onsdag den 12. januar 2011

Plakat til Hammer-filmen WAKE WOOD

Nu har jeg endnu til gode at se noget som helst fra det genopstandne Hammer-selskab, men det er afsindigt spændende, at de er i gang igen. Her er plakaten til en af deres kommende produktioner: WAKE WOOD, der er instrueret af David Keating. Filmen handler om et ægtepar, der på mystisk vis får mulighed for at tilbringe tre dage mere sammen med deres afdøde niårige datter. Det er stadig lidt tyndt med info om premieredatoer, men det skal nok komme. Kilde: IMP Awards

5 kommentarer:

  1. Den er tilsyneladende indspillet i Sverige?!

    SvarSlet
  2. Pudsigt som plakaten ligner forsiden på bogen i forrige indlæg (Shock Value)...

    SvarSlet
  3. Godt set, Abra. Hånden, der skyder op fra graven a la "Carrie" (1976), blev et populært plakatmotiv i starten af 1980'erne, med "The Evil Dead" (1981), "Mortuary" (1983) og "The Return of the Living Dead" (1985), og er nu løs igen på plakaterne til "Land of the Dead" (2005), "American Zombie" (2007), "The Ruins" (2008) osv. Kan nogen komme på et tidligere plakat-eksempel end "The Evil Dead"?

    SvarSlet
  4. Et glimrende eksempel er f.eks. den gamle, danske vhs-lejekassette fra Krone Video af Bob Clarks "Dead of Night" (1972. Dansk titel: Dødens nat).

    SvarSlet
  5. Godt husket, her er den, ren firsernostalgi:
    http://www.uncut.dk/showmovie_new.php?id=659

    Og "Night of the Living Dead" (1968) har haft mindst to plakater med samme tema: Den italienske "La notte dei morti viventi"-version (gad vide, hvornår den er fra?) og den blå plakat med skelethånden, vistnok også fra 1980'erne.

    SvarSlet