Dario Argentos FOUR FLIES ON GREY VELVET (eller 4 MOSCHE DI VELLUTO GRIGIO) fra 1971 er lidt af en genre-legende, især fordi så få mennesker har set den. Filmen er fanget i et juridisk helvede hos Paramount, og det vil kræve mange penge at befri den. Dette har bl.a. sat en effektiv stopper for en officiel dvd-udgivelse. Ude på det alt andet end lovlige pirat-marked kan man naturligvis erhverve sig et eksemplar, men kvaliteteten skulle ikke være imponerende.Nu er der så kommet en pirat-version, der ikke alene er forholdvis nem at få fat i - den er også pænere end noget andet, der tidligere har været udgivet. Det er tyske Retrofilm, der med VIER FLIEGEN AUF GRAUEM SAMT endelig har gjort det muligt for fans at tage et kig på denne "forsvundne" film. Vi får den i anamorphic widescreen, hentet fra en slidt biografkopi. Enkelte scener stammer fra et grumset videobånd. Der er altså tale om en udgave, der formentlig er resultatet af nogle frustrerede Argento-fans irritation over, at netop denne film ikke har været tilgængelig.
FOUR FLIES... er den sidste af Argentos tre gialli med dyre-titler. Trommeslageren Roberto (spillet af Michael Brandon) er igennem flere dage blevet forfulgt af en mystisk mand. En aften løber Roberto efter den fremmede og konfronterer ham. Det udvikler sig til et slagsmål, og Roberto kommer til at slå manden ihjel. Dette optrin fotograferes af en person, iklædt en maske, og i løbet af de følgende dage modtager Roberto den myrdedes id-kort og fotos af selve mordet. Han kan ikke gå til politiet og tvinges til selv at komme ud af kniben.
FOUR FLIES... er interessant at se, men det er ikke en helt vellykket film. Selve mysteriet er meget simpelt og en stribe komiske optrin og personer kommer til at trække stemningen i den forkerte retning. Det er da meget sjovt at se Bud Spencer i en Argento-film, men helt godt er det ikke. Som sædvanlig fra denne instruktør er der tale om en visuelt energisk film, hvilket bl.a. kan ses i den vilde indledning, hvor Roberto øver sammen med sit rockband. Det er imponerende hektisk klippet sammen.
I det hele taget fylder rocken en del på lydsporet og det fortrænger den øvrige musik af Ennio Morricone - en slags forsmag på den tunge heavy metal-musik, der senere kommer til at dominere Argentos film. Jeg er meget glad for endelig at have FOUR FLIES... i samlingen - også selv om det bestemt ikke er i en optimal version - men Argento har lavet bedre film, både før og efter denne.
4 MOSCHE DI VELLUTO GRIGIO, Italien-Frankrig, 1971. Instruktion: Dario Argento. Medvirkende: Michael Brandon, Mimsy Farmer, Jean-Pierre Marielle, Bud Spencer, Oreste Lionello. Musik: Ennio Morricone.
Jeg så den også fornyligt. Var faktisk positivt overrasket. Filmen har altid haft et ilde ry og er vist mere kendt for sin sjældenhed end kvalitet, men jeg synes da, den var udmærket. Langt fra Argentos bedste film, men da heller ikke hans værste.
SvarSlet