Michael Kamp er et af Danmarks helt store horror-talenter og BUNKER 137 er endnu et flot kapitel i et allerede imponerende forfatterskab. Bogen er dog ikke helt uden problemer, men nu laver jeg lige en pædagog-sandwich og vender tilbage til dem senere.
Kamp skriver i et let sprog, der gør, at man sluger bogen. Stilen er meget filmisk og man får en god fornemmelse af den klaustrofobiske location. Det er lidt af et vovestykke at lade tyske soldater have hovedrollen i historien. De fleste, der enten har fulgt lidt med i historietimerne eller bare har læst en håndfuld COMMANDO-tegneserier, ved, at tyskerne var "die bösen"; skurkene over alle skurke.
Stilen er meget filmisk og man får en god fornemmelse af den klaustrofobiske locationVi kommer dog godt rundt om disse personer, selv om det kan være lidt svært at skelne dem fra hinanden. Ikke mindst nogle af deres historier om at gøre tjeneste i koncentrationslejrene er med at give et indtryk af, hvordan de er. I det hele taget er det en historie, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Det er grumt, blodigt og kulsort. Selv om tonen i bogen er meget voksen, så kunne jeg sagtens forestille mig, at dette er en roman, som også de større drenge vil tage til sig.
Jeg savner dog lidt originalitet i plottet. Uanset hvilke inspirationskilder forfatteren selv har haft, så oplever jeg historien som noget, der trækker lidt på f.eks. EVENT HORIZON, H.P. Lovecraft og diverse computerspil - og da handlingen for alvor begynde at rulle, synes jeg, at det tynder ud i overraskelserne. Ikke at BUNKER 137 er en bleg kopi eller et sølle opkog, men mange af de uhyggelige scener kommer i sidste ende til at virke mere mærkelige og forudsigelige end egentlig foruroligende. Det er lidt som om, at ikke alle brikkerne passer sammen og at romanen måske skulle have haft en gennemskrivning eller to mere.
Men det er i den samlede bedømmelse kun noget, der trækker lidt ned. Selv om BUNKER 137 ikke er på niveau med MOLN - JORDEN HUSKER, er det altid en fornøjelse - omend af den makabre slags - at læse Michael Kamp, og bogen vil helt sikkert sikre ham endnu flere fans.
BUNKER 137 er venligst stillet til rådighed af forlaget Tellerup.
Det lyder unægteligt som om han har fået inspiration fra filmen Outpost?
SvarSlethttp://www.imdb.com/title/tt0892899/
Handlingen er stort set identisk lyder det til, Outpost er i øvrigt en udemærket lille gyser. (Jeg kan se du tidligere har skrevet at en Outpost II var på vej, men at du ikke har set den (Outpost) )
bortset fra at der er byttet om. I filmen er det naturligvis Nazisterne der er skurkene.
SvarSletJeg har ikke set nogle af OUTPOST-filmene; og i øvrigt heller ikke THE KEEP (men jeg har læst bogen engang).
SvarSlet