Genså med stor fornøjelse Brian De Palmas CARRIE. Det er også en af filmene fra min barndom – og formentlig den første, hvor jeg blev udsat for en rigtig chok-scene. Jeg så den første gang på min Blå Mandag, og den flinke billetkontrollør slap os ind i biffen, fordi vi var konfirmander. Han kunne tydeligt se, at vi ikke var gamle nok.
I et blad havde jeg læst en beskrivelse af Prom Night-scenen med griseblodet. Det lød så ulækkert, at jeg lukkede øjnene i det afgørende øjeblik, hvor spanden vælter ned. Jeg havde selvfølgelig ingen anelse om, at De Palma lige havde en ekstra overraskelse lidt senere i filmen. Forestil jer tre konfirmander, der hopper én meter op i biografsæderne! Effekten af den pågældende scene er aftaget med årene, men det er det samlede indtryk af filmen ikke – den er stadig helt fantastisk.
Du har ganske ret i at musikken er noget ganske særligt. Pino Donaggio er en vildt cool horror-komponist. Det eneste, der trækker ned, er de musikalske citater fra PSYCHO, men sådan er det. Soundtracket er heldigvis nemt at finde:
SvarSlethttp://www.varesesarabande.com/details.asp?pid=302%2D066%2D618%2D2