Mange var skuffede over George A. Romeros LAND OF THE DEAD - filmen, hvor han skulle prøve at indhente noget af det, der ikke kunne lade sig gøre i DAY OF THE DEAD. Jeg oplevede dog LAND... som en hæderlig og underholdende film. Gode gamle Romero er dog ikke færdig med de levende døde, og det har så resulteret i DIARY OF THE DEAD. Den er en slags fodnote til de fire andre film, idet handlingen foregår parallelt med disse. Rent stilistisk er DIARY... et eksperiment, idet den tager udgangspunkt i 'found footage'-genren (à la THE BLAIR WITCH PROJECT), hvor filmens karakterer tilsyneladende selv har optaget det hele.DIARY OF THE DEAD handler om en gruppe filmstuderende, der er ved at indspille en mumie-gyser. Da de unge i nyhederne hører om de levende døde, der vender tilbage til livet, bryder de op og prøver at komme hjem. En af dem, Jason Creed, beslutter sig for at dokumentere det hele. Undervejs kommer de ud for en række grusomme episoder, der skubber dem langt ud over deres egne grænser - alt imens de én for én bliver ofre for zombie-plagen.
Filmens budskab er ikke til at tage fejl af. Den handler om MySpace- og YouTube-generationen, der er besat af at dokumentere alting og uploade det. Bemærkningen om, at hvis man ikke har filmet det, er det aldrig sket, høres flere gange i filmen. Alt dette er meget cool, men det er også lidt irriterende. Ikke mindst fordi formen i DIARY OF THE DEAD kommer til at stå i vejen for historien. Igen og igen beder karaktererne Jason om at lægge sit kamera, men det vil han ikke.
Undervejs finder de studerende flere kameraer, der også kommer i brug, og det resulterer i en del situationer, hvor de hellere vil filme end at redde deres venner fra at blive flået i småstumper. Det holder ganske enkelt ikke. At handlingen er mere komisk end skræmmende, svækker den sociale satire, der altid har været en del af Romeros zombie-univers. DIARY OF THE DEAD er ikke mislykket, og naturligvis skal man se den, men jeg er mere skuffet over denne end LAND OF THE DEAD.
DIARY OF THE DEAD, USA, 2007. Instruktion: George A. Romero. Medvirkende: Michelle Morgan, Joshua Close, Shawn Roberts, Amy Lalonde, Joe Dinicol. Musik: Norman Orenstein.
Du skriver, at de unge flere gange gennem filmen hellere vil filme, end redde deres venner, og du tilføjer, at det holder ikke. Jeg er nu ikke så sikker på, at du har ret. Kan du huske for et par år siden, hvor en pakistansk pige blev skudt på Slagelse togstation? Ekstra Bladet bragte dagen efter et fotografi på forsiden af manden taget lige i det øjeblik han skyder hende. Billedet blev taget af en ung fyr 8-10 meter derfra med sit mobilkamera. Tilsyneladende gjorde han NETOP det samme som de unge i filmen: valgte at filme i stedet for at gøre noget. Han KUNNE have valgt at løbe derover og kaste sig mod manden, eller han KUNNE have begyndt at råbe op og forsøgt at distrahere manden... men nej, han valgte at fiske sin telefon frem og tage et billede. Jeg tror desværre ikke, det er så uvirkeligt alligevel.
SvarSletJeg afviser ikke, at det er uvirkeligt. Nettet er proppet med groteske videoer af folk, der kommer til skade eller værre, hvor fotografen sagtens kunne have grebet ind. Jeg er mere ude efter, at filmen konsekvent bruger dette fænomen for at kunne fungere. Undervejs burde det for helvede være gået op for dem, at de er i livsfare, men i stedet vælger de at gribe kameraet. Det bliver bare for irriterende.
SvarSletNu har jeg ikke selv set filmen og skal derfor ikke kunne udtale mig om, hvorledes det er udført, MEN det kunne jo også tænkes at udgøre en del af Romeros samfundssatire.
SvarSletDer kan være tale om et bevidst valg fra hans side for at satirisere de unges forhold til og brug af mediet. Især når det gentages filmen igennem virker det stærkt påfaldende. Det skulle da være besynderligt om en mand som Romero ikke var bevidst om, hvordan det kunne virke på folk.
Mon ikke han vil sige noget dermed?
At det for nogle publikummer så muligvis blot virker enerverende, irriterende, utroværdigt, urealistisk eller lignende er en helt anden historie.
Og det er da trist, hvis det er råddent udført.
Men jeg synes, at det er nærliggende at tro, at Romero vil sige noget via den form, han har valgt til denne film. Jeg har svært ved at forestille mig, at han blot gør brug af en nyere gimmick.
Det lyder faktisk som om han bevidst smører tykt på.
Jeg er spændt på at se den.
I øvrigt er det jo set i tonsvis af andre film, at folk ikke opfører sig fornuftigt. Her bliver det blot understreget gennem deres behov for konstant at dokumentere faren.
SvarSletDu, Søren, skriver, at filmen konsekvent gør brug af dette for at kunne fungere.
Det virker ret ironisk. For hvis ikke de greb ud efter kameraet, var der jo heller ikke nogen film, vel? Filmen er dobbeltbundet - ligesom så mange andre i genren. Formen ville være umulig, hvis ikke der hele tiden var nogen, der filmede. Men samtidig giver det også nogle oplagte chancer for netop at sige noget om denne absurde relation. En begavet instruktør ville naturligvis udnytte dette.
Desuden er historien og formen vel et og samme. Hvis formen i sig selv hæmmer karakterernes fremgang, er der jo en grund dertil; velsagtens den at karakterne selv er hæmmede af deres besættelse med at dokumentere alt.
SvarSletOm man så bryder sig om resultatet er en helt anden ting.
"Og det er da trist, hvis det er råddent udført."
SvarSletNu behøver det jo ikke nødvendigvis at være råddent udført, blot fordi en anmelder ikke kan lide det. Jeg respekterer naturligvis, hvis andre ikke kan lide et produkt, som jeg synes er fedt, men her er jeg uenig med Søren og det er dét man altid skal huske på...altså ikke at jeg er uenig med Søren, haha, men at man skal bedømme tingene selv og danne sig en mening. En anmelder kan guide én i en bestemt retning, men er ikke et altseende gudevæsen, hvis mening man nødvendigvis skal overtage. Jeg kunne lide både LAND og DIARY. Jeg elsker også PLAGA ZOMBIE, men det er så en helt anden historie, LOL.
Jeg synes ikke at filmen er "råddent lavet", og Romero er bestemt en instruktør, der har styr på sine virkemidler. Og det er også rigtigt, at masser af film udelukkende virker, fordi karaktererne opfører sig alt andet end rationelt. Mit problem med DIARY... er først og fremmest, at jeg ikke kan leve mig ind i den. Jeg bliver ikke suget ind i filmens univers, og det er udelukkende et spørgsmål om smag. Men det er da et spændende eksperiment, Romero har lavet, trods alt...
SvarSletJack J:
SvarSletBemærk at jeg skrev "hvis".
Og med "det" hentydede jeg naturligvis til alt det vedrørende de unges handlingsmønster.
Jeg danner mig skam altid min egen mening. Du har misforstået min udtalelse.
Til gengæld for den misforståelse skal jeg så nok huske på, at du altid er uenig med Søren.