torsdag den 2. juli 2009

Mange nye horror-soundtracks

Horror-soundtracks er et meget lille hjørne af filmmusik-markedet, men heldigvis kommer der hele tiden nye og spændende udgivelser. John Ottman har tidligere leveret musik til Jaume Collet-Serras HOUSE OF WAX, og han er med igen på instruktørens seneste film, ORPHAN. Varèse Sarabande udsender soundtracket den 21. juli. Komponisten Dennis McCarthy er især kendt for sin musik til STAR TREK-serierne, men midt i 80'erne var han også med på fire episoder af den nye THE TWILIGHT ZONE. Nu kommer denne musik på en promo-cd fra Dennis McCarthys eget pladeselskab.

MovieScore Media har tidligere udgivet to horror-scores af Alfons Conde, THE ABANDONED og THE DARK HOUR. Nu er endnu et på gaden, nemlig NO-DO. Filmen er instrueret af Elio Quiroga og den markedsføres i USA under titlen THE BECKONING. Og den 7. juli er MovieScore Media klar med musikken fra Stefano Bessonis IMAGO MORTIS. Den er komponeret af den unge Zacarías M. de la Riva. I øvrigt kan man også få Deadbox' score til den nye slasherfilm LAID TO REST fra MovieScore, men det er indtil videre kun som download.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar