Ondskaben gemmer sig i skyggerne

Det er en del år siden jeg for alvor har læst noget af Peter Straub. Han er denne underlige figur i den amerikanske litteratur, der altid er klædt som en advokat - også når han bare går rundt derhjemme - men det skal man ikke tage fejl af. Han er udstyret med en kringlet og dæmonisk fantasi, der har fostret en stribe fascinerende bøger. Jeg har læst alle de tidlige horror-romaner, JULIA, IF YOU COULD SEE ME NOW, GHOST STORY, SHADOWLAND og FLOATING DRAGON, der udkom i årene 1976 til 1983. Efter denne kraftpræstation gik Straub lidt død i genren, og først fem år senere kom Vietnam-thrilleren KOKO. Den sagde mig ikke det store, og jeg fik lidt på fornemmelsen, at Straub nu mere havde kastet sig over thriller-genren - dog stadig ud fra en ganske grum, mørk og makaber synsvinkel. De efterfølgende bøger fik lov til at blive liggende i boghandelen, men jeg genlæste dog GHOST STORY for et par år siden. Det var en fin oplevelse, selv om de sidste 20 sider er unødigt komplicerede. Det med det komplicerede vender jeg tilbage til om lidt.

Enkelte af hans bøger har været oversat til dansk, men nu gør TV 2 Forlag for alvor noget ved det med hele tre titler. Den første er LOST BOY LOST GIRL fra 2003 , der på dansk har fået titlen SKYGGERNES HUS (hvilket sjovt nok også er titlen på en ny bog af Bjarne Reuter). På flappen kan bl.a. man læse, at Straub er en af de største og mest anerkendte nulevende horrorforfattere og at han har skrevet to af sine bøger sammen med Stephen King, "et samarbejde, der fortæller lidt om kvaliteten af gysene", som det hedder i teksten. Dette er ren marketing-nonsens, ikke mindst fordi King har skrevet så meget andet end horror og fordi en pæn portion af Kings bøger er temmelig ringe. Men lad det nu ligge...

LOST BOY LOST GIRL handler om forfatteren Tim Underhill (en gennemgående figur i Straubs fiktive univers), hvis bror Philip stadig bor i hjembyen Millhaven sammen med sin kone Nancy og deres 15-årige søn Mark. Da Nancy begår selvmord uden at der tilsyneladende er nogen forklaring på det, og da Mark en uges tid senere forsvinder sporløst, må Tim Underhill forsøge at opklare en lang række mysterier. Hvorfor tog Nancy livet af sig selv? Hvor er Mark? Hvem er den seriemorder med en forkærlighed for unge drenge, der huserer i Millhaven? Hvad er hemmeligheden bag Nancys familieforhold? Og hvem eller hvad holder til i det forladte hus på North Michigan Street?

Peter Straub tager sig god tid til at introducere sine personer, og derfor er bogen lidt tung at komme i gang med. Hver enkelt lille oplysning til læserne serveres med en kirurgisk præcision, men efterhånden gribes man af historien. Især er den 15-årige Mark og hans jævnaldrende kammerat Jimbo særdeles godt skildret, især i kraft af en meget levende og ægte dialog. Man bliver som læser lidt i tvivl om i hvor høj grad det overnaturlige er på spil i historien, men der er ingen tvivl om, at den dystre og negative energi driver ned ad siderne. Desværre er klimaks lidt af en fuser i forhold til resten af bogen, og det er lidt underligt i betragtning af hvor stærk især den sidste tredjedel af romanen er.

Nu er Peter Straub en meget eksperimenterende forfatter, der gerne leger med sproget og handlingens form. Selve historien fortælles i cirkler, hvor vi igen og igen vender tilbage til de samme situationer og får lidt mere at vide om dem, ofte fra en anden persons synsvinkel. Samtidig skifter Straub hele tiden mellem jeg-fortæller og alvidende fortæller - og dette kan ske uden varsel fra det ene afsnit til det andet. Her står forfatteren Peter Straub i den grad i vejen for historiefortælleren Peter Straub. Nu er det helt OK at en forfatter stiller store krav til sine læsere og forlanger at de gør en indsats for at få det fulde udbytte af historien. Men man kan også gøre tingene så indviklede og komplicerede, at forfatterens særegne stil støjer for meget. Det sker et par gange undervejs i LOST BOY LOST GIRL. Alt i alt er bogen dog en stærk oplevelse, og jeg tøver ikke med at anbefale den, men man skal nok være mere til Paul Auster end til Dan Brown, hvis man skal have glæde af at læse Peter Straub. Og der går bestemt intet tabt ved at læse den på dansk - Ulla Oxvigs oversættelse er fremragende. Historien fortsættes i øvrigt i IN THE NIGHT ROOM, der også kommer fra TV 2 Forlag. Den danske titel er NATTEVÆRELSET.