Ind under huden på det amerikanske mareridt

HORROR-DOX: THE AMERICAN NIGHTMARE
Gode skrækfilm gør mere end bare at skræmme. De kan også være sociale og politiske kommentarer til begivenheder, strømninger og tendenser. Tænk f.eks. på de atombombe-forskrækkede 50'ere, hvor det ene radioaktive monster efter det andet vraltede hen over biograflærrederne. Men hvad er det, der får en horror-instruktør til at tage et bestemt tema op i sine film - og hvad inspirerer og skræmmer instruktøren selv?
Det kan man få en fornemmelse af i Adam Simons fremragende dokumentar THE AMERICAN NIGHTMARE fra 2000. Hovedpersonerne er instruktørerne George A. Romero, John Carpenter, David Cronenberg, Wes Craven og Tobe Hooper med fokus på især en - og i enkelte tilfælde flere - af deres film. Med på sidelinjen er instruktøren John Landis, der har en begejstret holdning til de andres værker, og special effects-geniet Tom Savini, der i årevis har levet af at skabe uhyrlige monstre og bloddryppende splatter. Til at give det hele lidt mere tyngde medvirker professor Tom Gunning fra University of Chicago, professor Carol Clover fra University of California at Berkeley og professor Adam Lowenstein fra University of Pittsburgh - og de har virkelig spændende ting at sige.
THE AMERICAN NIGHTMARE åbner med en montage med klip fra bl.a. NIGHT OF THE LIVING DEAD og THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE - krydret med nyhedsklip fra Vietnamkrigen, raceuroligheder og andre voldsomme begivenheder. De medvirkende filmfolk præsenteres med et kort citat og Tom Savini slår meget godt tonen an ved at sige "I went from being the kid scared to being the kid who scares".
Vi får et par minutter, hvor nogle af de medvirkende fortæller om deres tidlige oplevelser med horror, hvor de læste FAMOUS MONSTERS OF FILMLAND og så Frankenstein- og varulvefilm, før dokumentaren kaster sig over sit første emne, "We are who we eat". Her er det selvfølgelig George A. Romero, der er i centrum med NIGHT OF THE LIVING DEAD. Men vi får bl.a. også John Landis' reaktion på at have set filmen første gang, og professor Carol Clover, der fortæller, at "it's when I saw that film that I realised, this is really ... I've gotta see all these films that I've never would have thought of seeing before. This is just great filmmaking".
Filmen bliver fint sat i perspektiv med kampen for borgerrettigheder i Sydstaterne, men der ledes også overbevisende frem til dokumentarens næste kapitel, "1968", hvor USA rammes af bl.a. attentaterne på Martin Luther King og Robert F. Kennedy - og hvor Vietnamkrigen raser. Tom Savini viser sine billeder fra krigen og fortæller hvor rædselslagen han var, mens han var i felten - men også på grum og realistisk vis om, hvordan han studerede konsekvenserne af den virkelige vold, så han senere kunne genskabe den som special effects.
I kapitlet "It's only a movie" kommer Wes Craven med en kommentar om, at alle amerikanere blev til veteraner - uanset om de havde været med i krigen eller ej. Og da rædslerne rykker til USA med nedskydningen af studenterne ved Kent State, beskriver filmmagerne hvordan de for alvor fik en fornemmelse af, at alt kunne ske. Og det skinner igennem i deres film og påvirker de billeder, som de vælger at lave. THE LAST HOUSE ON THE LEFT er et eksempel på dette.
Med "Home Is Where the Hearts Are" når vi frem til THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, hvor Tobe Hooper siger, at "something in that time I think scared the hell out of me to the point I had to work it out somehow". Og han understreger det bl.a. med, at han ikke bryder sig om familiesammenkomster - og det må man sandelig sige, at han får signaleret med sin grumme film. "Mothra didn't scare me, Godzilla didn't scare me. It's people that I'm afraid of", siger Hooper.

Op gennem 70'erne oplever USA fremgang og tiden bliver mere kulørt og optimistisk med diskomusik og blinkende lamper. I afsnittet "Staying Alive" vender vi tilbage til Romeros zombier med DAWN OF THE DEAD og dens eksplosion af ultravold - krydret med satire over forbrugersamfundet. Romero understreger lige sin pointe ved at sige "we know we're gonna die, right, so ... we're the living dead".

Hvad er det, der får en horror-instruktør til at tage et bestemt tema op i sine film - og hvad inspirerer og skræmmer instruktøren selv?

Dokumentaren tager en smuttur til Canada for at få David Cronenberg med i historien om det amerikanske mareridt. Nu bliver gyset for alvor kropsligt, erotisk, pirrende og frigørende. Kapitlet hedder meget provokerende "Everything You Always Wanted to Know About Sex ... But Were Afraid To Ask David Cronenberg". Han understreger, at sex i 60'erne også havde en politisk agenda og det er bl.a. på den baggrund, at han har skabt sine særprægede film, hvor biologien er omdrejningspunktet og hvor historierne har en næsten uendelig mængde lag.
I kapitlet "Please (Don't) Hurt Me" følges der op med John Carpenters HALLOWEEN. "Horror films job is to scare you, is to get your pulse going, to scare you, to make you scream and yell. Is to make you be afraid. That's its main purpose. Creeping you out and that becomes an enjoyable experience", siger Carpenter. Det antydes lidt, at HALLOWEEN signalerer begyndelsen på en ny æra, hvor filmene bliver mere kommercielle og underholdende - som en tur i rutschebanen. Glover siger: "People do always say it's just like a rollercoaster ride as if that's an answer to the question. I'd say what's a rollercoaster ride for?" og får dermed pointeret, at der stadig er meget at hente i disse film.

"Boot Camp for the Psyche" vender tilbage til instruktørernes barndom, hvor de levede i frygt for atombomberne. Dengang troede de ikke rigtig på, at verden ville overleve. Men det gjorde den så og vi fik denne generation af skrækfilm-magere, der har kigget ned i afgrunden, har overvundet deres frygt og har skabt disse unikke fortællinger, der fascinerer generation efter generation.
THE AMERICAN NIGHTMARE er en fantastisk oplevelse at se - og der er på ingen måde sparet på de blodige klip - hverken fra filmene eller fra virkelighedens verden. Man kan måske påstå, at nogle af forbindelserne mellem de dramatiske begivenheder i virkeligheden og handlingen i skrækfilmene fremstilles lidt bastant, men det overlades meget elegant til os seere, hvor mange af dem, vi køber. Der er ingen fortæller-stemme i dokumentaren, så vi får lov til at tænke selv, imens filmskaberne og professorerne kommer med deres bud på, hvordan tingene hænger sammen.

Jeg så THE AMERICAN NIGHTMARE på den amerikanske region 1-dvd fra New Video Group/Docurama. Der er ikke noget ekstramateriale på. Man kan også finde THE AMERICAN NIGHTMARE på Anchor Bays dobbelt-disc-dvd-udgave af Wes Cravens THE HILLS HAVE EYES. Denne version er dog censureret i nogle af klippene fra THE LAST HOUSE ON THE LEFT.

THE AMERICAN NIGHTMARE, USA-England, 2000. Instruktion og manuskript: Adam Simon.