Fransk zombiefilm har intet nyt at byde på

Fire politifolk tager på frivilligt (og ulovligt) overarbejde efter drabet på en af deres kolleger. Kvartetten vil hævne sig på en nigeriansk narkogangster og hans bror, der har forskanset sig med deres bande i en kondemneret etageejendom i en forstad. Alt går dog galt under angrebet, men det betyder ikke så meget i det store billede: Pludselig vrimler det nemlig med zombier i hele byen og politifolkene og gangsterne må arbejde sammen for at overleve.

I de senere år har Frankrig leveret en stribe gyserfilm, der har provokeret og begejstret publikum over hele verden. Ikke alt har været lige originalt, men generelt har niveauet været i top - og det har været en fornøjelse at se ansigter og locations, vi ellers ikke oplever så tit. Nu kommer så en fransk zombiefilm, nemlig LA HORDE, og så kunne man forvente, at der igen er tale om en banebrydende produktion.
Det er der så ikke, men LA HORDE (der internationalt lanceres som THE HORDE) har en pæn portion energi og masser af splat, og derfor vil den formentlig blive modtaget med kyshånd af mange fans. Men desværre er der ikke mange originale øjeblikke i denne film, der blot går i de samme blodsjaskende fodspor som et hav af andre nyere zombie-produktioner. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med - og zombier er som regel sjove at se på. Men når selv bedstefar Romero i det mindste prøver at udfordre sig selv (med vekslende held), så burde sværmen af efterfølgere og wannabes også gøre det.

LA HORDE har sine momenter. Zombierne er generelt fede og vi får en storslået scene i filmens klimaks med én mand mod virkelig mange af de levende døde. Og så skal Eriq Ebouaneys præstation fremhæves. Han er en sej motherfucker at se på - en slags fransk Samuel L. Jackson-klon. Men jeg synes ikke, at filmen for alvor kommer op i gear - og det er altså ikke at være oppe i gear, når karaktererne knævrer løs som om de var med i noget af Quentin Tarantino. LA HORDE er lige præcis O.K., men den kunne have været så meget bedre.

LA HORDE, Frankrig, 2010. Instruktion: Yannick Dahan, Benjamin Rocher. Medvirkende: Claude Perron, Jean-Pierre Martins, Eriq Ebouaney, Aurélien Recoing, Doudou Masta. Musik: Christopher Lennertz.