Flere af de amerikanske horror-hjemmesider har været i ekstase det seneste døgns tid. De har nemlig modtaget en pressemeddelelse fra AMC Theaters, en af de store biografkæder over there, om, at de agter at lade Adam Greens HATCHET II få premiere den 1. oktober. Og det skal være unrated, altså uden en censur-angivelse fra MPAA.
Og det er her, det begynder at blive interessant, for det gør man nemlig bare ikke. Meget få film har i nyere tid fået premiere i USA uden en MPAA-rating og de har stort set kun fået en begrænset distribution. Nu har MPAA ganske vist en rating til de meget ekstreme og voksne film. Den hedder NC-17, hvilket betyder, at ingen under 17 år må komme ind og se den pågældende film. Men kun ganske få produktioner (som f.eks. Paul Verhoevens SHOWGIRLS) er blevet sendt ud med denne rating. Så man går generelt efter en R-rating og så må de mere vovede og/eller brutale scener vente til dvd-versionen.
Men nu skal der altså ske noget. AMC-kæden vover pelsen og sætter HATCHET II op uden en MPAA-rating. Hvor mange sale det så lige bliver i praksis, siger pressemeddelelsen ikke noget om, men de omtaler det selv som "the widest release of an unrated genre film in more than 25 years". Kilde: Dread Central
Læs også...
Amanda Buckman viser bryster i blodig og brutal splatterfilm
Jeg troede faktisk R-rating var "værre" end NC-17??? Det skulle stå for Restricted, men hvad dækker det så mere præcist over???
SvarSletEn R-rating og NC-17 betyder sådan set det sammen, nemlig at unge under 17 ikke må komme ind, men ved en R-rated film kan "barnet" alligevel komme ind, hvis han/hun er i følgeskab med en voksen. Den regel gælder ikke ved NC-17.
SvarSletPuhaa, som om 1'eren ikke var dårlig nok. Jeg tør ikke engang tænke på hvordan 2'eren er.
SvarSletJack har ret mht. R og NC-17. Du kan læse mere om MPAA's ratings her. Herhjemme har vi over tid fået den samme ordning, så man som voksen må tage et "barn" med ind og se en film, der er forbudt for børn under 15 år.
SvarSletJack og Søren: Aha, jamen, det giver sådan set meget god mening, tak...
SvarSletAnna-Sofie: Dårlig??? Jeg synes 1eren var superfed, selvom den var lidt længe om at komme igang for alvor...