LA fra 1958. Det er British Film Institute, der har stået for at skabe denne restaurerede version, og sådan en forestilling kan man selvfølgelig ikke gå glip af. Derfor var vi en håndfuld af de gamle horror- og filmmusik-venner, der var inde for at se den. I det hele taget var det en velbesøgt forestilling med 125 solgte billetter, men nu blev filmen også kun vist en enkelt gang under Natfilmfestivalen. Og det var en storslået oplevelse. Kopien var naturligvis i det korrekte 1.66:1-format og billedet var dynamisk og farvestrålende.Det mest spændende var selvfølgelig om vi ville få scener at se, der var gravet frem fra hemmelige arkiver, ikke mindst under den berømte slutning med Draculas endeligt. Selv om vi et øjeblik troede, at scenen var mere dramatisk end tidligere set, så blev vi formentlig revet med af stemningen. Samlet set er det nok kun filmens titelsekvens med den korrekte titel (DRACULA i stedet for den amerikanske HORROR OF DRACULA), der er anderledes. Rygterne om en mere blodig japansk version er indtil videre bare rygter. Men hvad gør det, når man kan se en så flot kopi med fuld knald på James Bernards musik og det hele. I skulle have været der...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar