mandag den 21. april 2008

Markedsføring med bid

Jeg fik en hilsen fra forfatteren Rikke Schubart, der - som tidligere nævnt - snart er aktuel med vampyrromanen BID. På Boghallen kan man se BID listet som en ungdomsroman, hvilket ifølge Rikke ikke er helt rigtigt. Bogens handling beskrives således i forlagets pressemeddelelse: Helenes søster Natascha er vampyr i Rom. Hun dræber de mænd, hun går i seng med og drikker deres blod. Helenes datter Rosa fatter mistanke – og netop Rosa har Natascha særlige planer med. I Italien er politiet på sporet af en seriemorder, og i København efterforskes flere drab, der tilsyneladende er begået af en hund. Helenes mand Anders er begyndt at opføre sig mærkeligt, og han er ikke bare bidt af Nataschas erotiske tiltrækning. Som en sjovt tiltag har man fået lavet en lille reklamefilm for bogen med bl.a. Gry Bay, der vil blive spredt via diverse sociale netværk og på forlagets egen hjemmeside. Man kan bl.a. se den her.

4 kommentarer:

  1. Der har nogle gange været onde røster blandt horrorfilmfans på den danske scene, der har ytret irritation over, at medierne i de sidste 15 år har betragtet frk. Schubart som "eksperTEN" blandt de danske samlere. Jeg tror vist, at problemet er, at hun er en pige, og så bør hun helst holde sig lidt i baggrunden. Det har jeg nu aldrig kunnet tage seriøst.Hun er da ærligt talt lige til at spise.

    SvarSlet
  2. Meget fin blog. Tak for den. Havde ikke været hér før. Kh Bo

    SvarSlet
  3. Den er en ren karbonkopi af Jak J's "En lejemorder ser over skulderen"- blog!! Haha, nej, du har helt ret og Søren sku' ha' en medalje. Jeg checker ind hver dag.

    SvarSlet
  4. Til Jack
    Jeg tror ikke det har så meget med køn at gøre. Rikke er en af de få, der har skrevet bøger om horror på dansk, og så er det vel meget naturligt, at medierne spørger hende, når der er noget. På samme måde er det vel fair at ringe til Anne Jerslev, hvis man er i gang med at skrive noget om David Lynch. Generelt har Rikke fået pæne anmeldelser i det danske fan-miljø, så irritationen kommer formentlig fra fans, der ikke selv har fået udgivet noget. Personligt oplever jeg ikke hendes skriverier om horror som særlig interessante eller banebrydende, men så er der heller ikke mere i det.

    Til Bo og Zonk
    Mange tak for de rosende ord. Jeg elsker glade læsere. Jo flere, jo bedre. Sig det til alle jeres venner.

    SvarSlet