tirsdag den 26. april 2011

Victorianske vampyrhistorier

Hvis man er træt af glitrende vampyrer, der forelsker sig i teenagere - eller af nattens børn, der sidder på en bar og labber syntetisk japansk blod i sig, så skulle man måske vende tilbage til rødderne. Tilbage til dengang, hvor historier om vampyrer havde tydelige fingeraftryk fra folkloren og hvor forfattere stille og roligt gav form til den genre, der siden skulle blive så populær.

Vi er i årene omkring Victoriatiden og herfra har Michael Sims samlet en række tekster om og med vampyrer. Det er blevet til antologien DRACULAS GÆST, der nu er udkommet på dansk fra forlaget Rosenkilde & Bahnhof. Blandt de repræsenterede skribenter kan nævnes Antoine Augustin Calmet, John Polidori, Aleksej Tolstoj, M.R. James og Bram Stoker. Bogen er på 450 sider, så det er et ret imponerende projekt. Kilde: Horrorsiden

7 kommentarer:

  1. Det lyder som en variation af Tage la Cours fremragende vampyrantologi "Draculas gæst og andre vampyrhistorier" fra 1974. Læs en anmeldelse her: http://gyseren.dk/bog/draculas-g%C3%A6st-og-andre-vampyrhistorier/

    SvarSlet
  2. ...og en meget kompetent variation, må man sige. Bladrede den igennem i en boghandel i dag og det ser ud til at være et ambitiøst, omfattende og underholdende værk.

    SvarSlet
  3. Det er jo en variation over diverse antologier af vampyrfortællinger. Mange af fortællingerne er oversat til dansk før (f.eks. i La Cours antologi og i Blodet er livet og andre klassiske vampyrhistorier fra 1989), men foreligger her i en nyoversættelse. Og så indeholder den nok det længste uddrag af Dom Calmet, der endnu er oversat til dansk (via engelsk, som man trofast gør opmærksom på også i den danske udgave). Hvis ellers kvaliteten af oversættelserne er i orden, er det utvivlsomt en god introduktion til den ældre del af vampyrfiktionen.

    SvarSlet
  4. Jeg glemte at nævne, at der er en kuriøs trykfejl på bagsiden af omslaget: "Længe før tv-fænomener som Twilight-sagaen og Buffy: The Vampire Slayer, endda før Anne Rice, Bella Lugosi og Max Schreck, har vampyrerne hjemsøgt litteraturen." :-)

    SvarSlet
  5. "La vita è Bella, Mr. Renfield!" :-)

    SvarSlet
  6. Endnu en snu form for markedsføring fra TWILIGHT-lejren, når Bela Lugosi bliver til Bella Lugosi. ;-)

    ...men det er så heller ikke helt korrekt at kalde TWILIGHT-sagaen for et TV-fænomen.

    SvarSlet
  7. Man skal nok ikke tænke så meget over det, for hvad så med sammenstillingen af en forfatter (Rice) og to skuespillere?

    SvarSlet