Wes Cravens THE LAST HOUSE ON THE LEFT fra 1972 er en af genrens største og mest indflydelsesrige film. Der bliver ikke lagt fingre imellem i skildringen af de grumme forbrydere og deres forkvaklede handlinger. Samtidig er det historien om et sørgende ægtepar, der vil gøre alt for at hævne deres datter. THE LAST HOUSE ON THE LEFT er kendt for den provokerende reklame-kampagne med sloganet To avoid fainting, keep repeating - it's only a movie... it's only a movie... it's only a movie... Filmen var så hård kost, at den fik problemer med censorerne i mange lande. Først sidste år lykkedes det f.eks. at få udsendt en komplet dvd-udgave af filmen i England.
Er man en hidsig lille voldsjunkie, får man i den grad sin lyst styret: Stiksår, skudhuller, næseoperationer, flænsede hænder og meget andet snaskDen originale THE LAST HOUSE ON THE LEFT har aldrig været en af mine favoritter, selv om jeg bestemt godt kan se kvaliteterne. Desværre er balancen mellem horror og humor i filmen ikke særlig vellykket og det lave budget trækker ned i det samlede indtryk. I det hele taget oplever jeg Cravens tidlige produktion som meget famlende. Der er dog ingen tvivl om, at han har påvirket mange andre instruktører med disse rå og upolerede film og det er værd at se dem alle - uanset hvad man synes om dem.At Wes Craven selv har et uromantisk forhold til sine gamle film, ses tydeligt i disse år, hvor vi får dem i højglanspolerede remake-udgaver, naturligvis med den gamle skrækmester selv som producent. Det afslører også et veludviklet forretningstalent, hvilket er helt OK - især fordi disse remakes har været gode (nu tæller jeg ikke den nye THE HILLS HAVE EYES II som et remake - det er en sløj 2'er til et fremragende remake). Nu har vi så også fået en ny THE LAST HOUSE ON THE LEFT, og det er ganske enkelt en af årets bedste gysere.
Det er den forholdsvis ukendte græskfødte instruktør Dennis Iliadis, der har fået til opgave at lave en LAST HOUSE..., der kan begejstre et moderne publikum - høje på SAW og amerikaniserede asiatiske film. Er man en hidsig lille voldsjunkie, får man i den grad sin lyst styret: Stiksår, skudhuller, næseoperationer, flænsede hænder og meget andet snask. Volden vises lige på og råt, men der dvæles også ved, hvordan volden påvirker de personer, der udøver eller overværer den. Selv om forbryderne bruger volden som en måde at løse problemer på, er det ikke bare ren nydelse for dem. Og de hævngerrige forældre overrumples af deres evner ud i at påføre andre mennesker skade. Først i filmens slutning får vi en scene, hvor volden er planlagt som et nydelsesfuldt ritual. Det er mesterligt lavet.Læg dertil en stribe fantastiske skuespillere med Garret Dillahunt i spidsen som den vanvittige Krug. flot fotografering af Sharone Meir og et ekstremt velfungerende soundtrack af John Murphy. Så får man en af årets største genre-oplevelser. Den nye THE LAST HOUSE ON THE LEFT er en voksen og seriøs motherfucker af en gyserfilm, der holder dig i et jerngreb fra start til slut.
Jeg så filmen i den amerikanske region 1-udgave på dvd, hvor man både får biografudgaven og en ca. fire minutter længere unrated version. Ekstramateriale er der i praksis ikke noget af, bare lidt slettede scener og en ultrakort reklame-agtig ting. THE LAST HOUSE ON THE LEFT udkommer på dvd og Blu-ray i England den 19. oktober. Meget tyder på, at der vil være danske undertekster på disse udgivelser, men jeg er ikke 100 pct. sikker. Den danske dvd-dato ser ud til at være den 24. november.
THE LAST HOUSE ON THE LEFT, USA, 2009. Instruktion: Dennis Iliadis. Medvirkende: Tony Goldwyn, Monica Potter, Sara Paxton, Garret Dillahunt, Aaron Paul. Musik: John Murphy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar