Velkommen til USA anno 2022 - en nation præget af økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Sådan var det ikke altid været, men forklaringen på de gode tider skal findes i den årlige udrenselse, The Purge, hvor al kriminalitet - herunder mord - er tilladt i en periode på 12 timer, og hvor politiet og skadestuerne lukker ned og lader befolkningen gå amok. The Purge fungerer som en slags sikkerhedsventil, hvor borgerne kommer af med deres vrede og aggressioner.
James Sandin, der lever af at sælge sikkerhedsudstyr, forskanser sig under The Purge i sit luksuriøse forstadshjem sammen med konen Mary og deres to børn, Charlie og Zoey. Men børnene er ikke sådan til at styre, og det kan selv ikke det mest avancerede sikkerheds-system stille noget op mod - og så kan dødsspillet begynde.
THE PURGE er en mærkværdig størrelse, men det er en fascinerende en af slagsen. Værst er nok, at den er dynget til med klicheer, der er med til at sætte ekstra gang i handlingen, og som får uheldige situationer til at bliver endnu værre. Datteren har f.eks. et skænderi kørende med sine forældre om, hvorvidt hun må være kæreste med en ældre dreng - det fører til et par tilspidsede øjeblikke på afgørende punkter i filmen. Sønnen er en teknik-nørd og har netop samme dag som The Purge fået opgraderet sin lille kamera-robot, så den kører næsten lydløst og er udstyret med night vision-kamera. Den får han selvfølgelig brug for undervejs.
Åh ja, sønnen har selvfølgelig også problemer med hjertet, hvilket også er en faktor, der får betydning. Og farmand har ikke været helt ærlig omkring kvaliteten af de sikkerhedssystemer, han sælger, og så videre og så videre... Man kunne blive ved at liste klicheerne op. Samtidig er manuskriptet lidt skævt, forstået på den måde, at filmen det meste af tiden er en home invasion-gyser (en gruppe maskerede unge forsøger at trænge ind i huset, fordi sønnen Charlie af barmhjertighed har lukket en hjemløs mand ind, som de unge var på jagt efter). Her minder THE PURGE meget om noget, vi allerede har set i genren.
Men det er altså ikke skidt det hele. Filmen er gennemsyret af en iskold stemning, der er fascinerende og skræmmende på samme tid. Gruppen af unge, der forsøger at komme ind i Sandin-huset, er ledet af en psykopatisk gut, der ikke skyr nogle midler for at opnå sit mål (han spilles fremragende af Rhys Wakefield). Efterhånden som vi nærmer sig det overraskende klimaks, nedtones de klicheer, der har præget den første del af filmen, og det sidste kvarter er helt fantastisk.
Her får vi for alvor indblik i, hvad det The Purge er, og hvad den gør ved befolkningen. Om den lovende sequel så vil udvide universet endnu mere, skal blive spændende at se, men det er interessant med disse nye amerikanske film, der byder på både underholdning og systemkritik (et andet eksempel på dette er THE HUNGER GAMES).
Ethan Hawke og Lena Headey gør det godt som det pressede forældrepar, og Edwin Hodge er fin som den hjemløse mand, der søger asyl i Sandin-familiens hjem. Til gengæld er Max Burkholder og Adelaide Kane en kende irriterende som de to børn, men det er et problem, mange genrefilm slås med. Som sagt... THE PURGE er ikke uden problemer, men det er intens lille sag (spilletiden er reelt kun fem kvarter, før rulleteksterne kører over skærmen), der helt klart er værd at se. Der er intet ekstramateriale på den danske dvd fra Universal.
THE PURGE, USA-Frankrig, 2013. Instruktion: James DeMonaco. Medvirkende: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder, Adelaide Kane, Edwin Hodge. Musik: Nathan Whitehead.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar