Jeg har ikke set Kiyoshi Kurosawas KAIRO fra 2001, men det er helt sikkert en af de film, jeg skal have samlet op - især efter at have set det amerikanske remake, PULSE. Wes Craven har været inde over manuskriptet og Jim Sonzero har instrueret historien om, hvordan en virus af dæmoner slippes løs via internettet og mobiltelefoner. Vi følger den studerende Mattie, hvis kæreste Josh er kommet i kontakt med den elektroniske ondskab, og snart er hele universitetet inficeret. Mange af scenerne med dæmonerne er ganske effektive, og hele filmen er holdt i dystre grå farver, der giver en god stemning. Men de enkelte elementer hænger bare ikke sammen, og samlet set er det en ret flad oplevelse, en film helt uden puls.
PULSE, USA, 2006. Instruktion: Jim Sonzero. Medvirkende: Kristen Bell, Ian Somerhalder, Christina Milian, Rick Gonzalez, Jonathan Tucker. Musik: Elia Cmiral
Den japanske org.-version af Kaïro er virkelig god! Øh, ja, det var bare dét jeg ville sige.
SvarSletHejsa....har KAIRO på dvd til salg.....50 kr....
SvarSletcheers..Lars Hegnet
von@produktionsskolen.dk