I dag så jeg Joseph Zitos THE PROWLER, en slasher fra 1981, der først og fremmest er kendt for Tom Savinis flotte og meget blodige splatter-effekter. Ellers er filmen en småkedelig affære med sløjt skuespil og et magert manuskript, hvor det er alt for let at gætte morderens identitet. THE PROWLER har jeg bestilt hjem på dvd fra USA, men jeg så den første gang på vhs for mange år siden.
Da jeg søgte efter den danske titel faldt jeg over en lille overraskelse. THE PROWLER findes faktisk også på dansk dvd, nemlig under titlen ROSEMARY'S KILLER. Det var også vhs-titlen i sin tid. Jeg havde helt overset, at denne lille slasherfilm fra 80'erne var udkommet på det danske marked. At jeg har købt region 1-udgaven er heldigvis ikke helt spildt. Her finder man bl.a. ca. ti minutter af Tom Savinis hjemmevideoer fra arbejdet med effekterne. Et kommentarlydspor er der også. Disse ekstra ting er ikke med på den danske dvd. Og så er det amerikanske cover lidt flottere, synes jeg...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar