lørdag den 3. marts 2012

Kane Hodder slog til i Malmø

I dag har jeg været et smut i Malmø. Anledningen var selvfølgelig endnu en udgave af The Scandinavian Sci-Fi, Game & Film Convention, som jeg gik glip af sidste år. Men nu skulle det altså være, så jeg snuppede toget og blev transporteret hinsidan. Jeg steg af på den futuristiske station Triangeln, der ligger i nærheden af Stadionmässan, hvor messen foregik.
Der var masser af mennesker, der stod i kø, da jeg nåede frem efter en hyggelig spadseretur. Det gik nu hurtigt med at komme ind. Den danske V-fanklub bevogtede i øvrigt indgangen og de var talstærkt til stede på messen. Det var også en del Star Wars-karakterer samt en flok gutter i diverse militæruniformer, der gik rundt blandt publikum.
Messen er rykket til en ny lokalitet, siden jeg var derovre for to år siden. Lokalet er større og heldigvis var der mange flere boder og udstillere. Udbuddet af ting og sager var pænt varieret og jeg købte både noget til mig selv og til familien. Det blev bl.a. til KILLER KLOWNS FROM OUTER SPACE, der er udkommet på dvd i Sverige, men ikke i Danmark. Jeg købte også DJÄVLA DJUR-box nr. 2 fra Studio S Entertainment. Den indeholder SQUIRM, THE FOOD OF THE GODS og FROGS. Underligt nok er de heller ikke kommet i Danmark.
Gæsterne er selvfølgelig et stort trækplaster, og jeg ville gerne hilse på Kane Hodder - manden bag masken i fire FRIDAY THE 13TH-film. Han havde følgeskab af Michael Aloisi, der har skrevet Hodder-biografien UNMASKED. Og han har sandelig også skrevet en bog om at have skrevet bogen. Den hedder THE KILLER & I. Jeg købte begge bøger og fik de herrers autografer i dem. Og så fik jeg Hodders signatur på det danske dvd-cover til FRIDAY THE 13TH PART VII: THE NEW BLOOD. - Hey, Kane, look how they spell the title, sagde Michael Aloisi, da han så dvd-forsiden. Herligt. Kane Hodder var flink, åben og dynamisk, og det var sjovt at møde ham.
Blandt de andre gæster var Lance Henriksen og Jenette Goldstein fra ALIENS og NEAR DARK. Nu havde jeg ikke lige lyst til at bruge flere penge på autografer, men det er altid interessant at se stjernerne i levende live. I den bizarre ende kunne man så også opleve Kim Hartman og Richard Gibson fra 'ALLO 'ALLO, der havde de originale kostumer fra TV-serien på. Hold da op. Efter over tre timer på messen satte jeg kursen mod København igen og ser frem til, at næste års gæster afsløres.

18 kommentarer:

  1. ...det er sgu altid hyggeligt at læse dine 'rejse-beretninger'- thumbs up :)

    SvarSlet
  2. KILLER KLOWNS FROM OUTER SPACE - Kanon B film!

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig også til endelig at få den set. Har det ganske underholdende soundtrack.

    SvarSlet
  4. Forståeligt. Er der et sted man kan se hvornår, arrangementer ligesom dette, løber af stablen?

    SvarSlet
  5. Jeg tror ikke, at man kan finde et sted, hvor alt bliver samlet. Hvis man f.eks. kigger på foreningen Fantastik, så lister de messen i Malmø, men ikke den kommende i Gøteborg. Men man kan følge med på messens egen hjemmeside. De plejer at have tre arrangementer om året og rykker den 31. marts og 1. april til Gøteborg. I Danmark kan man tage til STAR WARS-weekend i Taastrup den 26. og 27. maj, hvor der også er fokus på anden science fiction samt lidt James Bond (ingen horror ser det ud til). Den 1. til 3. juni er der Fantasticon i Vanløse, hvor der er lagt op til lidt horror. Her skal man så nok ikke regne med en vrimmel af filmstjerner. De store tyske Weekend of Horrors har jeg aldrig været til, men det skulle være nogle imponerende arrangementer. Vil man til England, så tjek Collectormania og er man parat til at rejse endnu længere, så kig på denne hjemmeside. Det var bare nogle bud - man kan sikkert Google sig til endnu mere.

    SvarSlet
  6. hej søren.. det var en fed messe indeed og det var enda også fedt at møde dig derinde.. :-)håber du havde en fed dag
    hilsen mike

    SvarSlet
  7. Og i lige måde. Det var rigtig fedt at være derovre (også selv om det godt nok lige blev crowded hen over middag).

    SvarSlet
  8. ja der var famdne mange mennesker. jeg indrømmer gerne at det ikke er så fedt når man har adhd som jeg har og blev heller ikke bedre at når jeg så er sultn kan jeg have en tendens til at blive lidt af en diva(som i den reklame for snickers:-) )... så efter en (halvdårlig burger) var jeg en del friskere på at udforske mere på messen, m.v.h mike

    SvarSlet
  9. Var derover søndag og det var fantastisk. Mødte Kane Hodder og vi var super heldige at komme på et tidspunkt hvor der ingen mennesker var så vi fik en god snak med Kane Hodder og hans kumpaner om Danmark og gyserfilm. Kane fortalte at film nr 7 var hans ynglings mht Jasons udseende og at filmen også var hans ynglings sammen med Jason X. Jason X især pga dens højere tekniske niveau. Jeg ville rigtig gerne have taget et billede med ham, men kunne ikke vente til kl 16:30 med at få det. Så jeg spurgte om vi kunne finde ud af noget. Kane var rigtig cool og sagde at hvis jeg købte en af bøgerne, så kunne vi gå udenfor og tage et billede. Så jeg købte "The Killer & I" for 140 svenske. fik begges autografer i og så gik vi udenfor og fik taget flere forskellige billeder. Fik et hvor han tog let kvælertag på mig og den mand er bare stærk - en super fed oplevelse. Svenskeren som sad ved siden af, var ikke så vild med ideen om at vi gik ud bagved og fik billedet, men Kane Hodder smilede og sagde "It´s just for those two guys". Det var så cool og jeg var helt oppe at ringe resten af dagen. Det er bare fedt, at man som 35 årige stadig kan blive glad som en 15 årige, og tilmed blive glad over at blive kvalt. fantastisk oplevelse. Mit billede med ham som Jason, er selvfølgelig hængt op på min væg. STORT!!!

    SvarSlet
  10. Fantastisk historie, Rasmus. Det er - som min kone siger - i horror-miljøet, man finder de sødeste mennesker i denne verden. Som regel er det OK, at man tager billeder af de kendte, mens de sidder og signerer, men jeg har også oplevet, at de gerne stiller op til forskellige ting, selv om de egentlig har en officiel photo session.

    SvarSlet
  11. Er det bare mig eller lyder Kane Hodder bare som en fantastisk fyr??

    Jeg kunne godt tænke mig at læse hans biografi - er den noget værd? hvis der er nogen der har læst den, så ville jeg blive glad for noget feedback...

    SvarSlet
  12. Kane Hodder er bare über-cool. Jeg ser frem til at læse hans biografi, men har lige nogle andre bøger, jeg skal igennem. Men den har fået rigtig gode anmeldelser som f.eks. her.

    SvarSlet
  13. Ja det er ikke engang løgn. Mødte Robert Englund i København og han var også super flink. Billederne hænger allerede pænt på min væg- og ja horror folk er rigtig søde. Jeg købte en tysk horrorfilm med tilhørende plakat med autograf og en svensk zombiefilm med ditto og det var fedt at se hvilket engagement de havde og den store kærlighed til genren - meget inspirerende. Er igang med selve Kane Hodders biografi og den er rigtig spændende og velskrevet. Glæder mig til jeg når til Fredag den 13 tiden. Har nogle af jer forresten læst Robert Englunds biografi?

    SvarSlet
  14. Ja jeg har læst Robert Englunds biografi og synes også at den var meget underholdende med en masse sjove og gode anekdoter fra især hans tid på "Nightmare on Elm Stret"-filmene... den kan ihvertfald godt anbefales! - jeg fik ikke lige bestilt Kane Hodders biografi hos Amazon denne gang, men den er stadigvæk med i mine overvejelser...!

    SvarSlet
  15. Det at skrive biografier eller filmbøger er det nye sort. I Malmø havde Lance Henriksen sin biografi med, som man kunne købe, og nu har jeg læst, at Gunnar Hansen skal skrive en bog om SAVEN.

    SvarSlet
  16. Nu er det bare bedst at være lidt kendt, før man skriver sin selvbiografi. En bekendt skrev for en del år siden udkastet til en selvbiografi og sendte den ind til et forlag. De returnerede den med et høfligt brev om, at joh, de syntes, den var udemærket, men de mente ikke, at de ville kunne sælge den, eftersom han ikke var kendt. Hahaha.

    SvarSlet
  17. God damnit! ... der røg min forventning i bund med at udsende mine erindringer! Tak for det! ha ha

    SvarSlet
  18. Jeg har læst Kane Hodders biografi og den er virkelig interessant, ærlig og ikke mindst grum. Især hans forfærdelig brand-ulykke og den efterfølgende og meget pinefulde helingsperiode er en hård omgang. Herfra anbefales bogen på det varmeste.

    SvarSlet