lørdag den 3. november 2007
En tegneserie takker af
Ikke alle numre af den italienske tegneserie DYLAN DOG har været lige gode, men nu havde man lige vænnet sig til, at der kom et nyt nummer hver måned. Som jeg tidligere har skrevet, så lukker Shadow Zone Media nu bladet efter bare fem numre. Ujævn distribution betød dårligt salg, og så gik den ikke længere. "Anna Nevers genfærd" hedder den sidste historie, der handler om skuespilleren Guy Rogers, der forsøger at genoplive sin karriere efter at have været alkoholiker. Han plages af voldsomme mareridt/syner om genfærdet af en kvinde, der i virkelighedens verden viser sig også at være skuespiller - og hun skal være med i den gyserfilm, Guy Rogers arbejder på. Det er en ganske solid historie, og tegningerne af Corrado Roi minder om min barndoms billige gyserhæfter. Trist at det ikke gik med DYLAN DOG, men så må man nøjes med at glæde sig over de fem hæfter, der udkom. Det skulle stadig være muligt at skaffe en komplet samling.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Man kan stadig få alle fem bind i Fantask.
SvarSlet