STAKE LAND viser tænder

USA er et land i opløsning. En epidemi har skabt en race af vampyrer, der hærger nationen. De sidste mennesker prøver at forskanse sig i små byer rundt omkring, men de zombie-lignende monstre er overalt. Den unge Martin oplever, hvordan vampyrerne udsletter hans familie, men han overlever selv - takket være en sej gut, der går under navnet Mister. Han har gjort det til sin mission at dræbe så mange blodsugere som muligt. Sammen begiver Martin og Mister sig nordpå - de vil op til Canada og New Eden, hvor alt skulle være godt. På deres farefulde tur samler de andre overlevende op - og lærer hurtigt, at det ikke nødvendigvis er vampyrerne, der er de farligste væsener i denne verden.
Hvis man synes, at vampyrer er lækre og sexede, skal man holde sig langt væk fra STAKE LAND. Her vrimler det med groteske og klamme blodsugere, der næppe ville have en chance på en idol-plakat i en ungpigeværelse. At det så måske kunne være sundt for TWILIGHT-slænget lige at se en anderledes film, er en helt anden sag. STAKE LAND er nemlig en af de bedste vampyr-gysere, der er blevet lavet de senere år.

STAKE LAND er skrevet af hovedrolleindehaveren Nick Damici sammen med instruktøren Jim Mickle og det er virkelig en lille perle, de har skabt. Rent genremæssigt er filmen ikke nyskabende (endnu en postapokalyptisk historie om en lille flok overlevende, der forsøger at finde et nyt og bedre sted at leve), men det gør ikke noget, når den fortælles så godt som her.
Tempoet er afdæmpet og der bruges tid på, at vi kommer helt ind under huden på personerne. Især er de mange scener med Martin og Mister guld værd. Vi får ikke så meget at vide om Misters fortid og det, der driver ham - men det er fantastisk at opleve, hvordan hans handlinger er med til at definere ham som person. Nick Damici spiller rollen på en så nærværende og sammenbidt måde, at man skulle tro, at han havde været med i hundredvis af westerns.

Connor Paolo er fremragende som den unge Martin - ham kommer vi helt sikkert til at se mere til. Og så er det herligt at se en genre-veteran som Danielle Harris, der på få år har føjet en stribe større og mindre horror-titler til sit imponerende cv. I det hele taget spilles der rigtig godt i de fleste roller, men enkelte kan ikke helt leve op til det tårnhøje ambitionsniveau, som denne film har. Jeg synes f.eks. ikke, at Michael Cerveris, der spiller skurken Jebedia Loven, for alvor brænder igennem.
Billedsproget i STAKE LAND er så storslået, at det næsten bliver en karakter i sig selv. De flotte billeder er skabt af fotografen Ryan Samul med god hjælp fra Bobby Boothe og mange andre. Man har brugt det digitale filmkamera Red One, der er blevet lidt af et hit de senere år. Det koster bare 150.000 kroner, og hvis man kan finde ud af at bruge det, kan resultatet blive fantastisk. Stemningen i filmen får i øvrigt et løft af den fænomenale og meget varierede musik af Jeff Grace - en af vor tids bedste horror-komponister.

STAKE LAND er en gribende, intens og nervepirrende film, der leverer varen. Perfekt er den ikke; den starter lidt kluntet og klimaks måtte gerne have været lidt stærkere, men det er en barsk og seriøs gyser for voksne horror-fans.

Hvis man synes, at vampyrer er lækre og sexede, skal man holde sig langt væk fra STAKE LAND. Her vrimler det med groteske og klamme blodsugere

Jeg så filmen på den amerikanske dvd fra Dark Sky Films. Jeg købte dobbelt-disc-udgaven, hvor der følger en masse ekstramateriale med. "Going for the Throat: The Making of STAKE LAND" kører ca. en time og følger arbejdet med filmen. Her får man lov til at være fluen på væggen. Først en halv time inde i dokumentaren kommer der ca. 10 minutter, hvor folk bliver interviewet, men ellers er det en slags videodagbog fra optagelserne. Det fungerer faktisk meget godt og man får virkelig indblik i hvor meget, der skal til for at skabe en film - selv på et beskedent budget (STAKE LAND har kostet omkring seks millioner dollar).
Det er sjovt at se, hvordan holdet med simple midler får locations til at se forfaldne ud og det afsløres, at mange scener er skudt på stærkt trafikerede veje - selv om filmen altså foregår i et øde, postapokalyptisk USA. Det er i øvrigt super, at stort set alle involverede bliver præsenteret med et lille skilt, så man kan se deres arbejdsfunktion på settet. Og det er underligt at opleve, at fotografen Ryan Samul det meste af tiden går rundt med en bøllehat, hvor der står Danmark på.

Så kommer ca. tre kvarter "Video Diaries", der går mere ned i materien med forarbejdet, storyboards, de visuelle effekter og efterarbejdet. Det er meget informativt og godt lavet. Vi kommer også med til verdenspremieren ved Toronto International Film Festival, hvilket er ganske underholdende, men dog en smule kaotisk.

Til sidst følger ca. en halv times "Character Prequels", hvor vi i syv kortfilm får mere at vide om personerne, før vi møder dem i selve filmen. Det er ikke absolut nødvendig information, der dukker op her, men de giver lige den smule ekstra, der får nogle brikker til at falde på plads. Er man rigtig hardcore kan man også se filmen med hele to forskellige kommentarlydspor - men så hardcore er jeg ikke.

STAKE LAND, USA, 2010. Instruktion: Jim Mickle. Medvirkende: Nick Damici, Connor Paolo, Kelly McGillis, Michael Cerveris, Danielle Harris. Musik: Jeff Grace.