Så er den syvende udgave af Blodig Weekend-festivalen slut. For mit eget vedkommende blev det lidt af en amputeret affære, da en irriterende virus invaderede mit helbred i løbet af ugen, så jeg kunne hverken deltage i festivalen torsdag og fredag - og de to sidste dage var jeg forholdsvis mat, så der var grænser for, hvor meget jeg kunne kaste mig ud i de blodige løjer. Jeg var ellers spændt på, hvordan Blodig Weekend ville fungere på den nye lokation, nemlig Empire Bio på Nørrebro. Cinemateket har ellers være omdrejningspunkt i mange år, og fans er jo vanedyr, men vaner er til for at blive udfordret, så ...
Lørdag plejer at være en hektisk dag på Blodig Weekend, fordi filmprogrammet er krydret med det såkaldte Collector's Market, hvor spændende ting og sager bliver sat til salg. De fysiske rammer var lidt klaustrofobiske, så der var ikke helt så mange boder, som vi har set før. Jeg fik hurtigt dannet mig et overblik, fik hilst på nogle af the usual suspects og så følte jeg mig klar til at se en film.
Det blev af naturlige årsager THE CLEANING LADY, da det var den eneste festival-film, der kørte på det tidspunkt (selv om lørdag traditionelt er den Blodig Weekend-dag med flest titler, skal man længere hen på dagen, før der kører flere film på nogenlunde samme tid). Men det var nu også en fin lille slowburner om en rengøringshjælp, der udvikler en ret creepy fascination af sin arbejdsgiver. Absolut værd at se.
Markedet var stadig i gang, da filmen var slut, og jeg sprang den næste visning over, den tyske eksperimental-gyser LUZ. Ved festivalens bord sad hovedgæsten Mick Garris og var ved at runde sin autograf-session af, men jeg nåede lige at få hans signatur på mit dvd-cover til SLEEPWALKERS. "It's a goofy movie" sagde Garris om filmen og spurgte, om jeg ville komme til visningen af den senere på dagen. Det kunne jeg bekræfte.
Så kastede jeg mig for alvor over markedet. Dansk Horror Selskabs bord var bemandet af forfatteren Michael Kamp. Jeg manglede hans roman HOSPITALET på mine hylder, så den slog jeg selvfølgelig kløerne i. På de andre stande fandt jeg to Ramsey Campbell-bøger, et eksemplar af mit eget fanzine PHENOMENA og filmene TOWER OF EVIL, BERSERK og FEAR IN THE NIGHT på Blu-ray. Det kunne måske være blevet til meget mere, men jeg har altså rigeligt at forholde mig til i øjeblikket.
Herefter var det tid til SLEEPWALKERS, der har været det største hit i Mick Garris' karriere. Jeg så filmen, da den i sin havde premiere i Danmark, og har genset den siden. Og det var cool at se den igen - og det endda med instruktøren i salen til at besvare spørgsmål bagefter. Garris er ekstremt sympatisk, og han fortæller levende og interessant om sine oplevelser med genren og med Hollywood.
Det er jo det, som festivaler som Blodig Weekend kan, der er unikt. At møde de mennesker, der har skabt filmene, er bare en så speciel oplevelse, og det kan man på ingen måde blive træt af. Men træt var jeg bagefter, men det havde nu mere noget at gøre med, at jeg ikke var helt frisk, så jeg stemplede ud. En helt OK dag må man sige.
Søndag lagde ud med en såkaldt Master Class med Mick Garris, der dybest set var en snak mellem hovedgæsten og en af Blodig Weekend-arrangørerne, Elias Eliot, men hold da op, hvor var det et herligt arrangement. Det foregik i en af de mindre sale, så det var mere intimt, og hovedpersonerne droppede endda at bruge mikrofonen. Det kunne lige præcis gå an. Vi kom fint rundt i Garris' karriere, og det var spændende at høre om hans samarbejder med Stephen King og om, hvordan TV-serien MASTERS OF HORROR blev til. Mange fine små detaljer og anekdoter. Sejt.
Derefter var jeg hurtigt på gaden for at finde lidt mad. Ikke helt nemt, når man ikke er vant til at færdes i området, så det blev ikke til det store. Så så jeg filmen THE NIGHT SITTER, der egentlig startede meget godt, men som i løbet af ingen tid faldt fuldstændig fra hinanden. En håbløs gyser. Musikken var dog cool, selv om den egentlig slet ikke passede til filmen.
Så blev det Mick Garris-tid igen med antologi-filmen NIGHTMARE CINEMA, hvor også Joe Dante, David Slade, Ryûhei Kitamura og Alejandro Brugués er med på vognen. Som altid med den slags projekter, er det en ujævn affære, men niveauet er pænt højt og den er bestemt underholdende. De praktiske special effects trækker bestemt op. Igen var Garris klar til en Q&A med mange fine detaljer.
Herefter måtte jeg smide håndklædet i ringen, selv om jeg gerne ville have set western-gyseren THE WIND, men den må jeg samle op en anden dag, ligesom nogle af de andre film, jeg ikke nåede i år. Samlet set var det hyggeligt at være ved Blodig Weekend, selv om min deltagelse var begrænset. Man skal lige vænne sig til det nye sted, der ikke helt på samme måde giver oplevelsen af at være til en filmfestival, men det kan jo komme.
Rammerne for markedet er for snævre, men det er nok umuligt at brede sig mere. Rent socialt var det skønt at møde nye og gamle fans, men en del af the usual suspects dukkede ikke op - især mange af dem, der før er rejst til København for at være med. Det kan der være mange grunde til, men alligevel ... Men det var fedt at komme ud af døren trods min sløje tilstand - jeg håber, at jeg er mere frisk næste år.
