torsdag den 6. december 2018

Flere zombier ... FEAR THE WALKING sæson 4 udkommer nu på dvd og Blu-ray

Hvis man ikke følger slavisk med i diverse TV-serier, er det næsten en umulig opgave at undgå spoilers. Overalt bombarberes vi med anmeldelser, referater, fan-reaktioner og analyser, når det seneste afsnit er rullet over skærmen. Wow, tog de virkelig livet af ham; det havde jeg alligevel aldrig troet! Ja tak, det er sikkert meget spændende, men nu kommer jeg nok ikke lige til at se lige den serie de første mange måneder, men mange tak for at have ødelagt en del af handlingen for mig.

Nu kan det nok ikke være så meget anderledes, medmindre man har gravet sig ned i en atombunker, hvor internettets fæle tentakler ikke kan nå ned - og forhåbentlig har man glemt nogle af de mange spoilers, når man endelig ser serien. Men selv en dvd- eller en Blu-ray-forside kan være en spoiler, så man har ikke mange chancer. Det gælder for eksempel ovenstående til FEAR THE WALKING DEAD sæson 4, der udkommer på dvd og Blu-ray i Danmark i dag.

Det er så en af de serier, man har en rimelig chance for at følge med i, fordi den kører på HBO Nordic med blot en enkelt dags forsinkelse i forhold til den amerikanske visning. Men nu har jeg ikke været up to date med den, og så må jeg leve med spoilers. Værre er det med hovedserien, der ikke lige kører på nogen dansk kanal eller streaming-tjeneste, men det er en del af gamet. Anyways, hvis du er til FEAR THE WALKING DEAD, så kan du altså nu købe endnu en sæson hjem til samlingen.

søndag den 2. december 2018

Et par skræmmende blade med posten

Postbuddet var forbi med en kuvert, der indeholdt to numre af det engelske horror-magasin THE DARK SIDE. Da jeg sidste år var en tur i London, faldt jeg tilfældigvis over nummer 182, og siden har jeg i ny og næ købt flere numre. Selv om ikke alt indholdet er lige interessant, er der virkelig meget guf at læse - især hvis man også er til klassisk horror som f.eks. Universals monsterfilm eller Hammers dynamiske gysere.

Så THE DARK SIDE er et blad, jeg efterhånden holder meget af, og generelt er der en del at komme efter i spalterne. Nu skal jeg ikke ud i at have en komplet samling af bladet, så det aktuelle projekt er at samle det, der er udkommet siden det nr. 182, jeg købte i England. Kuverten, jeg lige har fået, indeholdt nr. 189 (med masser af artikler om 80'er-horror, über-guf) samt det helt nye nr. 196 (blandt andet med fokus på THE DEVIL RIDES OUT).

Når jeg ligesom har fået fyldt de huller ud, ender jeg nok med at tegne et abonnement, og så bliver det sikkert til enkelte ældre numre undervejs - i hvert fald i tidsrummet tilbage til nr. 141, der i 2011 var med til at relancere THE DARK SIDE efter en pause. Men jeg skal som sagt ikke ud i at jage en komplet samling.

onsdag den 21. november 2018

Boganmeldelse: Steen Langstrups FRYGT FABRIK FÆLDE er rendyrket horror, der vil krybe ind under huden på læseren

Scenen er enkel: En gruppe urban explorers er kommet på sporet af en nedlagt fabrik i København, som ingen tilsyneladende kender til. Nok er stedet nedslidt, men ingen har været inde for at knuse ruder eller male grafitti. Det er rent guf for disse moderne urbane opdagelsesrejsende. Med sig har de en fotograf, dennes assistent og en model, for bygningen vil være den perfekte baggrund for en serie helt specielle billeder.

En tilfældig fredag sætter de kursen mod fabrikken, der i sin tid producerede metal-varer. Efterhånden som aftenen skrider frem, mærker de dog, at stemningen er alt andet end behagelig, og at der lurer skumle ting i skyggerne. Og H.C. Wilchen-Harbroes Metalvarefabrik har ganske rigtigt en særdeles grum fortid, hvilket vi undervejs i fortællingen får indblik i via tidshop til 1917, 1920, 1944 og 1958. Uhyggelige kræfter er blevet vækket til live, og det lover på ingen måde godt for gruppen på syv, der blot havde set frem til en spændende fredag aften. Den bliver en del mere spændende, end de nogensinde har drømt om i deres værste mareridt.

Danmark har flere dygtige horror-forfattere, men Steen Langstrup rager bare lige et hoved højere op end de andre - og i FRYGT FABRIK FÆLDE er han virkelig i sit es. Det er en rendyrket horror-roman med masser af nervepirrende øjeblikke, der vil krybe ind under huden på de fleste læsere. Måske er det ikke den mest uhyggelige Langstrup-bog, jeg har læst, men nu har jeg nok også over tid fået lidt hård hud på øjnene.

Persongalleriet er enormt, men vi taber på intet tidspunkt tråden. Selvfølgelig hjælpes man godt på vej af, at hvert kapitel tydeligt indikerer, hvor vi er på tidslinjen, men samtidig lærer vi virkelig personerne godt at kende. Flere af dem har diverse traumer, minder og skavanker, der i større eller mindre grad får indflydelse på handlingen, og dem får vi et godt indblik i. Det er som om, at forfatteren har sat sig for at bygge et korthus på 17 etager - og det korthus kollapser på intet tidspunkt. Meget imponerende.

Som projekt betragtet er FRYGT FABRIK FÆLDE den mest ambitiøse roman fra Langstrups siden den monumentale PLANTAGEN fra begyndelsen af dette årti, og det er godt at se ham tilbage i det lange format. Og for uhygge-fans er der lige et ekstra krydderi i de scener, hvor fabrikanten Theodor Marinus Wilchen-Harbroe viser rundt i sin okkulte samling. Den indeholder de vildeste effekter, så er det måske ikke så underligt, at der foregår noget underligt på fabrikken.

FRYGT FABRIK FÆLDE udkom i første omgang som lydbog i ti afsnit, der uge efter uge blev lagt ud på eReolen, læst op af Grete Tulinius. Nu kan den også findes samme sted som e-bog, og det er selvfølgelig også muligt at købe bogen i de to formater. Endelig findes den i fysisk form i to bind, hvor man kan opleve den i et ekstremt lækkert design.

Steen Langstrup: FRYGT FABRIK FÆLDE. 2 Feet Entertainment, 2018, 242+282 sider (eller ti episoder som lydbog). Bogen er venligst stillet til rådighed af forfatteren.

mandag den 19. november 2018

Det Danske Edgar Allan Poe Selskab har udgivet MALSTRØMMEN - POE OG DANMARK

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe kom vidt omkring i sine skriverier, men intet tyder dog på, at han selv var en globetrotter, der rejste til fjerne egne for at hente inspiration til sine historier. Som dreng var han i en femårig periode i Skotland og England, men ellers levede han det meste af sit korte liv på den amerikanske østkyst. Danmark nåede han aldrig at besøge, og derfor kan det virke paradoksalt, at Det Danske Edgar Allan Poe Selskab har valgt at udgive en bog med titlen MALSTRØMMEN - POE OG DANMARK.

Men det giver nu alligevel meget god mening, når man ser indholdet, for Poes tekster kunne forholdsvis ubesværet bevæge sig over Atlanten, og allerede i 1854 blev han første gang oversat til dansk. I 1868 kom samlingen PHANTASTISKE FORTÆLLINGER, der skulle blive ganske kendt, og det er ikke så underligt, at danske forfattere lod sig inspirere af Poes dystre univers. Blandt dem var J.P. Jacobsen.

Alt dette og meget mere kan man læse om i MALSTRØMMEN - POE OG DANMARK, der er udkommet i forbindelse med Poe-selskabets ti års jubilæum. Selskabets formand og næstformand, Torben Carlsen og Nicolas Barbano, har redigeret, Kristian Nordestgaard har layoutet og John Kenn Mortensen har stået for den stemningsfulde forside-illustration.

Selvfølgelig vil det ikke være alle tekster, der vil falde i alles smag, men det er blandt andet spændende at læse om de talrige Poe-oversættelser gennem tiden, om Poe på de danske teater-scener og om danske Poe-filmatiseringer. Man får selvfølgelig også Poe-selskabets historie, og der er et hav af vidunderlige illustrationer undervejs i den fine 124 siders bog. Så er man bare det mindste til Edgar Allan Poe, er bogen selvfølgelig et must. MALSTRØMMEN - POE OG DANMARK kan erhverves for 150,- kroner, hvis man henter den selv - ellers er det 200,- kroner, hvis PostNord skal bringe den ud. Mere info hos selskabets formand Torben Carlsen på e-mail torben.carlsen@gmail.com

mandag den 12. november 2018

11 tilfældige italienske horrorfilm ... kort fortalt

Jeg har en del italienske gysere liggende i mine "skal have set"-bunker. Nogle af dem har jeg set før, mens andre er helt nye for mig. Efterhånden, som jeg kommer igennem dem, skriver jeg lige et par ord om hver enkelt af dem - uanset om det er et gensyn eller ej og uanset om nogle af dem har været anmeldt her på bloggen før. Her er mine indtryk af 11 helt tilfældige spaghetti-gys.

A BLADE IN THE DARK (LA CASA CON LA SCALA NEL BUIO, Lamberto Bava, 1983). Der er ikke meget, der virker i denne enestående kedsommelige horror-thriller om en filmkomponist, der rodes ind i et morderisk drama, mens han arbejder på musikken til en gyserfilm. Det lyder spændende, men det er det slet ikke. Oprindelig produceret som en miniserie til TV. Instruktøren Michele Soavi er i øvrigt at finde på rollelisten.

ALL THE COLORS OF THE DARK (TUTTI I COLORI DEL BUIO, Sergio Martino, 1972). En ung kvinde slås med diverse traumer, der på ingen måde bliver bedre af, at hun kommer i kløerne på en djævelsk kult. Den skønne Edwige Fenech er omdrejningspunktet i Sergio Martinos stilfulde horror-thriller, og selv om hendes præstation som plaget kvinde er en smule endimensionel, så skader det bestemt ikke oplevelsen, at hun har svært ved at beholde tøjet på i flere scener. Værd at se.

ANTROPOPHAGUS (Joe D'Amato, 1980). Vi er i video nasty-land i denne fortælling om en gruppe turister, der sejler til en græsk ø, hvor alle indbyggerne tilsyneladende er forsvundet. De opdager hurtigt hvorfor. Filmen er berygtet for et par markante splatter-scener, men det meste ser nu ret fake ud, og alt i alt er det en uinspireret affære, der mangler dynamik og nerve.

BEYOND THE DARKNESS (BUIO OMEGA, Joe D'Amato, 1979). Nu bliver det makabert. Franks kæreste dør, og da Frank har en passion for at udstoppe dyr, ser han muligheden for at bevare sin elskedes lig for eftertiden. Efter en tur til kirkegården bliver vi vidne til, hvordan en krop tømmes for indvolde og væsker, så vi har på ingen måde at gøre med en rar film. Men selv om bizarro-faktoren er høj, er BUIO OMEGA særdeles fascinerende, så den er værd at se, hvis man ellers har en mavesæk af stål.

THE BLOODSTAINED SHADOW (SOLAMENTE NERO, Antonio Bido, 1978). Don Paolo er præst i Venedig-bydelen Murano, og han får en dag besøg af sin bror Stefano. De får dog ikke megen tid til at snakke om de gode gamle dage, da området pludselig hærges af en gal morder - og præsten får truende beskeder tilsendt. Antonio Bido stilfulde thriller er krydret med en passende mængde horror-elementer, og det er en stemningsfuld og fascinerende film. Den kan dog ikke holde tempoet hele vejen igennem, men det er et mindre problem. Man gætter også ganske hurtigt identiteten på morderen, men sådan er det.

COLD BLOODED BEAST (LA BESTIA UCCIDE A SANGUE FREDDO, Fernando Di Leo, 1971). På en klinik for rige kvinder med psykologiske problemer har patienterne svært ved at slippe derfra med livet i behold takket være en gal morder, der hærger på stedet. Mange af dem er dog mere optaget af deres sexliv end frygten for blive slagtet. Fernando Di Leos horror-thriller byder på masser af sleazy scener, og selv om manuskriptet har sine svagheder, er det en bizart underholdende film. Klaus Kinski er som sædvanlig et hit. Slutningen er i øvrigt forbløffende brutal.

CONTAMINATION (Luigi Cozzi, 1980). En skib fragtes ind til New Yorks havn, hvor hele besætningen findes døde. De er blevet flået op af en ukendt kraft. Lasten er nogle mystiske æg, der svulmer op og brister, og væsken indeni forårsager de blodige dødsfald. En strømer fra Bronx, en iskold kvindelig officer og en tidligere Mars-astronaut forsøger at løse gåden. Cozzis film er ekstremt ujævnt, og den låner flittigt sine ideer fra andre produktioner, men splatter-scenerne trækkes lidt op. Det gør det elendige skuespil og den middelmådige musik fra Goblin så ikke. Den forrygende danske titel er DØDSSMITTEN FRA MARS.

EMANUELLE AND THE LAST CANNIBALS (EMANUELLE E GLI ULTIMI CANNIBALI, Joe D'Amato, 1977). Journalisten Emanuelle kommer på sporet af en formodet uddød stamme af kannibaler og tager ud i junglen sammen med en ekspert i netop det emne. Andre støder til ekspeditionen undervejs, alt imens der knaldes til højre og venstre og imens de indfødte bliver stadigt mere sultne. Softcore erotik og splatter-effekter mikses sammen i en bizar pærevælling i denne mærkværdige film, der er momentvis underholdende, men i længden bliver den for ensformig og kedsommelig. Men Laura Gemser er på alle måder et hit.

THE LONG HAIR OF DEATH (I LUNGHI CAPELLI DELLA MORTE, Antonio Margheriti, 1964). Smukt filmet i sort/hvid og med Barbara Steele på rollelisten - det burde næsten ikke kun gå galt. Det gør det næsten heller ikke i denne "heks hævner sig fra graven"-fortælling, der foregår på et slot i det 15. århundrede, men den er lidt længe om at nå frem til pointerne. Der bliver løbet en del frem og tilbage, mens vi som tilskuere for længst har regnet ud, hvor historien vil hen. Men den er stemningsfuld og gotisk på den helt rigtige måde, selv om et skarpere tempo og en smule mere uhygge ville have klædt filmen.

NIGHT TRAIN MURDERS (ULTIMO TRENO DELLA NOTTE, Aldo Lado, 1975). De to piger Margaret og Lisa sætter sig i toget i München, fordi de skal fejre jul hjemme hos den enes forældre i Italien. Under turen møder de to bøller, men det er ikke de eneste trusler, og efterhånden som natten går, bliver tingene stadigt værre. Aldo Lados horror-thriller er lidt længe om at komme op i fart, men så er der ellers smæk for skillingen. Stemningen er grum og sleazy, og selv om filmen er voldsomt inspireret af blandt andet en Wes Craven-klassiker, er det en fin oplevelse - selv om den er ubehagelig. Indlednings-sangen "A Flower's All You Need" med Demis Roussos er dog ganske forfærdelig.

SEVEN DEATHS IN THE CAT'S EYE (LA MORTE NEGLI OCCHI DEL GATTO, Antonio Margheriti, 1973). Det kan kun gå galt for en familie, hvis man bærer efternavnet MacGrieff, og de dør som fluer på det skotske slot Dragonstone. Læg hertil en vampyr-legende og en tilsyneladende ustabil arving, der bor på slottet sammen med en orangutang. Gotisk stemning og giallo-gys mikses i denne rodebunke af en film, der underholder, selv om manuskriptet er meget løst skruet sammen. Gode navne på rollelisten er Jane Birkin og Serge Gainsbourg, mens Anton Diffring som altid er passende creepy-sleezy.

lørdag den 10. november 2018

Så fik jeg efter flere år endelig fat i THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR

Når vi taler om fagbøger, der beskæftiger sig med horrorfilm, er der en lille håndfuld, som efter manges mening bør stå på enhver fans bogreol. En af dem er THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR fra Aurum Press, redigeret af Phil Hardy. Første udgave udkom i 1984, og siden kom en udvidet version i 1993. Bogen er ganske enkelt en samling af anmeldelser/omtaler i kronologisk orden med LE MANOIR DU DIABLE fra 1896 som den første film og WAXWORK II: LOST IN TIME fra 1992 som den sidste.

I mange år stod THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR i en god håndfuld boghandler i specielt København, hvor jeg ofte bladrede i den. Og bogen var også et fast indslag i samlingerne hos de horrorfans, jeg besøgte. Men bogen fik jeg aldrig købt dengang. Nu står den så endelig på mine egne hylder - takket være en fin handel for et par uger siden, hvor jeg fik den for 100,- kroner.

Og det er virkelig en herlig bog fra en tid, hvor internettet ikke var en fast del af vores hverdag. Den har dog den store svaghed, at de enkelte anmeldelser spoiler slutningen, hvilket er noget bøvl. Nu er det selvfølgelig ikke nødvendigvis en bog, man læser fra start til slut, så indtil videre har jeg læst om de film, jeg har set, siden jeg købte bogen så som CITY OF THE DEAD, ANTROPOPHAGUS og PSYCHO II. På et senere tidspunkt kommer jeg til at tygge den mere grundigt igennem og så læse om de film, jeg har set - og notere mig de gysere, jeg bestemt bør få set. Og under alle omstændigheder er det cool endelig at have bogen stående.

torsdag den 8. november 2018

Fy, slemme nonne! Horrorfilm, der ligner THE NUN

Jeg var bestemt ikke begejstret for THE CONJURING-spinoff-gyseren THE NUN, men man kan ikke tage fra den, at filmen er et hit. 365 millioner dollar har den i skrivende stund omsat for på verdensplan. Derfor er det ikke så underligt, at der dukker film op, der på den ene eller den anden måde minder om - eller som pludselig kommer til at minde om, fordi folkene bag laver en lidt smart markedsføring.

En af disse film er den engelske THE BAD NUN, instrueret af Scott Jeffrey. Han har tidligere været producent på mesterværks-klingende titler som MANDY THE DOLL, MOTHER KRAMPUS, HOUSE ON ELM LAKE og BRIDE OF SCARECROW. THE BAD NUN startede egentlig sit liv med titlen THE WATCHER, men nu kan den altså findes under et mere "salgbart" navn.

CURSE OF THE NUN er en amerikansk produktion, instrueret af Aaron Miertes. Han har blandt andet instrueret CLOWNTERGEIST, så vi har næppe at gøre med en person, der er en seriøs kandidat i Oscar-kapløbet. Af alternative titler på CURSE OF THE NUN lister IMDb THE NUN, NUNTERGEIST og THE NUN POSSESSION, men det kan muligvis være arbejdstitler.

Jeg er på ingen måde ivrig efter at se hverken THE BAD NUN eller CURSE OF THE NUN, og jeg har på fornemmelsen, at jeg vil bryde mig endnu mindre om dem end THE NUN. Men det er lidt sjovt med dette kopi-fænomen.

mandag den 5. november 2018

Masser af H.P. Lovecraft-udgivelser på vej i Danmark

Den amerikanske forfatter H.P. Lovecraft er udkommet på dansk siden 50'erne, hvor hans noveller gennem årene er blevet oversat til diverse antologier. Siden kom mere markante udgivelser, hvor FRYGTENS HERRE fra Aarsleffs Forlag i 1983 nok er en lille bog, som mange fans har bidt mærke i (det er den med den grønne forside). I 90'erne kom tre bøger fra Interpresse - RÆDSLEN FRA DUNWICH, VANVIDDETS BJERGE og SKYGGEN OVER INNSMOUTH - der nok også har stået på hylderne hos en del horror-interesserede danskere, og siden var det blandt andet Science Fiction Cirklen, der sørgede for at få Lovecraft ud på vort modersmål.

Men interessen er på ingen måde aftaget, og den indflydelsesrige forfatter oversættes stadig, selv om hans værker absolut må være en udfordring for de fleste oversættere. Forlaget Kandor er på banen med moppedrengen CTHULHU KALDER: FORTÆLLINGER 1926-28 - en hardcover på mere end 600 sider fra Lovecrafts afgørende periode, hvor en stribe af de bedste og mest kendte historier blev til. 12 fortællinger får man alt i alt, oversat af Jakob Levinsen. Kandor har åbenbart planer om at udgive masser af Lovecraft i de kommende år.

Et andet initiativ kommer fra forlaget HN Publishing, der går kronologisk til værks, og derfor er startet med Lovecrafts første noveller fra 1917. Formatet er e-bog og siden lydbog, men det er også tanken, at teksterne skal komme i fysisk form. Man kan i øjeblikket købe GRAVEN, DAGON, ERINDRINGER OM DR. SAMUEL JOHNSON og POLARIS, alle oversat af Klaus Elmer. Du kan løbende følge med på denne Facebook-side.

søndag den 4. november 2018

Når man køber en horrorfilm på Blu-ray smider man selvfølgelig sin gamle dvd-udgave ud ... eller hvad?

Jeg skal have ryddet lidt op på mine filmhylder, fordi jeg har fået en håndfuld titler på Blu-ray, jeg allerede har stående på dvd. Som udgangspunkt skal dvd'erne bare videre i systemet, men så enkelt er det ikke altid. Et eksempel er ALICE SWEET ALICE (eller COMMUNION), der er udgivet af engelske 88 Films. De stod også bag den dvd-version, jeg har i forvejen, men det luskede er, at netop den udgave indeholder en booklet - og det gør Blu-ray'en ikke!

Muligvis er vi ude i småtingsafdelingen, men det er nu alligevel lidt irriterende. Man kunne være kynisk og beholde bookletten, og så bare sende dvd'en videre. Men alligevel ... man kan ikke forvente, at ekstramaterialet går igen på udgivelser fra forskellige selskaber, men her har vi trods alt med den samme udgiver at gøre. Nå, jeg finder ud af det. Det er ingen, der siger, at det skal være nemt at være fan.

lørdag den 3. november 2018

Steen Langstrup-filmatiseringen FINALE bliver vist på den finske horror-festival Night Visions

Det går voldsomt for sig i FINALE. Foto: Tobias Scavenius
Det er meget længe siden, at der har været nyt om filmatiseringen af Steen Langstrups roman ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD, der i 2012 blev hædret med prisen som Årets Danske Horrorudgivelse. Filmen, der har titlen FINALE, er instrueret af Søren Juul Petersen og har blandt andet Anne Bergfeld, Karin Michelsen, Kim Sønderholm og Mads Koudal på rollelisten, stod en overgang til at få dansk biograf-premiere, men det blev der ikke noget af.

Enkelte PR-pip har der været undervejs, men nu sker der noget. FINALE bliver nemlig vist på den finske filmfestival Night Visions, der foregår i perioden den 21. november til og med den 25. november i Helsinki. Her kan man opleve over 40 nye og gamle genrefilm, og FINALE bliver altså en af dem. Det sender i hvert fald et tydeligt signal om, at filmen er på vej ud til et publikum, og så må vi bare afvente en dansk dato. Filmens officielle handlingsreferat lyder som følger:

Danmark spiller finale, og hele nationen ligger øde hen. På en gammel landevej tæt på grænsen til Tyskland, ligger en lille tankstation, der selv på denne aften skal være bemandet. Her er det Agnes og Belinda, der har vagten. De to piger har ikke meget tilfælles og ønsker i realiteten bare at aftenen skal gå hurtigt.

Psykologi-studerende Agnes regner med at kunne arbejde på sit speciale under den stille aftenvagt, mens Belinda keder sig bravt og prøver at få kæresten Kennys opmærksomhed over mobilen. Men aftenen bliver langt fra så begivenhedsløs, som de to piger regner med ... For ingen kunder betyder ingen vidner - og de er udset til at spille hovedrollerne i en helt anden finale.