onsdag den 14. oktober 2009

Nu udkommer soundtracket til MØRKELEG

Dette er en af dagens mere mærkværdige nyheder: Komponisten Alan Howarth udgiver sidst på måneden sit score til gyserfilmen BACKSTABBED på selskabet AHI Records. Cd'en vil blive distribueret gennem Buysoundtrax. Det syrede er selvfølgelig, at dette er soundtracket til Martin Schmidts danske skrækfilm MØRKELEG fra 1996.

Martin hyrede Alan Howarth til at lave musikken, og komponisten var vist endda et smut i Danmark i forbindelse med optagelserne. Howarth lagde senere tre tracks fra filmen på en promo-cd, der primært indeholdt scoret fra BIG TROUBLE IN LITTLE CHINA, men nu får vi altså en hel cd med godt en times musik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar