Den amerikanske filminstruktør Wes Craven er død i sit hjem i Los Angeles af kræft i hjernen. Han blev 76 år gammel. Cravens død er som en atombombe i horror-miljøet, for han var en af de mest indflydelsesrige, intelligente og energiske skabere af skræk, gru og rædsel, vi har haft. Langt fra alle hans film var lige gode, men Craven
ville horror, og når man ser på hans filmografi, så var hovedparten af projekterne i den uhyggelige genre. For pokker, hvor var han dedikeret!
Wes Cravens mest kendte film er selvfølgelig A NIGHTMARE ON ELM STREET fra 1984, hvor vi møder barnemorderen Freddy Krueger, der fra den anden side af graven hjemsøger folk i deres mareridt. Filmen byder på en af genrens største og mest genkendelige skurke/monstre - i skikkelse af den fantastiske Robert Englund, der i årene efter igen og igen blev pakket ind i den ikoniske makeup, mens han tog den stribe trøje og den modbydelige kniv-handske på.
Jeg genså A NIGHTMARE ON ELM STREET for nogle måneder
siden i Cinemateteket, hvor den blev vist i en fænomenalt flot digital kopi. Over årene har vi fans vænnet os til, at manuskriptet er lidt kluntet - ikke mindst i filmens sidste kvarter, men det er og bliver en storslået skrækfilm. Især er mareridts-sekvenserne originale og nervepirrende som ind i helvede. Det er en gyser, man kan se igen og igen.
Der nåede at komme syv film i ELM STREET-serien, men det var kun den sidste, WES CRAVEN'S NEW NIGHTMARE, der igen havde Craven bag kameraet. En TV-serie, en kamp mod Jason Voorhees og et remake blev det også til, og rygterne fra Hollywood går på, at endnu et remake/reboot er på vej. Det siger noget om hvor sejlivet en figur, Freddy Krueger er.
Wes Craven debuterede i 1972 med den brutale THE LAST HOUSE ON THE LEFT, der blev produceret af Sean S. Cunningham, der siden fik et mega-hit med FRIDAY THE 13TH. Filmen havde den geniale tagline:
"To avoid fainting, keep repeating: 'It's only a movie, only a movie, only a movie...'", og den er så voldsom, at den engelske censur-myndighed BBFC først i 2008 tillod, at den måtte udkomme i England i en komplet og uklippet udgave. (
Makaber trivia: Wes Craven døde på 43-års-dagen for filmens premiere i USA, der var den 30. august 1972).
I 1977 kom THE HILLS HAVE EYES, der herhjemme blev lanceret under den knap så poetiske titel SLAGTERBANDEN. Det var den første Wes Craven-film, jeg så, og det var i Imperial-biografen i Odense. Husker at jeg dengang var en smule skuffet over den, men på det tidspunkt var jeg vist helt oppe at køre over at have set John Carpenters HALLOWEEN for første gang, og håbede vel egentlig, at enhver skrækfilm skulle have den samme effekt. Regner dog stadig HILLS... for at være et af Cravens mindre vellykkede
projekter, men det er under omstændigheder en film, som folk bed mærke i.
Sjovt nok kom den første A NIGHTMARE ON ELM STREET ikke op i de danske biografer, og jeg kan huske, at jeg ærgrede mig over ikke at nå ind at se THE SERPENT AND THE RAINBOW, da den gik i Odense. Den kørte vist kun en lille uges tid, og på trods af den tåbelige danske titel - I GRAVENS DYBE STILLE RO - så virkede den spændende. Det var dog en stor oplevelse senere at se den på video, og scenen med edderkoppen i graven er stadig noget af det mest uhyggelige, jeg har været vidne til.
Wes Craven fortsatte med at lave gysere gennem årene, og var producent på flere titler, både sine egne og på andre instruktørers. Her nåede han f.eks. også at sætte sine fingeraftryk på remake-udgaverne af THE HILLS HAVE EYES og THE LAST HOUSE ON THE LEFT. Men blandt hans mange værker er også SCREAM-serien, der cementerede Cravens status som en sand "master of horror". Her fik man humor og horror i et helt unikt mix, og især den første film er fænomenal - ikke mindst i kraft af den grumme finale. Og selv om jeg i første omgang syntes, at SCREAM 4 var en tam omgang, så har jeg efterhånden set den en seks-syv gange.
Ellers har Craven stået bag film som DEADLY BLESSING, SWAMP THING, DEADLY FRIEND, SHOCKER, THE PEOPLE UNDER THE STAIRS, VAMPIRE IN BROOKLYN, CURSED og MY SOUL TO TAKE. Bestemt ikke klassikere alle sammen, men når man ser en liste med titler som disse, så bliver det tydeligt, at Wes Craven
ville horror - og det er en af de mange forklaringer på, at han blev en legende. Hvil i fred.
Jeg genså A NIGHTMARE ON ELM STREET for nogle måneder siden i Cinemateteket, hvor den blev vist i en fænomenalt flot digital kopi. Over årene har vi fans vænnet os til, at manuskriptet er lidt kluntet - ikke mindst i filmens sidste kvarter, men det er og bliver en storslået skrækfilm. Især er mareridts-sekvenserne originale og nervepirrende som ind i helvede. Det er en gyser, man kan se igen og igen.
I 1977 kom THE HILLS HAVE EYES, der herhjemme blev lanceret under den knap så poetiske titel SLAGTERBANDEN. Det var den første Wes Craven-film, jeg så, og det var i Imperial-biografen i Odense. Husker at jeg dengang var en smule skuffet over den, men på det tidspunkt var jeg vist helt oppe at køre over at have set John Carpenters HALLOWEEN for første gang, og håbede vel egentlig, at enhver skrækfilm skulle have den samme effekt. Regner dog stadig HILLS... for at være et af Cravens mindre vellykkede projekter, men det er under omstændigheder en film, som folk bed mærke i.
Det er blevet Ripper-dag i byen Riverton. For 16 år siden blev syv børn født den aften, hvor den bindegale seriemorder Abel Plenkov slog sin kone ihjel. Efter et skyderi med politiet såres han, men forsvinder efterfølgende, da ambulancen forulykker på vej mod hospitalet. Nu samles de syv teenagere hvert år for at forhindre Abel Plenkovs ånd i at genopstå - men meget tyder på, at det netop er i år, at The Riverton Ripper vil slå til igen. De unge omkommer på blodig vis - en efter en.
MY SOUL TO TAKE er så meget en Wes Craven-film, men det er ikke nødvendigvis en god ting. Vi får endnu engang en gruppe unge mennesker, der er oppe imod en dæmonisk morder - og de må forsøge at danne fælles front mod det onde. Der er mange forskellige koncepter i spil her. Abel Plenkov led af personlighedsspaltning og en af myterne om ham er, at hans mange personligheder har manifesteret sig i hver enkelt af de syv unge, der blev født på den skæbnesvangre aften for 16 år siden. Derfor er de meget forskellige som individer.
Der er så en del snak om, at Abel muligvis er vendt tilbage (ganske enkelt fordi han overlevede ulykken dengang), men det kan også være, at hans sjæl ganske enkelt har overtaget en af de unge. Og så er der et gennemgående tema med fugle - ikke mindst om den californiske kondor, der lever af ådsler. Det er altså en fugl, der "spiser død". Hold da op.
Han er dog en dygtig håndværker og derfor er det forholdsvis fornøjeligt at se MY SOUL TO TAKE. De unge skuespillere gør det godt og leverer den forvrøvlede dialog med stor intensitet. Men en stor oplevelse bliver det altså aldrig. Filmen blev i øvrigt optaget i 2-d, men konverteret til 3-d til biograferne - utvivlsomt for at tjene flere penge. Der er dog ikke mange scener, der umiddelbart virker som om, at man pinedød burde have set den i 3-d.
Nu er der ikke længe til, at SCREAM 4 får premiere. Så kunne det måske være passende at dykke lidt ned i Wes Cravens karriere. Det kan man bl.a. gøre med bogen WES CRAVEN: THE MAN AND HIS NIGHTMARES. Den er skrevet af John Wooley og er udkommet på forlaget John Wiley & Sons. Her skulle man bl.a. kunne læse, hvorfor A NIGHTMARE ON ELM STREET-franchisen ikke gjorde Craven til en rig mand. Bogen kan købes fra Amazon og alle de andre online-forhandlere.
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få den tanke, at den nye plakat til Wes Cravens SCREAM 4 er lavet af en fan. Men det skulle være et officielt design... så må man selv afgøre, om det er kitsch eller retro, at den minder om en af plakaterne fra 3'eren. Kilde: Yahoo! Movies
Wes Cravens seneste gyser, MY SOUL TO TAKE, har haft premiere i USA i denne weekend og det er gået alt andet end godt. Anmeldelserne har været lunkne og ifølge de foreløbige prognoser har den heller ikke solgt ret mange billetter. Filmen lander godt nok på en femteplads på hitlisten, men det har bestemt ikke været en weekend med stærke nyheder. MY SOUL TO TAKE har omsat for 6,9 millioner dollar i 2572 biografer. Flere af anmelderne bemærker, at filmen absolut intet vinder ved at være blevet konverteret til 3-D. Når Hollywood tager halvsløje gysere og pumper dem op med 3-D, så er der virkelig noget galt. Kilde: Box Office Mojo
