, sære, mærkværdige, anderledes, bizarre og/eller psykotroniske film. Men torsdag den 27. juni frister de i høj grad med et spændende dobbeltprogram med Curtis Harrington-film. HIGH TIDE og RUBY vil være aftenens film. Her er Cinematekets egen beskrivelse af arrangementet:

Den amerikanske skuespiller og instruktør Curtis Harrington stod fra begyndelsen af 1960’erne til midten af 80’erne bag en stribe bemærkelsesværdige, sjældent viste thrillers til det store lærred.

Dennis Hopper debuterede som hovedrolleskuespiller i Curtis Harringtons spillefilmsdebut, den lunefulde Edgar Allan Poe-inspirerede noir-film ’Night Tide’ (1961), der siden er blevet hyldet som et mesterværk. Hopper bringer sårbarhed og patos til rollen som den ensomme sømand Johnny, der på en jazzklub møder den mystiske kvinde Mora. Hun spiller havfrue i et lokalt show, men efter en serie mærkelige hændelser må Johnny erkende, at myter i høj grad kan blive til virkelighed.

I den noget senere ’Ruby’ (1977) er mystikken intakt, men der er sat ekstra tryk på horror-pedalen. Filmens protagonist er enke til en likvideret gangster og driver en drive-in-biograf ude på bøhlandet. Vi skriver 1951. Hendes døvstumme datter kom til verden under dramatiske omstændigheder 16 år tidligere, og nu begynder bizarre ting at ske. Datteren bliver besat af den døde fars ånd og begynder at tale – og så står den ellers på levitation, telekinese, seksuel besættelse og andet sindssygt paranormalt shit.

mandag den 13. maj 2019

Wow! Hele 32 sekunders ekstra gys

Jeg har fået set TRUTH OR DARE, der er det værste bras. Den minder på mange måder om de ringeste af 90'ernes harmløse teenage-gysere - et ret blodfattigt årti, hvorfra man skal lede længe efter de virkelig gode horrorfilm. Men det er en anden snak. Jeg så TRUTH OR DARE i den såkaldte Extended Director's Cut-udgave, hvilket i praksis betyder, at den er knap 32 sekunder længere end den PG-13-udgave, der ramte de amerikanske biografer.

En sammenligning mellem de to udgaver, foretaget af hjemmesiden Movie-Censorship, afslører, at det i høj grad er scener af mennesker, der drikker alkohol, som blev tonet ned, så filmen kunne få en PG-13-rating. Selvfølgelig er der også lidt mere vold, blod og erotik, men der er på ingen måde tale om, at Extended Director's Cut indeholder flere ekstra minutter med indvolde, der sjasker mod gulvet.

Uanset hvad, så er det en elendig film, og det ændrer de 32 sekunder ikke meget ved.