Det er mange år siden jeg sidst så ZOMBI 2 (med den skønne danske titel RÆDSLERNES GRØNNE Ø), men

Filmen er kendt for sine stemningsfulde scener med rådne zombier, der stavrer igennem den tropiske landsby. Fulci svælger virkelig i de ulækre nærbilleder, hvilket er særdeles effektivt. Mest berømt er selvfølgelig scenen hvor en zombie griber fat i Olga Karlatos og trækker hendes hoved hen imod en enorm træsplint, og man skånes ikke for billedet af splinten, der går direkte igennem hendes øje. Et andet højdepunkt er scenen med en sværm af zombier, der står op fra graven, mens orme og maddiker drysser ud af øjnene på dem.
Fulci fortæller på sin sædvanlige fragmenterende måde, men alligevel virker ZOMBI 2 mere sammenhængende og "mainstream" end hans senere horror-værker. Det er formentlig min favorit blandt hans produktioner. Selv musikken (af Fabio Frizzi og Giorgio Tucci) virker forrygende. ZOMBI 2 vil næppe kunne finde plads på en top 100-liste over horror-genrens bedste film, men den vil komme højt op på en liste over genrens mest indflydelsesrige film.
Som nævnt indeholder dvd'en noget ekstramateriale, bl.a. et interview med makeup-eksperten Rosario Prestopino samt en dokumentar med en stribe af de personer, Fulci arbejdede sammen med. Det er OK uden at være specielt oplysende. De to programmer er på italiensk med engelske undertekster. Selve filmen har undertekster på de skandinaviske sprog, og her har man åbenbart købt billigt ind. De danske undertekster er virkelig under al kritik! De har ikke meget med dansk at gøre. Men alt i alt er der tale om en vigtig udgivelse, der er dejlig at have i samlingen. Nu venter vi bare på den næste zombie-dvd fra AWE!
ZOMBI 2, Italien, 1979. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson, Al Cliver, Auretta Gay. Musik: Fabio Frizzi, Giorgio Tucci.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar