Præsten Cotton Marcus fra Louisiana har ikke helt mistet troen endnu, men han er træt af at snyde folk. Han går derfor med til at afsløre overfor et TV-hold, hvordan en eksorcisme i virkeligheden bliver udført, nemlig ved hjælp af simple lyd- og lys-effekter, der giver de troende et godt show - uden at der rent faktisk bliver uddrevet dæmoner.
Marcus vælger et tilfældigt brev blandt de mange, der beder om hans hjælp og det fører ham til Louis Sweetzers farm. Louis bor sammen med sin arrogante søn Caleb og den mere blide datter Nell. Og det er datteren, der er besat og som måske er den skyldige bag de frygtelige nedslagtninger af gårdens dyr. Marcus går straks i gang med at udføre sine billige tricks, men måske er han for en gangs skyld stødt på ægte ondskab.
THE LAST EXORCISM er skrevet af Huck Botko og Andrew Gurland, der har været så heldige at få Eli Roth med på vognen som en af producenterne. Faktisk var de indledende øvelser på dette projekt så overbevisende, at filmen gav overskud, før optagelserne gik i gang. Da stilen er en pseudo-dokumentar eller mockumentary, valgte man den unge tysker Daniel Stamm som instruktør. Han havde nemlig lavet noget lignende før.
Men ellers er det i høj grad skuespillernes film. Patrick Fabian er fremragende som den karismatiske præst, der endda kan flette banankager ind i sine prædikener, uden at menigheden tænker over, at det var da noget mærkeligt noget at sige. Ellers er det Ashley Bell, der stjæler det hele. Hun er perfekt som både den uskyldige og naive teenagepige - og som den frådende og vanvittige stakkel, der måske, måske ikke, er besat af en dæmon. En del af Daniel Stamms metode har bl.a. været at lave vildt mange takes - primært for at få skuespillerne til at glemme, at de spillede med i en film. Samtidig har han opfordret dem til at improvisere.
Netop fordi THE LAST EXORCISM er en mockumentary, går der lang tid med at lære personerne at kende. Uhyggen kommer langsomt snigende og det er først i den sidste halve times tid, at der virkelig er knald på. Her bliver det til gengæld ganske creepy. Du bliver ikke bombarderet med chokeffekter, men du udsættes for en håndfuld skræmmende sekvenser, der ikke helt ligner noget, du har set før. Slutningen er måske lidt meget ROSEMARY'S BABY møder THE BLAIR WITCH PROJECT, men det er til at leve med.
Alt i alt er THE LAST EXORCISM en god lille film, der på sin egen insisterende måde leverer varen. Hvis man kan li' PARANORMAL ACTIVITY, så snup også denne her. Er man mere til "et vildt chok hvert andet minut"-gysere, så er THE LAST EXORCISM nok for kedelig for dig.
Jeg så THE LAST EXORCISM på den engelske dvd fra Optimum Home Entertainment. Her får man pænt meget ekstramateriale. The Devil You Know: The Making of The Last Exorcism er et fint 20 minutters program om filmens tilblivelse. Det er ikke helt så overfladisk som den slags plejer at være. Real Stories of Exorcism er en lille dokumentar om en kvinde, der har været besat. Det er ikke til at gennemskue ægtheden i historien, men det er fint at have det med på skiven.
Så er der to PR-interview, først med Daniel Stamm og Patrick Fabian og derefter med Eli Roth og Ashley Bell. Her kan man opleve en håbløs journalist, der stiller de samme fire ret ligegyldige spørgsmål i begge seancer. Heldigvis er interview-ofrene så proffe, at de trods alt når at få sagt noget interessant. Endelig er der audition-optagelser, trailere samt hele tre forskellige kommentarlydspor (men dem har jeg altså ikke lyttet igennem).
THE LAST EXORCISM, USA-Frankrig, 2010. Instruktion: Daniel Stamm. Medvirkende: Patrick Fabian, Ashley Bell, Iris Bahr, Louis Herthum, Caleb Landry Jones. Musik: Nathan Barr.
The Last Exorcism er nemlig en rigtig god lille gyser, der lever højt på de rigtig gode præstationer af filmens to centrale karakterer. Jeg har den på 2.-pladsen på min liste over de bedste gysere fra det forgangne år.
SvarSletSå fik jeg endeligt set den, og jeg er helt enig i bedømmelsen. Jeg var ellers en smule skeptisk efter at have læst den få hug på forskellige boards, fordi nogle mener, at slutningen kommer "ind fra højre". Men man kan hurtigt konstatere, at det kun kan være, fordi de ikke har fulgt godt nok med.
SvarSletJeg var især imponeret over skuespillet, når man sammenligner med andre mockumentary-horrorfilm som LAKE MUNGO og THE POUGHKEEPSIE TAPES. Instruktøren har helt klart grebet personinstruktionen rigtigt an.
Man kan altid diskutere, om han så tager de rigtige valg i slutningen. Personligt ville jeg nok have valgt at fastholde tvetydigheden, men det er så bare min smag. Alt i alt er den dog et forfriskende livtag med en slidt undergenre.