Jeg elsker horror- og monsterfilm ...

Jeg har hørt disse vidunderlige soundtracks.

... hvilket næsten siger sig selv. Men er jeg kommet til at tænke lidt over emnet her i de seneste dage, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, mens diverse soundtracks har snurret på anlægget. Blandt dem har været musikken fra de tre første JURASSIC PARK-film. Ifølge IMDb er den første film "action, adventure, sci-fi, thriller", og det dækker jo meget bredt. Men på trods af de intense og nervepirrende scener med den store Tyrannosaurus rex og de ondsindede velociraptors, så angives filmen ikke som "horror". Men hvis man via Wayback Machine kigger på en gammel udgave af IMDb, som f.eks. fra 2005, så er filmen "action, adventure, horror, sci-fi". Tingene ændrer sig over tid.

KING KONG anno 1933 er ikke uden skræmmende højdepunkter.

Men hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare nyde filmene og musikken uden at tænke så meget over, hvilken genre-etiket man kan klistre på dem? Jo, det kan man sagtens, men der er bare en stor håndfuld film, der på den ene måde er horror og på den anden måde ikke er det. Der er ingen tvivl om, at der er horror-elementer i JURASSIC PARK ligesom man finder horror-elementer i KING KONG fra 1933. Det gælder også PREDATOR og flere af de japanske Godzilla-film. Men det er bestemt ikke alle Godzilla-film, der kan kaldes for horror.

FANGORIA har altid dyrket det store monster fra Japan.

Man kan dog uden de store problemer kalde dem for monsterfilm, og så er jeg fremme ved overskriften: Jeg elsker horror- og monsterfilm! Og der er bare nogle af disse film, som har rigtig meget horror og nogle af dem har ikke så meget - King Kong- og Godzilla-filmene er to gode eksempler - men jeg vil ikke ligge søvnløs om natten over, hvorvidt de er det ene eller det andet. Der er dog stadig tale om en mavefornemmelse, hvorvidt en film kommer med i klubben eller ej. PACIFIC RIM kommer ikke hjem og stå på mine hylder, selv om det vrimler med store monstre i den. Men nu synes jeg heller ikke, at den er ret god, så det er selvfølgelig også en del af forklaringen.

Det herlige monster i PREDATOR.

Vi har altså ikke at gøre med eksakt genre-definitions-videnskab at gøre, og i virkeligheden er det jo ligegyldigt, om jeg kan komme en forklaring på, hvorfor jeg har en film som PREDATOR stående i samlingen ("action, adventure, sci-fi, thriller" ifølge IMDb). Den har et enestående cool monster som en central del af handlingen, og den smager lidt af horror. Og så er det bare en monsterfed monsterfilm! Det må være forklaring nok.

Et par skrækfilm mere til samlingen

DAO-budet har været forbi med et par Blu-rays, nemlig SCARY STORIES TO TELL IN THE DARK og CRAWL. Jeg nåede ikke at se dem i biografen, så det er meget rart nu at have dem mellem hænderne, selv om førstnævnte skulle være en skuffende oplevelse. Men jeg elsker fysiske medier og køber også en del af de nye ting.

Enkelte smuttere eller bevidste udeladelser er der dog. På et tidspunkt havde Føtex dvd- og Blu-ray-udsalg, hvor de blandt andet havde Niels Arden Oplevs FLATLINERS-remake til en yderst fornuftig pris. Men jeg lod den dog ligge, da jeg lige havde set den på en af streaming-tjenesterne. Jeg synes, at det er en OK film, men jeg får den næppe set igen.

SLENDER MAN bliver nok heller ikke en film, jeg køber. Lige nu har den en score på 3,2 ud af 10 på IMDb, og jeg kan se den via mit abonnement på YouSee-boksen. Og COUNTDOWN har jeg lige lejet med en Blockbuster-kode, jeg havde fået tilsendt, så den tvivler jeg også på, at jeg anskaffer mig i fysisk form. Men streaming-mulighederne vil altid kun være et supplement i min verden, og derfor køber jeg stadig film i fysisk form.

TV-udgaven af THE WOMAN IN BLACK udkommer langt om længe på Blu-ray

Når man lige falder over et eksemplar af Susan Hills roman THE WOMAN IN BLACK, får mange måske den tanke, at det er en gotisk roman fra 1800-tallet. Men bogen er faktisk fra 1983, og forfatteren er stadig iblandt os. At den så i høj grad har sine rødder plantet i den gotiske tradition, er blot et af de elementer, der gør, at den er så fascinerende læsning. I 2012 fik vi en glimrende filmatisering fra Hammer-studierne med Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe, men allerede i 1989 blev historien forvandlet til til levende billeder, nemlig i form af en TV-film instrueret af Herbert Wise efter et manuskript af Nigel Kneale.

Siden har filmen haft et meget beskedent liv på VHS og dvd, og reelt har den været stort set umulig at komme til at se, og jeg har aldrig selv været så heldig at få fingre i den. Men det kan nu lade sig gøre takket være det engelske selskab Network. De udgiver den 25. maj en nyrestaureret udgave på Blu-ray. Og den har jeg selvfølgelig bestilt!

Yay! Et nyt horror-magasin i postkassen!

Når vi taler horror-magasiner, har jeg abonnement på FANGORIA, SCREAM og THE DARK SIDE. Jeg holder ikke for alvor øje med udgivelsesdatoerne, men det er altid en god overraskelse at finde et nyt nummer i sin postkasse - også selv om jeg ikke får læst læst bladene lige med det samme. På billedet kan du se de seneste numre af THE DARK SIDE og SCREAM, som jeg har smidt lidt nonchalant oven på nogle andre blade.

Coronakrisen påvirker selvfølgelig horror-magasinerne; især dem, som også sælges i løssalg. THE DARK SIDE har skrevet på Facebook, at deres salg i kioskerne er faldet med 15 procent, og at de frygter, at det kommende nummer måske bliver udfordret med hensyn til salg i USA, fordi nogle af kæderne ganske enkelt siger nej tak til leverancer. Hvorfor dog sætte nye blade på hylderne, hvis kunderne bliver bedt om at holde sig hjemme? THE DARK SIDE har dog fået mange nye abonnenter, så de regner med at klare sig - også selv om det næste nummer måske får rykket sin udgivelsesdato.

SCREAM har meldt ud, at deres næste nummer formentlig slet ikke kommer ud i kioskerne på grund af den aktuelle situation, men at man selvfølgelig er mere end velkommen til at abonnere eller købe bladet via deres hjemmeside. 34.000 abonnenter skulle de nu have, og det er alligevel også en sjat.

En anden udfordring for bladene er formentlig, at mange skrækfilm nu har fået udskudt deres premierer på ubestemt tid. THE DARK SIDE og i nogen grad SCREAM har fokus på nostalgiske titler, men selvfølgelig er der også aktuelle ting med. Og det er noget, som især FANGORIA og RUE MORGUE er bygget op omkring. Så der skal helt sikkert træffes nogle dramatiske redaktionelle beslutninger de kommende måneder for at få puslespillet til at gå op. Men det vigtigste er selvfølgelig, at bladene stadig udkommer - for jeg holder meget af at finde et nyt nummer i min postkasse.

RE-ANIMATOR-instruktøren Stuart Gordon er død

Vi har mistet Stuart Gordon, instruktøren af moderne horror-klassikere som RE-ANIMATOR og FROM BEYOND, skriver Variety og flere andre medier. Han blev 72 år gammel. Man kan virkelig på mange måder tale om en master of horror, og det skyldes ikke alene, at de to nævnte film er favoritter blandt de fleste fans, der holder af skræk og rædsel fra 80'erne - det skyldes også, at han var en af de første, der for alvor fandt en måde at filmatisere forfatteren H.P. Lovecrafts kringlede værker på; også selv om den måde måske ville have frastødt den gamle gentleman selv.

Genren blev virkelig vendt på hovedet med RE-ANIMATOR fra 1985, hvor en ung læges eksperimenter med at få døde kroppe til at vende tilbage til livet, stikker af i et orgie af voldsomme og enestående splattereffekter og med et lydspor, hvor komponisten Richard Band flittigt kopierede Bernard Herrmanns PSYCHO-musik. Jeffrey Combs, Dan Cain, Barbara Crampton og David Gale har en fest med deres roller i filmen og ikke mindst Barbara Crampton er en sand fornøjelse at kigge på! RE-ANIMATOR er en skrækfilm, man bare kan se igen og igen, og i 2015 var jeg så heldig at se den på det store lærred i en 35mm-kopi til en Blodig Weekend-forestilling, hvor producenten Brian Yuzna var til stede.

FROM BEYOND er næsten lige så vellykket, selv om det er en mere ujævn affære, men også her går de mageløse effekter og den dynamiske fortolkning af H.P. Lovecrafts tekst hånd i hånd. I filmen kan man i øvrigt se Stuart Gordons kone, Carolyn Purdy-Gordon, i en markant rolle. De havde været gift siden 1968.

At Stuart Gordon var med til at skabe familie-hittet HONEY, I SHRUNK THE KIDS, er det formentlig kun filmnørder, der går rundt og husker på, men ellers er det som horror-instruktør, at han gennem årene har markeret sig med titler som DOLLS, THE PIT AND THE PENDULUM, CASTLE FREAK og DAGON. To afsnit af TV-serien MASTERS OF HORROR blev det også til, og der er herfra, at etiketten master of horror hænger ved - ikke mindst fordi en anden genre-gigant, nemlig Mick Garris, fra 2002 har arrangeret middage med folk fra branchen, der arbejder med genren. Det førte til skabelsen af MASTERS OF HORROR-serien, og det førte til en tradition, hvor disse horror-giganter med jævne mellemrum har mødtes.

Stuart Gordon var selvfølgelig en af dem, og det er sådan, vi vil huske ham, som en master of horror. Altid spændende at lytte til i interviews og diverse ekstramateriale og så selvfølgelig som ham, der bragte RE-ANIMATOR og FROM BEYOND til verden. Hvil i fred.

Horror midt i en corona-tid

Der kommer til at gå noget tid, før vi kan stifte bekendtskab med disse karakterer fra THE WALKING DEAD: WORLD BEYOND.

Enhver, der har set bare fem minutter af en zombiefilm, ved, at vi lige nu lever i alvorlige tider. Ganske vist reagerer karaktererne i disse apokalyptiske fortællinger ofte ved at anskaffe sig så mange våben som muligt, når de inficerede skal bekæmpes - i den virkelige verden reagerede folk ved at hamstre toiletpapir!

Nu står vi ikke overfor en zombie-apokalypse, men det smager dog af dommedag, at antallet af corona-smittede stiger, at samfundet lukker ned og at vi mere eller mindre bliver bedt om at forskanse os i vores hjem. Kulturtilbud som biografer, teatre og koncerter er sat på standby, og vi må klare os med streaming og vores samlinger. Og det er et pudsigt paradoks, at premieren på den kommende THE WALKING DEAD-spinoff-serie THE WALKING DEAD: WORLD BEYOND er blevet udskudt på ubestemt tid.

Serien skulle have ramt de amerikanske TV-skærme den 12. april, men det bliver ikke til noget - også selv om hele sæsonen egentlig er filmet færdig. At det måske kan være tricky at tiltrække TV-annoncører i denne tid, har måske nok en finger med i spillet, men når en serie om verdens undergang rammes af det aktuelle dommedags-scenarie, så er det altså alvor. Produktionen af FEAR THE WALKING DEAD er allerede sat på standby og forberedelserne til sæson 11 af hovedserien THE WALKING DEAD er ligeledes påvirket.

Nye horrorfilm, der nu kan ses hjemme i sofaen.

Og det er reelt alt, der er påvirket. Biograferne er lukket ned, og det har betydet, at en lang række titler har fået udskudt deres premierer på ubestemt tid. Den nye THE INVISIBLE MAN kørte dog fint rundt omkring indtil nedlukningen, mens den i forvejen premiere-udfordrede THE HUNT stort set lige var kommet op. Nu kan de begge lejes som video on demand på Viaplay, Blockbuster og SF Anytime. Ganske vist til priser som 179-189 kroner, hvilket er lidt voldsomt, hvis man er den eneste i en husstand, der har tænkt sig at se den pågældende film - men det er dog et dramatisk træk at rykke de spritnye biograffilm direkte hjem i folks stuer.

John Kenn Mortensen har også i år stået for Blodig Weekend-plakaten.

Corona-krisen betyder også, at dette års udgave af Blodig Weekend-festivalen er blevet udskudt. Den skulle ellers have kørt i Empire Bio den 16.-19. april, men nu må vi vente tålmodigt på en ny dato. Indtil videre havde de blandt andet annonceret film som GRETEL & HANSEL, RABID (Soska-søstrenes remake), COME TO DADDY, AFTER MIDNIGHT samt en 25 års jubilæums-visning af den danske horror-klassiker SIDSTE TIME. Hvad det betyder for programmet, at festivalen er udskudt, skal jeg ikke gøre mig klog på, men film kommer stadigt hurtigere ud på diverse platforme, hvilket må være en udfordring for enhver festival, så vi får se. COME TO DADDY er i hvert fald blevet gjort tilgængelig via Blockbuster.dk, så den kan man leje.

Den lave svenske krone gør, at det ikke behøver at være så dyrt at shoppe fra Sverige. Man skal dog lige holde øje med portoen.

Nu har jeg så anskaffet mig netop denne film på Blu-ray og det endda med danske undertekster. Den er nemlig blevet udgivet af Njutafilms i Sverige, og jeg bestilte den hjem fra webshoppen Discshop sammen med SATANIC PANIC, ANTRUM og BLISS: Alt sammen på Blu-ray og alt sammen med danske undertekster (ikke at det er så vigtigt med underteksterne, men det er dog underligt, at de udkommer i vores naboland i et dansk-venligt format, når man ikke kan købe dem på Blu-ray i Danmark). COME TO DADDY er en fin lille film med en høj bizarro-faktor, men den kan desværre ikke holde tempoet og weirdness-niveauet hele vejen igennem. Men den er absolut værd at se. Alene Elijah Woods frisure er det hele værd.

Jeg bruger min Moleskine-notesbog til at holde styr på de film, jeg skal have set.

Jeg har også købt Soska-søstrenes RABID på Blu-ray. Filmen har været ude på dvd og Blu-ray i England siden november, men det var først her inden for de seneste par uger, at jeg fik den købt hjem. Nu ligger den i stakken af film, jeg skal have set eller genset. Faktisk går det meget godt med at komme igennem bunkerne, selv om jeg både til jul og til min fødselsdag fik en del horrorfilm. Siden nytår har jeg været bedre til at bruge de ledige øjeblikke til at få set nogle film, og i skrivende stund er det blevet til 44 horror-titler. Samtidig har jeg ignoreret nogle af de seneste udsalg fra f.eks. Arrow Video, hvilket også har været med til at holde tingene lidt i skak. Jeg har dog stadig pænt over 100 film liggende, jeg skal igennem, men det går som sagt meget godt.

Corona-krisen har ikke givet mig mere fritid, da jeg nu arbejder hjemmefra i stedet for inde på redaktionen, hvor jeg færdes til daglig. Så antallet af arbejdsdage er det samme. Men det handler bare om, at jeg har haft lidt mere fokus på at udnytte tiden og faktisk se nogle af de ting, jeg har købt i stedet for bare at læsse mere og mere på. Og på et eller andet tidspunkt skal jeg have lavet den store oprydning for at få det fulde overblik over det, jeg har liggende - og der er nogle dvd'er, der skal sendes videre i systemet, fordi jeg siden har fået filmene på Blu-ray. Men det skal jeg nok nå frem til ... men mindre at coronaen får bugt med mig inden.

Men jeg håber selvfølgelig ikke, at det kommer så vidt og at vi nok skal komme igennem det. At det så ikke er til at vide, hvilken verden som venter på den anden side. En skræmmende tanke, men nu er horror-fans gode til at håndtere skræmmende tanker. Så gys videre på den ene eller den anden måde - det er i hvert fald sundt; corona eller ej.

Hvis du vil tjekke, hvilke horrorfilm jeg har set, så kig inde på Letterboxd

Siden 2015 har jeg brugt hjemmesiden Letterboxd til at holde styr på de horrorfilm, jeg får set. Tjenesten har en slags dagbogs-funktion, hvor man løbende kan sætte film ind, give dem en karakter og skrive en anmeldelse, men det er nu ikke den del, jeg bruger. I stedet laver jeg det som lister for hvert enkelt år, hvor jeg under hver titel angiver, om jeg har set filmen på dvd, Blu-ray, streaming eller i biografen - og om det er en film, jeg har set før.

Tidligere skrev jeg bare en note i min fysiske kalender, når jeg havde set en film, og så kunne jeg ved årets udgang lave en samlet oversigt. Disse oversigter har jeg løbende publiceret omkring nytår her på Skræk og Rædsel, og listerne går tilbage til 2006. Den seneste uges tid har jeg brugt på at taste disse lister ind i Letterboxd, og selv om jeg ikke længere har datoerne for, hvornår jeg har set de enkelte film, er det nu meget sjovt at have det hele samlet ét sted. Du finder min Letterboxd-profil her.

Undervejs markerer man selvfølgelig filmene som "watched", og i skrivende stund kan jeg konstatere, at jeg siden begyndelsen af 2006 og til nu har set 1361 horrorfilm. Egentlig troede jeg, at det var flere, men tallet snyder også lidt. Faktisk er tallet 1569, hvilket man får ved at lægge alt sammen fra de enkelte lister (137 film i 2006, 152 film i 2007 og så videre). Det er selvfølgelig fordi jeg i løbet af årene har genset nogle af filmene - men siden 2006 er det altså 1361 forskellige gysere, jeg har tygget mig igennem.

Hertil kan man lægge de to film, som jeg ikke kan registrere via Letterboxd, nemlig Joe D'Amatos PORNO HOLOCAUST (som jeg så i 2011) og den danske DVÆRGEN (den så jeg i 2012). Letterboxd har en udfordring, når det gælder film med et "adult" indhold. Tjenesten henter data fra IMDb-konkurrenten The Movie Database (TMDb), og hvis en titel har fået en markering i boksen "adult" inde på TMDb, så filtrerer Letterboxd dem fra.

Brugerne har længe klaget over dette, og det er en sag, der har stået på en tre-fire år. Det virker forholdsvis tilfældigt, hvilke film som ikke kan søges frem, og man kan f.eks. uden problemer finde Lars von Triers produktioner med eksplicit erotisk indhold - men hverken DVÆRGEN eller PORNO HOLOCAUST kan man få lov til at tjekke af som film, man har set. Ret irriterende og sjusket, da det skulle være ganske enkelt at finde en teknisk løsning på det. Men den er så ikke kommet endnu.

Letterboxd er på mange måder en social platform for filmnørder, men jeg har ikke gravet så meget i den del af det - især fordi jeg prøver at drosle lidt ned for den tid, hvor jeg stirrer på en skærm. Men det er cool, at Letterboxd-hjemmesiden suppleres af en app, så man også kan have sine lister med på sin smartphone eller tablet. Fagre nye elektronverden. Nå, jeg må hellere få set nogle flere film.
...
PS Part One: Nu handler det for mig ikke om at få set så mange film som muligt, men der kan til tider gå lidt FOMO (Fear of Missing Out) i den. Og det er jo en genre, jeg interesserer mig for, men omvendt er der ikke flere timer i døgnet, end der er.
...
PS Part Two: Når jeg kigger igennem mine lister, så er der vildt mange af filmene, jeg slet ikke kan huske at have set. Mange af dem er utvivlsomt af meget tvivlsom kvalitet, men alligevel ...
...
PS Part Three: Jeg har opdaget nogle film, jeg har glemt at taste ind i nogle af de senere års "det har jeg set"-lister (så som UNFRIENDED, Tom Cruise-udgaven af THE MUMMY og ANNABELLE: CREATION), men da jeg umuligt kan huske, hvornår jeg har set dem, har jeg bare markeret dem som "watched". Systemet er altså ikke mere perfekt end det menneske, der taster tingene ind.

Trofaste fans i chok: THE WALKING DEAD siger farvel og tak som tegneserie

Så skete det. Robert Kirkman har trukket stikket på THE WALKING DEAD-tegneserien, der lukker og slukker med nummer 193. Meldingen kom som et chok for seriens mange fans - ikke mindst fordi folkene bag åbenbart har gjort sig store anstrengelser for at holde lukningen af det månedlige hæfte som en hemmelighed. Der har blandt andet været offentliggjort forsider til nummer 194 og 195, men det har altså vist sig at være fake news.

Men nummer 193, der aktuelt er på gaden, er altså det sidste. Robert Kirkman har skrevet en længere tekst, hvor han fortæller om finalen og om arbejdet med serien gennem de mange år, men medmindre man er helt up to date med serien, ser der ud til at være mange spoilers - hvilket også gælder mange af de nyhedshistorier, der været publiceret de seneste par dage om den overraskende udmelding. Så man skal lige se sig for, hvis man ikke vil have afsløret det hele.

Jeg havde for ikke så længe siden tegnet et abonnement på det månedlige hæfte nede i Fantask, men det ender så med, at jeg kun får det sidste nummer. Men det skal jeg ikke læse før efter den 13. august, hvor trade paperback #32 med numrene 187-192 udkommer. Nogle kilder skriver endda, at de får klemt nr. 193 med ind i det pågældende bind, men nu får vi se.

AMC, der står for TV-serierne, har meldt ud, at tegneseriens lukning ikke får nogen betydning for det, der kører på den lille skærm. THE WALKING DEAD, FEAR THE WALKING DEAD samt den kommende tredje TV-serie, fortsætter som planlagt.

Nå, hvad sker der så med det der Skræk og Rædsel?

Jeg er i gang med at se sæson 9 af THE WALKING DEAD, og her hedder en af episoderne "What Comes After" ... og det er måske nok et spørgsmål, som nogle af Skræk og Rædsels læsere gerne vil have et svar på, efter at jeg i forbindelse med bloggens 13 års fødselsdag annoncerede, at jeg har tænkt mig at gå ned i et meget lavt gear her på siden. Rustvognen går altså ikke i stå - den kommer bare til at køre ekstremt langsomt.

Nu skal jeg ikke belemre læserne med alt, hvad der foregår i mit liv, men der har været mange bump på vejen de seneste mange måneder, og jeg er ikke der endnu, hvor tingene bare kører jævnt og stabilt. Og som nævnt synes jeg, at jeg indtil videre har gjort det meget godt med Skræk og Rædsel, men der er bestemt også andre ting, jeg gerne vil prøve kræfter med. En af dem kunne være en bog om horror. Indtil videre er idéerne lidt løse, men det ville være en spændende ting at kaste sig over. Også andre emner står på min "potentielle projekter"-liste, så jeg regner ikke med, at jeg kommer til at kede mig - uanset hvad jeg beslutter mig for at bruge tiden på. Lige nu tager jeg bare noter, men efterhånden burde tingene gerne blive mere konkrete.

I en kommentar til mit 13 års indlæg kalder en læser Skræk og Rædsel for "et samlingspunkt", og det kan jeg bestemt godt sætte mig ind i. Fans har brug for at samles om deres interesser, og jeg er meget beæret over, hvis Skræk og Rædsel opleves som et samlingspunkt. Det forpligter også, men det er så ikke det samme som, at jeg bare fortsætter de næste 13 år på præcis samme måde som hidtil. Tiden og energien skal være der, og der er - som sagt - også andre ting, jeg har lyst til at eksperimentere med.

Kynisk set betyder læsertal selvfølgelig noget, men nogle gange giver man jo pokker i det, og skriver et indlæg alligevel - bare fordi det er sjovt. Sådan er det især, når jeg lægger indlæg ud på min anden blog, nemlig Rygende Revolvere, som handler om westerns. Her er det en god dag, hvis der kommer mere end ti klik. Men det er sådan set OK, for westerns er en lille genre i Danmark, men det er horror ikke, og derfor burde Skræk og Rædsel tiltrække langt flere besøg end tilfældet er - og derfor tænker jeg meget naturligt i andre projekter.

Nå, men jeg er altså stadig i gang med at se THE WALKING DEAD og sæson 9 er virkelig i den bedre ende. Det virker som om, at folkene bag for alvor har taget sig sammen, og selv om der stadig er øjeblikke med tomgang (vi skal ud og finde de her mennesker, der er blevet væk og den slags fyld), er niveauet ret højt. Og der er mere horror end i de seneste sæsoner, så også her har producenterne hanket op i sig selv. En sidste betragtning: Jeg er fan af Judith Grimes, hun er bare for sej.

Indkøb er på det jævne, da jeg har meget liggende i bunkerne, jeg skal have forholdt mig til. Men det er blevet til film som HELL FEST, THE UNINVITED, tre JAWS-film, THE VOID og SHIN GOJIRA. HELL FEST så jeg i biffen og var ikke specielt imponeret, men den skal da have en chance mere. Det samme skal THE VOID, som jeg har set på Blockbuster. Filmen sagde mig ikke det store, men jeg fik af andre fans at vide, at så måtte jeg bare se den igen. Så det vil jeg gøre. SHIN GOJIRA er en svensk Blu-ray-udgave med danske undertekster - når den nu ikke udkommer på blåt format i Danmark, må man jo skaffe den andre steder fra.

Fagbøger er herlige at have på hylderne, og da jeg af andre årsager forleden havde brug for at bestille noget fra Fab Press, snuppede jeg lige deres Frightfest Guide til spøgelsesfilm med i pakken. Den ser virkelig interessant ud, og den er proppet med fede illustrationer. Endelig venter jeg på en forsendelse med nogle soundtracks, men den er ikke dukket op endnu.

Der er sikkert en hel masse, jeg har glemt, men nu skal jeg jo heller ikke skrive om alt det, jeg oplever i forbindelse med genren. Så jeg vil runde dette indlæg af og vende tilbage til THE WALKING DEAD. Vi ses en eller anden dag.

Skræk og Rædsel fylder 13 år ... så er det nok på tide at sætte farten helt ned

Det er blevet den 9. juni, og det betyder at Skræk og Rædsel har fødselsdag. 13 år! Wow, det er godt nok længe siden, at jeg første gang loggede ind i Googles blog-univers og oprettede denne side. Dette er indlæg nr. 4424 her på bloggen, så der er blevet skrevet nogle ord i løbet af årene. Besøgstallet har også været OK uden på nogen måde at være prangende - her er det mere de anmeldelses-baserede hjemmesider, der render med alle klikkene.

Min interesse for horror er stærk og stabil, men det har i det seneste halvandet år været en periode med udfordringer på det personlige plan, der har gjort det svært at finde tiden og energien til at skrive nye indlæg - og samtidig har jeg også en følelse af, at jeg sgu har gjort det meget godt. 13 år er ikke småting, og nu synes jeg egentlig, at jeg har været der.

Jeg siger ikke, at Skræk og Rædsel lukker, men jeg kommer nok til at gå helt ned i gear, når det gælder indlæg til bloggen. Og horror-kalenderen har jeg jo allerede taget livet af - den havde så få brugere, at det er mere værd for mig at bruge tiden på noget andet. Så jeg kommer i høj grad til at beskæftige mig med genren og jeg kommer til at skrive om horror, men det er ikke sikkert, at det bliver i blog-formatet. Facebook-siden har stadig sit helt eget liv, men den jo et særskilt fænomen.

Nu får vi se, hvad der sker, og der skal nok med meget ujævne mellemrum dukke et eller andet op her på kanalen. Tak til at alle læserne, der har været med på den rædselsvækkende rejse indtil nu - og husk nu at nyde en masse skræmmende film, bøger, tegneserier, spil og soundtracks.