onsdag den 2. november 2011

Den nye TWILIGHT-film er forbudt for børn

Som nogle af de første her i landet har Medierådet for Børn og Unge set BREAKING DAWN - PART 1; det seneste kapitel i den romantiske vampyr-saga TWILIGHT. Og de er nået til en overraskende konklusion: Filmen er så blodig og uhyggelig, at den bliver forbudt for børn under 15 år.

Medierådet skriver bl.a.: "Filmen har en urovækkende og i perioder angstfyldt stemning, der blandt andet opleves i længerevarende passager, hvor en kvinde gradvist nedbrydes af et vampyrfoster, der vokser i hende, og som hun føder uden bedøvelse ved kejsersnit ... Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år."

I USA har filmen en PG13-rating ("...for disturbing images, violence, sexuality/partial nudity and some thematic elements"), mens den i England har fået censuren 12A. Interessant nok skriver BBFC: "This film was originally shown to the BBFC in an unfinished version. The BBFC advised the company that the film was likely to receive a '15' classification but that the requested '12A' certificate could be achieved by making changes to a sex scene between the Edward and Bella characters. In particular the BBFC suggested that more graphic sight of Edward thrusting while he lies on top of Bella, and while her legs are wrapped around his torso, be removed. When the finished version of the film was submitted these changes had been made, with the scene having been reduced in length and with less focus on full body shots. As a result, the film was classified '12A'."

Men Medierådet i Danmark har altså fokuseret på blodet og den uhyggelige stemning. Og det samme har Statens Medieråd i Sverige, hvor filmen også bliver forbudt for børn under 15 år. Begrundelsen er bl.a. at der er "...scener som skildrar blodiga människor och blodiga vampyrattacker, samt en utdragen skildring av en akut och blodig förlossning där magen skärs upp på en skrikande kvinna med ett dramatiskt efterspel, bedöms kunna vara till skada för välbefinnandet hos barn under 15 år". Distributøren Nordisk Film har i Sverige klaget til Kammarrätten, men det har de ikke fået noget ud af.

Sådan som jeg læser bekendtgørelsen for Medierådet, kan en film også blive revurderet i Danmark, men om Nordisk Film vil klage, har jeg ingen ide om. Der er dog ingen tvivl om, at en stor del af TWILIGHT-publikummet befinder sig i aldersgruppen 11 til 14 år, og derfor ville en aldersgrænse på 11 år være godt for billetsalget.

Nu kan de unge tøser dog godt komme i biffen alligevel. Reglerne om voksenledsagelse betyder nemlig, at alle, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se hvad som helst - bare de gør det sammen med en person, der er fyldt 18. Det værste ville dog være, hvis man begyndte at klippe i filmen for at få en lavere censur-vurdering - men det skal nu nok blive afsløret, hvis de griber til så luskede metoder.

5 kommentarer:

  1. Bellas fødsel bliver selvfølgelig blodig. Men strækker de den ikke lige lidt langt? Det er jo Twilight vi taler om.

    SvarSlet
  2. Jeg tror at mange (især på denne blog) gerne så, at TWILIGHT-serien fik lidt mere kant.

    SvarSlet
  3. Kino.dk kan nu fortælle, at Nordisk Film anker Medierådets beslutning i håb om at få en censur-grænse på 11 år.

    SvarSlet
  4. "Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år." Ja, det er en horrorfilm for børn og unge under 15 år!

    SvarSlet