Tvillingerne Oxide og Danny Pang, bedre kendt som The Pang Brothers, fik deres gennembrud med Hong Kong-filmen GIN GWAI. Også internationalt blev der lagt mærke til filmen, der ude i den store verden har titlen THE EYE. Pang-brødrene lavede selv en ganske god sequel, men ellers kender jeg ikke så meget til deres produktioner - herunder endnu en sequel til THE EYE, der skulle være mere humoristisk. Hollywood har selvfølgelig også opdaget de dynamiske tvillinger, og om kort tid er der premiere på et remake af THE EYE. Og sidste år instruerede The Pang Brothers THE MESSENGERS for Sam Raimis Ghost House Pictures - en film, der heldigvis ikke var et remake.Filmen fortæller om familien Solomon, der flytter fra Chicago til en lille by i North Dakota, hvor de vil prøve at få deres liv til at hænge sammen efter nogle hårde år i storbyen. Drømmen er at dyrke solsikker på en nedslidt gård, der har stået tom længe. Den 16-årige Jess er ikke meget for at være blevet flyttet ud på landet. Da hun begynder at opleve underlige ting, opfattes hendes udbrud som udtryk for ungdommeligt oprør og mental ustabilitet. Men Jess' treårige lillebror Ben er i den grad i kontakt med de underlige kræfter, der findes på gården - og hvorfor vrimler det med krager hele tiden?
THE MESSENGERS er en bundsolid spøgelseshistorie, der fortælles med en unik visuel opfindsomhed. Pang-brødrene elsker at arbejde med skæve vinkler og de fokuserer på detaljerne frem for helheden. Hele tiden vender kameraet tilbage til personernes ansigter - og så er brødrene dygtige til at udnytte pauser til at gøre stemningen endnu mere nervepirrende. Filmen er ikke vildt uhyggelig og selve klimaks er lidt ordinært, men det er er en meget asiatisk film, hvor uhyggen hele tiden gemmer sig under overfladen. Der er nogle gode chok, men det er tankevækkende, at filmens mest skræmmende scene kommer ca. halvvejs - og det er noget af det mest krybende og langsomme, jeg nogensinde har set. Vildt imponerende!
THE MESSENGERS, USA, 2007. Instruktion: Oxide Pang Chun, Danny Pang. Medvirkende Kristen Stewart, Dylan McDermott, Penelope Ann Miller, John Corbett, William B. Davis. Musik: Joseph LoDuca.
kan du da ikke mene??? Det er da noget af det værste, ja undskyld, lort jeg længe har set. Klodset, k-e-e-e-delig og langt fra nervepirrende. Og det kan godt være det ikke er et remake, men filmen kunne jo næsten klistres sammen af de seneste års asiatiske gys, lidt The Shining og The Birds... Py-ha en stinker.
SvarSlet- Og ang. nordisk films gyser-serie, så er Captivity og See No Evil ikke meget bedre, dog en smule.
Jo, det kan jeg da godt. Jeg siger netop ikke at filmen er fremragende eller fantastisk, men at den indeholder fremragende og fantastiske elementer. Jeg oplever den på ingen måde som kedelig, men at den langsomme stil bidrager til den solide stemning. Det er en meget elegant film, der arbejder imod det effekt-jageri, som amerikanerne er så vilde med.
SvarSletJa, gode "elementer", som i filmens helhed slet ikke fungerer. Syntes ikke filmen kan siges at være elegant, som følge af at den ikke formår at balancerer de enkelte elementer, og kliché på kliché flyder ligegyldigt over skærmen. Ang. effekt-jageri, så er det da lige netop hvad den er - alle disse spøgelser, væmmelige krager og billige choks, pumper al stemning ud af filmen - anyways - men glad for at nogen kunne finde fornøjelse i filmen. Det eneste positive er vel, at det herfra kun kan gå bedre:-)
SvarSletNu kan man heldigvis ikke diskutere smag, men i betragtning af hvor dårlige anmeldelser THE MESSENGERS har fået, så var jeg positivt overrasket. Mht. til de andre film du nævner, CAPTIVITY og SEE NO EVIL, så regner jeg ikke med det store.
SvarSletDet skal du nok heller ikke. See No Evil er musik-video-lignende nedslagtning af unge mennekser, dog med så tilpas meget glimt i øjet, at det kan gå som dum dum underholdning - og så er det i denne omgang svært at gætte rækkefølgen på nedslagtningerne:-)
SvarSletCaptivity, starter egentlig udemærket - men går så stille og roligt ned af bakke, med alt hvad den kan trække af klichéer, plottwists og ganske flade personskildringer, dog velproduceret og til at holde ud... anyways.
De lavede faktisk to sequels til THE EYE; THE EYE 2 og THE EYE 10.
SvarSletJeg ved godt, at der er endnu en THE EYE-sequel, men den har jeg ikke set.
SvarSlet