fredag den 18. april 2008

Nu kommer VAMPYR

Se, det var en nyhed! Carl Th. Dreyers klassiske VAMPYR - DER TRAUM DES ALLAN GREY fra 1932 har været til at få i diverse dvd-udgaver af skummel kvalitet, men nu kommer endelig en version, der vil yde denne væsentlige film retfærdighed. Det er The Criterion Collection, der i juli slår til med noget, der ligner en ultimativ udgave. Naturligvis er der tale om en dobbelt-disc, der er baseret på den restaurerede udgave fra 1998 af Martin Koerber og Cineteca di Bologna. Filmen præsenteres i det originale og meget smalle 1.19:1-format, og man har digitalt fjernet snavs og ridser. Så er der også en del ekstramateriale og en booklet. Det lyder meget omfattende og som en titel, der helt klart skal på indkøbslisten. Og så er det et ret smagfuldt omslag.

5 kommentarer:

  1. Fantastisk nyhed, som jeg har glædet mig til, siden jeg for et par måneder siden hørte, at Kim Newman og Casper Tybjerg sad og skrev på bidrag til udgivelsen.

    "Vampyr" er den horror-klassiker, der mere end nogen anden har skreget på en værdig dvd-udgivelse. Nu kan turen komme til "Island of Lost Souls", "The Terror" og "Vampyrdanserinden".

    OBS: Jeg formoder, du er du ironisk, når du kalder 1.19:1 for et smalt format, det er jo næsten kvadratisk!

    SvarSlet
  2. Smalt i forhold til 1.33:1.

    SvarSlet
  3. Det lyder godt, men det ville være for sejt, hvis de har farvelagt den og kommet bedre musik på.

    SvarSlet
  4. "Tonight, on the Clamp Cable Classic Movie Channel, don't miss Casablanca, now in full color with a happier ending".

    SvarSlet
  5. Masters of Cinema skulle komme med deres egen udgave nogenlunde samtidigt. Begge bygger Martin Koebers restaurering fra 1998. Der skulle forøvrigt være en ny restaurering på vej, men i hvert fald MoC lod sig overtale til at udgive filmen alligevel efter rimeligt massivt pres fra kunder. Criterion har til gengæld har den på tale siden deres allerførste dvd-katalog fra 1998.

    Jeg er lidt spændt på at se forskellen i ekstramaterialet mellem de to. Personligt ville jeg nok have foretrukket et kommentarspor af Tybjerg fremfor Tony Rayns på Criterion'en.

    SvarSlet