onsdag den 8. juni 2011

Lucio Fulci som godnatfilm

I går rundede jeg dagen af med at se Lucio Fulcis QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO (eller THE HOUSE BY THE CEMETERY). Det var den flotte udgave udgave fra engelske Arrow Video, jeg så, og det var en fornøjelse. Der er både lidt sjovt ekstramateriale og en interessant booklet med. Nu er det en alt andet end afdæmpet filmoplevelse - alt er vildt overgearet og in your face - men for pokker, hvor er det effektivt.

5 kommentarer:

  1. Jeg genså "The House by the Cemetery" på den hollandske DVD fra EC Entertainment for et stykke tid siden. Det er en fin lille atmosfærefyldt gyser, som man bestemt ikke skal se for handlingen eller logikken (men det er så nok heller ikke derfor man ser Fulcis splatter-orgier).

    Det er ikke Fulcis bedste film, men stemningen er til tider næsten lige så tung og trykkende som i "City of the Living Dead" og "The Beyond", at man godt kan se igennem fingre med de mange huller og underlige ting i manuskriptet (scenen, hvor babysitteren tørrer blod op, uden at Catriona MacColl synes, at der er noget mærkeligt ved det, er nok et af de mest gakkede indslag).

    Det er i øvrigt et utroligt flot score, som Walter Rizzati komponerede til "Slagtehuset ved kirkegården".

    http://www.youtube.com/watch?v=-dWRq1v-x7c

    SvarSlet
  2. Walter Rizzatis score er virkelig godt. For nogle måneder siden udkom det i en komplet udgave på cd - det kunne jeg bestemt godt finde på at købe, nu hvor jeg lige har genset filmen.

    SvarSlet
  3. Du kan købe soundtracket direkte fra Beat Records i Italien for ca. 100,- inkl. porto.

    http://www.beatrecords.it/index.asp?lingua=e

    SvarSlet
  4. Tak for tippet. Det er en særdeles fornuftig pris.

    SvarSlet
  5. Slagtehuset ved kirkegården, som den hedder på dansk, er en vellykket, klam gotisk gyser med Fulcis trademark splatterscener. Jeg så den i tidernes morgen i det hedengange Saga teatret på Vesterbrogade. De var flinke til at vise splatter.

    SvarSlet