I dag er det fem år siden, jeg startede denne blog. Den første dag skrev jeg en lille intro og lavede et indlæg om, at jeg havde fået set alle filmene i THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE-serien. Dengang havde jeg ikke de store planer med bloggen, og det har jeg faktisk stadig ikke - andet end at det skal være sjovt sætte sig til tasterne og skrive noget om denne vidunderlige, makabre, bloddryppende og rebelske genre. 2687 indlæg er det blevet til på fem år - det svarer vel til tekstmængden i en telefonbog for en mellemstor dansk provinsby.
Uden læsere ville det være lidt trist at skrive så meget, men heldigvis er Skræk og Rædsel flittigt besøgt. Statistikken siger mere end 64.000 unikke besøgende og mere end 186.000 sidevisninger på et år (siden bloggens fire års fødselsdag). Jeg siger tak for de mange klik og de trofaste læsere. I er de bedste!
Jeg vil også gerne takke 2 Feet Entertainment, Another World Entertainment, Michael Kamp, Lindhardt og Ringhof, Christian Reslow, SF Film, Tellerup, Valeta og Teddy Vork for at have sendt skræmmende ting og sager til mig i det seneste år. Det er herligt med anmeldereksemplarer, selv om det også forpligter og kan være stressende - men jeg fornemmer, at de fleste har været tålmodige med hensyn til hvornår jeg rent faktisk fik anmeldt det tilsendte. Mange tak for det.
Tid er en udfordring, når man er blogger, men indtil videre går det meget godt og jeg får stadig lagt indlæg på bloggen dagligt. Nu får vi se om jeg kan holde det tempo i det kommende år.
Forslag, kommentarer og spørgsmål er altid velkomne - ikke mindst under de enkelte indlæg. Men ellers sender du mig bare en mail. Adressen finder du her på siden.
Stort tillykke fra en sølle nybegynder, der selv lige er fyldt ét år. Læser din blog hver dag, Søren, og stoler meget på din dømmekraft i anmeldelser. Keep up the good hobby.
SvarSletFive more years! Mindst :) Tillykke med dagen.
SvarSlet... et stort og bloddryppende tillykke med dagen ...!
SvarSletSTORT tillykke med de 5 år! Tak for de mange fantastiske anmeldelser og blodige nyheder...det er gyseligt guf for os horror-entusiaster! Med ønske om mange uhyrlige år fremover. ;0)
SvarSletStort tillykke Søren!
SvarSletTillykke herfra også! Og mange tak for al den inspirerende læsning!
SvarSletTillykke med dagen! Og tak for en rigtig spændende og informativ blog.
SvarSletTillykke med de første 5 år (håber ikke de bliver de sidste)
SvarSletHej Søren! Stort TILLYKKE med bloggens 5 år fra os på Horror Unrated
SvarSletTillykke fra os "på" Planet Pulp. Du har en fremragende blog, som vi læser dagligt!
SvarSlet/Jacob
Tillykke fra mig og min datter.
SvarSletTillykke fra Apokalyptisk, din blog inspirer alle os andre "små" der ude. Min eneste anke er at jeg ikke begyndte at følge med på Skræk og Rædsel noget tidligere...
SvarSletStort tillykke med de 5 år også herfra!
SvarSletJeg var sgu nødt til lige at checke, hvor længe jeg selv har været i gang og selv om det føles som evigheder, viste det sig at være sølle 3½ år. LOL.
Tillykke med de første fem og tak for indsatsen!
SvarSletPS: Nysankommende bør naturligvis grave i historien; det er jo ikke "kun" 5 år, det drejer sig om. :D
SvarSletSatanisk tillykke med et dæmonisk velbeskrevet rædselsår for hvert af pentagrammets fem spidser!
SvarSletYes, en sand legende indenfor horror fandom i lille Danmark! Helt tilbage i 80erne med eksempelvis det fine, lille fanzine "Phenomena" og frem til i dag med denne fremragende blog.
SvarSletTillykke med det, Søren! Og tak for de utallige spændende artikler, anmeldelser, mv.
Til lykke, Søren! Godt gået! Imponerende mængde artikler igennem de sidste 5 år - altid i høj kvalitet! Skræk og Rædsel er ganske enkelt Danmarks bedste Horror-Blog! Sådan!
SvarSletTillykke, tillykke... Du deler fødselsdagen med Anders And og min mor... Efter lange overvejelser er jeg nået frem til at bloggen her ER den uhyggeligste af de tre - og tak for det!!!
SvarSletMange tak for alle jeres vidunderlige, inspirerende og opmuntrende kommentarer. Det er helt fantastisk. Jeg lover at holde dampen oppe i mange år endnu... med læsere som jer er det jo det hele værd!
SvarSletEt lidt forsinket tillykke fra mig også! Og tak for de mange informationer og anmeldelser, der holder mig velorienteret om alt det, jeg måtte have lyst til at se og læse, og også det, jeg nok bør holde mig fra :-)
SvarSlet