Der er skrevet et væld af akademiske værker om horror-genren. Som almindelig fan kan disse være noget af en pestilens at læse. Nogle gange minder de om det klassiske cirkus-trick hvor et slangemenneske presser sin krop ned i en ganske lille æske - det handler om at forme tingene, så de passer ind i et firkantet verdenssyn. Andre gange er det som at se hovedløse høns, der manisk løber rundt i tilfældige retninger. Måske burde lægfolk holde sig væk fra disse bøger, men det er nu interessant at få udfordret sit syn på tingene - og i nogle tilfælde er det helt umuligt at opdrive en mere populær bog om emnet.Sådan var det, da Maitland McDonaghs BROKEN MIRRORS, BROKEN MINDS: THE DARK DREAMS OF DARIO ARGENTO udkom i 1991. Jeg har netop genlæst bogen og det har været en interessant oplevelse. Bogen dækker Argentos værker til og med TWO EVIL EYES, og inden for det seneste års tid har jeg set de film, der omtales. Derfor er det spændende at læse McDonaghs analyser, der i mange tilfælde er tankevækkende og værdifulde - og i andre tilfælde helt håbløse. Hun forholder sig bredt til emnet og kan ikke skjule, når der er noget, hun holder af.
Som en ægte fan er det tydeligt, at der er enkelte film, hun regner som favoritter. PROFONDO ROSSO får markant flere sider end f.eks. PHENOMENA. Hun har også et Argento-interview, der er sjovt, fordi de i høj grad taler forbi hinanden. Som sagt var det i nogle år den eneste Argento-bog, man kunne få, men siden er flere kommet til. Disse kender jeg ikke, men det var fint nok lige at genlæse BROKEN MIRRORS, BROKEN MINDS... også selv om den er skrevet af en akademiker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar