lørdag den 20. april 2019

John Badhams DRACULA; stadig drænet for farver

John Badhams DRACULA fra 1979 er en glimrende fortolkning af den klassiske historie, men desværre er det noget af en frustrerende oplevelse at se den i hjemmebiografen. Da den gik i bifferne, var filmen fyldt med farver, selv om instruktøren gerne ville have skudt den i sort/hvid. Det fik han ikke lov til af filmselskabet, men han tog hævn, da den i 1991 udkom på laserdisc - her blev farverne drænet voldsomt, uden at den dog helt blev slået over i sort/hvid.

Men efterfølgende udgivelser på dvd og Blu-ray har holdt fast i det knap så kulørte look, og selv om man via fans kan finde farve-restaurerede udgaver, er den stadig ikke officielt udkommet i en version, der matcher det, publikum i sin tid kunne opleve i biografen. Det gælder heller ikke en af de seneste Blu-rays, nemlig den fra tyske Koch Media. Her har man vist endda ikke engang gidet trykke et vendbart cover, så man kan slippe for det grimme censur-logo på forsiden. Men en dag kan vi jo håbe på, at John Badhams DRACULA udkommer i den version, som efterspørges af mange fans.

fredag den 19. april 2019

Skræk og Rædsel siger farvel til horror-kalenderen

Umiddelbart virker det som en god ide at lave en online-kalender, hvor horror-fans kan finde de skræmmende arrangementer, der måtte være rundt om i Danmark, og det er netop det, som Skræk og Rædsels horror-kalender har været. Desværre har jeg i den grad en oplevelse af, at alt for få mennesker rent faktisk bruger den. Besøgstallet på den side, hvor kalenderen ligger, får ikke ret mange klik, hvilket er blot ét signal om, at interessen ikke er voldsom.

Desværre kan man ikke få tal for, hvor mange der bruger kalenderens feed, men jeg tvivler på, at tusinder af fans har sat deres smartphone eller tablet op til at se Skræk og Rædsels kalender. Der var faktisk en længere periode, hvor jeg af forskellige årsager ikke opdaterede kalenderen, og der kom i grove træk ikke en eneste klage eller forespørgsel i den periode.

Så nu må det være slut, og jeg kan sagtens finde andre ting at bruge min tid på end at plotte ting ind i kalenderen. Det har været et interessant eksperiment, og jeg har også lært nogle tekniske ting af det. Og jeg håber trods alt, at folk i perioder via kalenderen har opdaget arrangementer, de ellers ikke ville have set.

Rent praktisk: Kalenderen bliver ikke slettet, men jeg har lavet en note inde på siden om, at den ikke længere opdateres. Og den vil selvfølgelig stadig fungere med de arrangementer, der pt. er plottet ind i den. Tak til alle, der brugte kalenderen, og undskyld til dem, der har været vilde med at bruge den. 

torsdag den 18. april 2019

THE POSSESSION OF HANNAH GRACE udkommer snart på dvd og Blu-ray

Selv om strømmen af udgivelser i fysisk form er blevet lidt mindre, så udkommer der hver eneste uge nye ting i Danmark på dvd og Blu-ray - og der sniger sig også en smule gys med. I næste uge, torsdag den 25. april, udkommer THE POSSESSION OF HANNAH GRACE på de to formater. Det er en amerikansk produktion fra sidste år, instrueret af Diederik Van Rooijen og med Shay Mitchell i hovedrollen.

Det er Sony Pictures Home Entertainment, der udgiver filmen, som måske ikke er det helt vilde. Anmeldelserne har for det meste været negative og den har lige nu en score på 5,2 ud af 10 på IMDb (baseret på karakterer fra mere end 10.000 brugere). I biffen klarede den sig nogenlunde med en global omsætning på omkring 43 millioner dollars; knap 8 millioner dollars kostede det at lave den. Så det er da et lille plus, men nu får vi se, når filmen ankommer på disse breddegrader.

onsdag den 17. april 2019

Hele tre biogys lige nu

Det er sjældent, at man i de danske biografer har hele tre horrorfilm at vælge imellem, men sådan er det lige nu. Jordan Peeles US har kørt nogle uger efterhånden, men den er ikke færdig med at tiltrække publikummer, og den kan stadig ses flere steder i landet. Den nye filmatisering af Stephen Kings PET SEMATARY er også i live i bifferne, selv om anmelderne ikke var specielt pjattede med den, og så kan man fra i dag se THE CURSE OF LA LLORONA, der på en eller anden måde har en forbindelse til THE CONJURING-universet.

Skal man have det hele med, så smager den nye HELLBOY-film nok også lidt af horror, men nu har jeg i hvert fald nævnt de tre, der helt sikkert er. Desværre har jeg ikke selv set nogle af dem, og af forskellige årsager skal vi nok helt frem til den 29. april, før jeg overhovedet er i nærheden af at få tid til at gå i biffen. Men mon ikke mindst en af filmene stadig kører til den tid?

tirsdag den 16. april 2019

Ridley Scotts ALIEN runder de 40 år i år, og derfor kan du opleve den på det store lærred

En af genrens mest berømte og indflydelsesrige film er Ridley Scotts ALIEN fra 1979. Ud over det fantastiske cast med Sigourney Weaver i spidsen, den nervepirrende musik af Jerry Goldsmith og det unikke design af H.R. Giger, så er det bare en film, der sitrer af stemning. Nu har jeg dog aldrig selv oplevet den som udpræget uhyggelig, men der er tusinder af fans, der er uenige med mig, og ALIEN får tit en høj placering på lister over genrens bedste og mest skrækindjagende film. Og jeg holder ekstremt meget af den, selv om jeg ikke bliver skræmt af den.

I år kan den så fejre sit 40 års jubilæum, og derfor kan den igen opleves på det store lærred. Det sker den 16. maj i 15 Nordisk Film-biografer rundt om i landet. I Københavns-området er der i Imperial, Palads og Lyngby, og ellers sker det i Esbjerg, Randers, Aarhus, Aalborg, Herning, Kolding, Næstved, Nykøbing Falster, Hillerød, Frederikssund, Køge og Odense. Filmen vises i en 4K nyrestaureret version.

mandag den 15. april 2019

Blodig Weekend 2019: Endnu en god og grum festival, selv om jeg næsten ikke var med

Så er den syvende udgave af Blodig Weekend-festivalen slut. For mit eget vedkommende blev det lidt af en amputeret affære, da en irriterende virus invaderede mit helbred i løbet af ugen, så jeg kunne hverken deltage i festivalen torsdag og fredag - og de to sidste dage var jeg forholdsvis mat, så der var grænser for, hvor meget jeg kunne kaste mig ud i de blodige løjer. Jeg var ellers spændt på, hvordan Blodig Weekend ville fungere på den nye lokation, nemlig Empire Bio på Nørrebro. Cinemateket har ellers være omdrejningspunkt i mange år, og fans er jo vanedyr, men vaner er til for at blive udfordret, så ...

Lørdag plejer at være en hektisk dag på Blodig Weekend, fordi filmprogrammet er krydret med det såkaldte Collector's Market, hvor spændende ting og sager bliver sat til salg. De fysiske rammer var lidt klaustrofobiske, så der var ikke helt så mange boder, som vi har set før. Jeg fik hurtigt dannet mig et overblik, fik hilst på nogle af the usual suspects og så følte jeg mig klar til at se en film.

Det blev af naturlige årsager THE CLEANING LADY, da det var den eneste festival-film, der kørte på det tidspunkt (selv om lørdag traditionelt er den Blodig Weekend-dag med flest titler, skal man længere hen på dagen, før der kører flere film på nogenlunde samme tid). Men det var nu også en fin lille slowburner om en rengøringshjælp, der udvikler en ret creepy fascination af sin arbejdsgiver. Absolut værd at se.

Markedet var stadig i gang, da filmen var slut, og jeg sprang den næste visning over, den tyske eksperimental-gyser LUZ. Ved festivalens bord sad hovedgæsten Mick Garris og var ved at runde sin autograf-session af, men jeg nåede lige at få hans signatur på mit dvd-cover til SLEEPWALKERS. "It's a goofy movie" sagde Garris om filmen og spurgte, om jeg ville komme til visningen af den senere på dagen. Det kunne jeg bekræfte.

Så kastede jeg mig for alvor over markedet. Dansk Horror Selskabs bord var bemandet af forfatteren Michael Kamp. Jeg manglede hans roman HOSPITALET på mine hylder, så den slog jeg selvfølgelig kløerne i. På de andre stande fandt jeg to Ramsey Campbell-bøger, et eksemplar af mit eget fanzine PHENOMENA og filmene TOWER OF EVIL, BERSERK og FEAR IN THE NIGHT på Blu-ray. Det kunne måske være blevet til meget mere, men jeg har altså rigeligt at forholde mig til i øjeblikket.

Herefter var det tid til SLEEPWALKERS, der har været det største hit i Mick Garris' karriere. Jeg så filmen, da den i sin havde premiere i Danmark, og har genset den siden. Og det var cool at se den igen - og det endda med instruktøren i salen til at besvare spørgsmål bagefter. Garris er ekstremt sympatisk, og han fortæller levende og interessant om sine oplevelser med genren og med Hollywood.

Det er jo det, som festivaler som Blodig Weekend kan, der er unikt. At møde de mennesker, der har skabt filmene, er bare en så speciel oplevelse, og det kan man på ingen måde blive træt af. Men træt var jeg bagefter, men det havde nu mere noget at gøre med, at jeg ikke var helt frisk, så jeg stemplede ud. En helt OK dag må man sige.

Søndag lagde ud med en såkaldt Master Class med Mick Garris, der dybest set var en snak mellem hovedgæsten og en af Blodig Weekend-arrangørerne, Elias Eliot, men hold da op, hvor var det et herligt arrangement. Det foregik i en af de mindre sale, så det var mere intimt, og hovedpersonerne droppede endda at bruge mikrofonen. Det kunne lige præcis gå an. Vi kom fint rundt i Garris' karriere, og det var spændende at høre om hans samarbejder med Stephen King og om, hvordan TV-serien MASTERS OF HORROR blev til. Mange fine små detaljer og anekdoter. Sejt.

Derefter var jeg hurtigt på gaden for at finde lidt mad. Ikke helt nemt, når man ikke er vant til at færdes i området, så det blev ikke til det store. Så så jeg filmen THE NIGHT SITTER, der egentlig startede meget godt, men som i løbet af ingen tid faldt fuldstændig fra hinanden. En håbløs gyser. Musikken var dog cool, selv om den egentlig slet ikke passede til filmen.

Så blev det Mick Garris-tid igen med antologi-filmen NIGHTMARE CINEMA, hvor også Joe Dante, David Slade, Ryûhei Kitamura og Alejandro Brugués er med på vognen. Som altid med den slags projekter, er det en ujævn affære, men niveauet er pænt højt og den er bestemt underholdende. De praktiske special effects trækker bestemt op. Igen var Garris klar til en Q&A med mange fine detaljer.

Herefter måtte jeg smide håndklædet i ringen, selv om jeg gerne ville have set western-gyseren THE WIND, men den må jeg samle op en anden dag, ligesom nogle af de andre film, jeg ikke nåede i år. Samlet set var det hyggeligt at være ved Blodig Weekend, selv om min deltagelse var begrænset. Man skal lige vænne sig til det nye sted, der ikke helt på samme måde giver oplevelsen af at være til en filmfestival, men det kan jo komme.

Rammerne for markedet er for snævre, men det er nok umuligt at brede sig mere. Rent socialt var det skønt at møde nye og gamle fans, men en del af the usual suspects dukkede ikke op - især mange af dem, der før er rejst til København for at være med. Det kan der være mange grunde til, men alligevel ... Men det var fedt at komme ud af døren trods min sløje tilstand - jeg håber, at jeg er mere frisk næste år.

søndag den 14. april 2019

PUPPET MASTER: Den uendelige horror-serie

I går blev PUPPET MASTER: THE LITTLEST REICH vist på Blodig Weekend-festivalen, og det er efterhånden det 13. kapitel i den nærmest uendelige serie. Nu var jeg ikke inde og se den, men jeg får sikkert mulighed for at samle den op ved lejlighed, men jeg skal have set nogle af de tidligere film først ... på et eller andet tidspunkt.

PUPPET MASTER: THE LITTLEST REICH udkommer på dvd fra Another World Entertainment den 29. april, hvor den også får video on demand-premiere. Det ser dog ud som om, at den allerede fra i dag kan lejes på Blockbuster, men de er jo også sponsor for Blodig Weekend.
  • PUPPET MASTER (David Schmoeller, 1989)
  • PUPPET MASTER II (Dave Allen, 1990)
  • PUPPET MASTER III: TOULON'S REVENGE (David DeCoteau, 1991)
  • PUPPET MASTER 4 (Jeff Burr, 1993)
  • PUPPET MASTER 5: THE FINAL CHAPTER (Jeff Burr, 1994)
  • CURSE OF THE PUPPET MASTER (David DeCoteau, 1998)
  • RETRO PUPPET MASTER (David DeCoteau, 1999)
  • PUPPET MASTER: THE LEGACY (Charles Band, 2003)
  • PUPPET MASTER VS DEMONIC TOYS (Ted Nicolaou, 2004). Ikke officielt en del af PUPPET MASTER-serien.
  • PUPPET MASTER: AXIS OF EVIL (David DeCoteau, 2010)
  • PUPPET MASTER X: AXIS RISING (Charles Band, 2012)
  • PUPPET MASTER: AXIS TERMINATION (Charles Band, 2016)
  • PUPPET MASTER: THE LITTLEST REICH (Sonny Laguna og Tommy Wiklund, 2018).

lørdag den 13. april 2019

Når du har set en af dine horrorfilm, får den så bare lov til at samle støv på hylden?

Helt ærligt: Hvor mange af de gyserfilm, du har stående i fysisk form, har du set mere end en gang? Jeg aner det faktisk ikke, men der står formentlig en del på hylden, jeg faktisk kun har set en enkelt gang, og så har de bare samlet støv siden da. Mange af dem er uden tvivl gysere af en tvivlsom kvalitet, der ikke fortjener et gensyn, så det kan være en del af forklaringen.

Hvorfor har du så købt film af en tvivlsom kvalitet? Tja, bum bum ... mange af dem er formentlig kommet med hjem i forbindelse med diverse udsalg - andre har umiddelbart virket spændende nok, men har alligevel skuffet. Og så er der selvfølgelig også en masse gode film, man af den ene eller den anden grund bare ikke har fået genset, fordi der har været så meget andet. Men vi kan jo lade det komme an på en prøve. Jeg har taget et tilfældigt billede fra en af mine reoler. 16 film kom med på billedet. Vi tager dem fra en ende af:
  • SHARKTOPUS: En dum dyregyser med dårlige special effects, men underholdende på sin egen måde. Jeg har kun set den en enkelt gang, men jeg vil da ikke afvise et gensyn - men det bliver sandsynligvis i forbindelse med et eller andet projekt om dyregysere, hvis jeg en dag kaster mig ud i det. Jeg anmeldte filmen i 2011.
  • SHAUN OF THE DEAD: Jeg er ikke superfan af denne zombiekomedie, men den har bestemt sine øjeblikke ... og så er den bedre end ZOMBIELAND. Har set den et par gange og kommer sikkert til at se den et par gange mere.
  • SHEITAN: Den her kom med i mit efterhånden 10 år gamle kig på ny fransk horror. Den har sine øjeblikke, men er slet ikke på niveau med andre produktioner fra den tid. Et gensyn er det ikke blevet til.
  • SHOCK WAVES: Har kun set den en enkelt gang og var ret vild med den - så den får helt sikkert en runde mere på et tidspunkt.
  • SHOCKER: Ja, det er en Wes Craven-film, men det er slet ikke Wes Craven i topform. En slags A NIGHTMARE ON ELM STREET-wannabe, der ender med at være en frygtelig rodebutik. Men det er jo Craven, så en dag ser jeg den nok igen.
  • THE SIGNAL: Denne her kan jeg dårligt nok huske, så det er nok et signal om, at jeg ikke kommer til at se den igen.
  • SILENT HILL: Så den første gang helt tilbage i 2007. Fine monstre, men uhygge var der ikke meget af. Siden har den samlet støv.
  • SILVER BULLET: Denne Stephen King-filmatisering kom med på min Top 10 over de bedste varulve-gysere. Det er rigtig meget en B-film, men den kan et eller andet, og jeg har set den en lille håndfuld gange.
  • SINISTER: Selv om jeg indtil videre kun har set den en enkelt gang, så kommer jeg helt sikkert til at vende tilbage til denne isnende mesterværk. Overvejer at opgradere fra dvd til Blu-ray.
  • SISTERS: En vildt god Brian De Palma-gyser, der har sine creepy øjeblikke. Har set den i hvert fald to gange, måske tre - og nu har jeg den også liggende på en Blu-ray, jeg skal have set.
  • THE SIXTH SENSE: M. Night Shyamalans første horror-projekt og hans mest vellykkede film. Har set den flere gange, og den virker hver gang, selv om man kender plot-twistet. Skal absolut også have den på Blu-ray.
  • THE SKELETON KEY: Den så jeg i 2006, hvor jeg ikke brød mig om den, så den regner jeg ikke med at bruge mere tid på.
  • THE SKULL: Rigtig fin Amicus-produktion efter en Robert Bloch-historie. Den har jeg set et par gange, senest på Blu-ray.
  • SLASHER HOUSE: Jeg kan intet huske om denne film, men jeg ved, at jeg har set den på et tidspunkt. Den har nok ikke været særlig god.
  • SLEEP TIGHT: Stilfuld spansk horror-thriller af Jaume Balagueró - den skal jeg se igen. 
Samlet set: Noget er godt og noget er skidt. Noget bliver opgraderet til Blu-ray, mens andet får lov til at være mødested for alverdens støvpartikler. Men under alle omstændigheder står de på hylden, så uanset kvaliteten kan jeg når som helst beslutte mig for at se en af dem. Det er ikke en luksus, man har, hvis man kun bruger ser film på streaming-tjenesterne, hvor ting bliver fjernet med jævne mellemrum. Så det fysiske format kan et eller andet - også selv om det samler støv på hylden.

fredag den 12. april 2019

Mit næste horror-tegneserie-projekt bliver ...

... SWAMP THING. Nu, hvor jeg er kommet igennem THE WALKING DEAD, så er planen, at jeg kaster mig over SWAMP THING. Det bliver på ingen måde rub og stub, men jeg skal have læst/genlæst de bind, jeg har stående på hylden. Og det er jo gode sager af navne som blandt andet Len Wein, Bernie Wrightson, Nestor Rendodo, Alan Moore og Stephen Bissette. Realistisk set kommer jeg nok først i gang efter påske, men det er også rart at have noget at glæde sig til.

torsdag den 11. april 2019

Så fik jeg læst 4000 sider THE WALKING DEAD

Så kom jeg igennem THE WALKING DEAD, og her taler vi altså om tegneserien, der har været udgivet siden oktober 2003. Et imponerende epos skrevet af Robert Kirkman, der satte sig for at skabe en zombie-fortælling, der i princippet var uendelig. Nu siger kalenderen april 2019 og hæfte nummer 190 af den månedlige serie er på gaden. Ret vildt, må man sige.

De populære trade paperback-udgaver samler hver seks numre af de månedlige THE WALKING DEAD-hæfter, og der skulle efter sigende være omkring 22 siders historie i hvert hæfte. Så med de 31 bind, vi indtil nu har fået, bliver det med lidt hurtig lommeregner-regning til mere end 4000 sider zombie-tegneserie - det er altså en voldsom omgang. De 31 bind indeholder nummer 1 til og med nummer 186, så der er selvfølgelig lige en lille smule, jeg mangler, men det må vente til august, hvor bind 32 udkommer (det vil indeholde nummer 187-192 af de månedlige hæfter).

Det er på alle måder en ekstrem serie. Man lærer hurtigt, at ingen af karaktererne er fredet, og hvem som helst kan dø når som helt. Jeg spoiler dog ikke meget ved at afsløre, at vores hovedperson, politimanden Rick Grimes, stadig er i live. Selvfølgelig kan serien ikke holde tempoet hele vejen igennem, og sine steder er den ujævnt skrevet - men på forunderlig vis finder Robert Kirkman igen og igen tilbage til det rette spor, og så er man bare nødt til at læse videre. Tegneserien er dog ikke så slem som TV-serien til at fylde på med ligegyldige sidehistorier, der mest skal bruges til at få tiden til at gå.

Persongalleriet er enormt, og man skal holde tungen lige i munden i perioder, fordi nye karakterer kommer til, mens andre er gået en grum skæbne i møde. Charlie Adlards tegninger kan være en udfordring, fordi nogle af personerne lidt ligner hinanden - og nogle gange kan man godt se, at det er gået stærkt med at lave serien. Men andre gange er tegningerne fænomenale, så det svinger en del. Men samlet set er det en vildt god serie, og det har været en fornøjelse at pløje det hele igennem på relativ kort tid. Jeg er i hvert fald fan, og hænger formentlig på til det sidste - uanset hvornår det bliver.

Ved siden af den egentlige serie er der kommet nogle småhistorier med Michonne, Tyreese, Morgan og The Govenor. De er på seks sider hver og findes samlet i et hæfte, der udkom i forbindelse med Free Comic Book Day i 2013. Desuden findes der HERE'S NEGAN-historien på 64 sider, som giver et lille indblik i karakteren Negans vej fra at være en idrætslærer til at være en galning med et pigtråds-baseballbat. Intet af det er essentielt, og kun historien om Morgan synes der at være kælet lidt for. Resten er ret sjusket, og HERE'S NEGAN er tæt på at være pinlig med et dårligt manuskript og virkelig grimme tegninger. Kun for THE WALKING DEAD-fans, der pinedød vil have det hele med.