Så gik horror-året 2020

... og det har været et underligt år. Corona-pandemien har siden det tidlige forår sat sit præg på verden med lukkede biografer og aflyste film-festivaler. Dagsordenen har været, at vi skulle blive hjemme og holde vores omgangskreds så snæver som muligt. Så det har været noget med at dykke ned i samlingen og nyde ting på fladskærmen, og det har jeg nået en del af i år. 

Nu hjalp det også på det, at jeg havde syv ugers orlov fra mit arbejde, hvilket gav en del ekstra nørd-tid. Alt i alt nåede jeg op på 180 horror- og monsterfilm, hvilket er et rigtig fint tal i min verden. I de 15 år, hvor jeg har ført lister over mit horror-kiggeri, var 2009 rekorden med 185 titler, så det var tæt på i år. Men 180 er som sagt et godkendt tal. Jeg er kommet rigtig godt ned i mine Blu-ray-bunker, så jeg i dag kun har omkring 60 styk liggende i min "det skal jeg have set"-stak. 

Af de 180 titler, jeg kom igennem i 2020, var de 66 af dem gensyn med film, jeg havde set før. Og hvad var så de bedste film? Jeg vil sige, at i hvert fald RAW, THE WITCH IN THE WINDOW, COME TO DADDY, TOWER OF EVIL, THE POSSESSION OF HANNAH GRACE, VELVET BUZZSAW, GERALD'S GAME, BLISS, COLOR OUT OF SPACE, THE CABINET OF DR. CALIGARI, DEERSKIN, THE STRANGE VICE OF MRS WARDH, CRAWL, THE PLATFORM og A GIRL WALKS HOME ALONE AT NIGHT på hver deres måde var rigtig fine oplevelser blandt de film, jeg ikke havde set før. Men jeg synes, at jeg har set ganske meget godt horror i 2020. Du kan studere min liste nærmere ovre på Letterboxd, men ellers kan du se den i kompakt form her: 

47 METERS DOWN: UNCAGED * THE ABOMINABLE DR. PHIBES * ACHOURA * AFTER DEATH (OLTRE LA MORTE) * ALICE SWEET ALICE * ALIEN 2: ON EARTH * #ALIVE * THE AMITYVILLE MURDERS * ANTRUM * BAD DREAMS * BARON BLOOD * THE BEAST WITHIN * BERSERK * BETTER WATCH OUT * BLACK CHRISTMAS (1974) * BLACK CHRISTMAS (2019) * BLISS * THE BLOOD BEAST TERROR * BLOOD DINER * BLOOD HARVEST * BODY PUZZLE * BRAIN DAMAGE * BRIGHTBURN * THE BURNING * BURNT OFFERINGS * THE BYE BYE MAN * THE CABINET OF DR. CALIGARI (1920) * THE CASE OF THE BLOODY IRIS * A CAT IN THE BRAIN * CHERRY FALLS * CHILDREN OF THE CORN III: URBAN HARVEST * CHILDREN OF THE CORN II: THE FINAL SACRIFICE * CHILD’S PLAY (2019) * CHRISTMAS EVIL * CLOVERFIELD * THE CLOVERFIELD PARADOX * COLOR OUT OF SPACE * COME TO DADDY * COUNTDOWN * CRAWL * THE CURSE OF LA LLORONA * CURSE OF THE CRIMSON ALTAR * THE CURSE * DEAD SNOW 2: RED VS. DEAD * DEATH SMILES ON A MURDERER * DEEP RED * DEERSKIN * DOGS * DOMINION: PREQUEL TO THE EXORCIST * DON'T BE AFRAID OF THE DARK (2010) * DON'T TORTURE A DUCKLING * DOWNRANGE * DR. PHIBES RISES AGAIN * ELI * ESCAPE ROOM * THE EVIL * THE EXORCIST III * EXORCIST II: THE HERETIC * EYEBALL * FINAL GIRL * THE FINAL GIRLS * THE FIRST PURGE * FRIGHTMARE * GAME OF DEATH * GANJA & HESS * GERALD'S GAME * GHOST STORIES * A GIRL WALKS HOME ALONE AT NIGHT * THE GORGON * GREMLINS 2: THE NEW BATCH * THE GRUDGE (2020) * HAPPY DEATH DAY * HAPPY DEATH DAY 2U * HAPPY HELL NIGHT * HELL FEST * HE NEVER DIED * HIDE AND GO SHRIEK * THE HILLS HAVE EYES (1977) * HOSTEL * HOUR OF THE WOLF (VARGTIMMEN) * THE HUNT * THE INCREDIBLE MELTING MAN * INSIDE (2007) * INTRUDER * ISLAND OF DEATH * THE ISLAND OF DR. MOREAU (1977) * ISLAND OF TERROR * JAWS 2 * JAWS 3-D * JAWS: THE REVENGE * JUST BEFORE DAWN * KRAMPUS (2015) * THE LEGACY * LIFEFORCE * THE LIMEHOUSE GOLEM * LISA AND THE DEVIL * LORD OF ILLUSIONS * LUTHER THE GEEK * MA * MADHOUSE * MOUNTAINTOP MOTEL MASSACRE 1983 * NEXT OF KIN * THE NIGHTCOMERS * NIGHTMARE BEACH * NIGHTMARE CITY * NIGHTMARES * NIGHT OF THE COMET * NIGHT OF THE ZOMBIES (VIRUS) * OFFERINGS * OLIVIA (PROZZIE) * ONE CUT OF THE DEAD * ONE DARK NIGHT * THE OPEN HOUSE * OVERLORD * PAGANINI HORROR * PARANORMAL ACTIVITY * PARANORMAL ACTIVITY 2 * PARANORMAL ACTIVITY 3 * PARANORMAL ACTIVITY 4 * PARANORMAL ACTIVITY: THE GHOST DIMENSION * PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES * PET SEMATARY (1989) * PIECES * THE PIT AND THE PENDULUM (1991) * THE PLATFORM * POLAROID * POPCORN * THE POSSESSION OF HANNAH GRACE * THE PURGE: ANARCHY * THE PURGE: ELECTION YEAR * THE PURGE * RABID (2019) * RAW * READY OR NOT * [REC]⁴ APOCALYPSE * RETURN TO HORROR HIGH * THE RING (2002) * THE RING TWO * SATANIC PANIC * SCARECROWS * SCARE PACKAGE * SCARY STORIES TO TELL IN THE DARK * SCHIZOID * THE SILENCE * SISTERS (1972) * SLAUGHTERHOUSE ROCK * THE SLAYER * SOCIETY * THE STRANGE VICE OF MRS WARDH * STUDENT BODIES * THE SUCKLING * SWEET SIXTEEN * THE TAKING OF DEBORAH LOGAN * THEATRE OF BLOOD * THE THING (1982) * THE TOOLBOX MURDERS (1978) * TOUCH OF DEATH * TOWER OF EVIL * TOWER OF LONDON * TWO THOUSAND MANIACS! * UNDERWORLD * UNDERWORLD: AWAKENING * UNDERWORLD: BLOOD WARS * UNDERWORLD: EVOLUTION * UNDERWORLD: RISE OF THE LYCANS * UNFRIENDED: DARK WEB * UNSANE * VELVET BUZZSAW * VIDAR THE VAMPIRE * VILLAINS * THE VOID * THE WHIP AND THE BODY * WHITE ZOMBIE * WILDLING * WINCHESTER * WITCHFINDER GENERAL * THE WITCH IN THE WINDOW * WITHOUT WARNING * WOUNDS * ZOMBIELAND: DOUBLE TAP 

Hvad så med 2021? Tja, det bliver nok mere af det samme, selv om jeg måske ikke kommer op på det samme tal. Der er også lige nogle TV-serier, westerns og superheltefilm, jeg skal have samlet op. Og så håber jeg, at verden bliver bare lidt mere normal. Savner at kunne komme ind i Cinemateket og se underlige film og at komme til Blodig Weekend-festival og nørde igennem. Jeg krydser fingre ... og så ser jeg nogle flere gysere.

Hov, den skrækfilm har jeg da set

For ikke så længe siden fik jeg købt en Blu-ray-udgave af Richard Marquands okkulte horror-thriller THE LEGACY fra 1978. Katherine Ross og Sam Elliott har hovedrollerne og Jimmy Sangster er manden bag historien. I de danske biografer fik den titlen DE FORDØMTE. Af en eller anden grund havde jeg en oplevelse af, at jeg ikke havde set den, men da jeg forleden ryddede op på mine hylder, fandt jeg en dansk dvd-udgave (udgivet af Midget Entertainment). 

På mine lister kan jeg notere mig, at jeg åbenbart har set filmen i 2006, men jeg kunne ikke rigtig huske noget fra den - og det var også kun en håndfuld scener, jeg genkendte, da jeg i går genså THE LEGACY. Nu er det en rigtig fin lille horrorfilm, selv om vi ikke har at gøre med en nerveflænsende uhyggelig sag. Men der er en god stemning og de medvirkende bidrager til det positive indtryk - og hold da op, hvor får Sam Elliott smadret mange ting undervejs i handlingen. 

Nu er der mange af de film, jeg har set, jeg ikke husker det store fra, men THE LEGACY havde jeg altså bildt mig selv ind, at jeg ikke havde set. Men nu har jeg i hvert fald set den.

Min oktober bød på 33 horrorfilm

Jeg nåede at se 33 horror- og monsterfilm i løbet af oktober, og det er rigtig fint gået, selv om jeg fra start egentlig ikke havde besluttet mig for at at prøve at nå op på 31, som er det typiske antal for en October Horror Movie Challenge. Men til sidst gik der lidt sport i det, og jeg nåede mere end i land. Her er filmene:

• PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES (2014): Et gensyn med 5'eren. Serien var allerede blevet meget træt på dette tidspunkt.
• 
THE SLAYER (1982)
: Fin og stemningsfilm lille slasher. Budgettet har ikke været stort, men de får meget ud af det.
  
• À L'INTÉRIEUR / INSIDE (2007): En af de mest vellykkede fra bølgen af ekstreme franske horrorfilm med den ene grænseoverskridende scene efter den anden. God, men grum.
  
• 
THE BLOOD BEAST TERROR (1968)
: Ifølge Peter Cushing var dette den dårligste film, han medvirkede i - jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
  
• BLACK CHRISTMAS (1974): En slasher-klassiker med et godt cast og en stribe fine scener, der sikkert siden er blevet kopieret i det uendelige. Jeg havde set den før, men denne gang var det på Blu-ray.
  
• 
THE STRANGE VICE OF MRS WARDH (1971): Man kan jo ikke have noget imod Edwige Fenech, og der er masser af komme efter i denne underholdende og kringlede giallo.
  
• 
PARANORMAL ACTIVITY: THE GHOST DIMENSION (2015)
: Den eneste film i franchisen, jeg ikke havde fået set. Det har jeg nu. Ligegyldig og kedelig.
  
• THE BEAST WITHIN (1982)
: Ujævn monsterfilm, der heller ikke vandt ret mange ekstra point ved dette gensyn.
  
• CRAWL (2019): Alexandre Aja er manden bag denne dynamiske og fornøjelige dyregyser, der fungerer hele vejen igennem. Trivia: Handlingen foregår i Florida, USA, men filmen er indspillet i Serbien.
  
• 
THE PIT AND THE PENDULUM (1991)
: Fint gensyn med Stuart Gordons ekspedition ind i Edgar Allan Poe-land. Budgettet har været beskedent, men der er dæleme meget energi.
  
• ISLAND OF TERROR (1966): Monstrene ser måske ikke ud af meget, men de fungerer rigtig godt i denne Terence Fisher-gyser med Peter Cushing i hovedrollen.
  
• 
PET SEMATARY (1989): Jeg ser ikke denne Stephen King-filmatisering så tit, for det er en kulsort og hjerteskærende historie. Fremragende, men den er ikke rar.
  
• 
EL HOYO / THE PLATFORM (2019): Der er både science fiction og måske også lidt magisk realisme i denne spanske produktion, der så også disker op med grum horror. En rigtig fin og interessant oplevelse.
  
• 
ZOMBIELAND: DOUBLE TAP (2019)
: Jeg bryder mig ikke specielt meget om 1'eren, og denne 2'er er komplet overflødig.
  
• THE VOID (2016): Jeg var ikke så imponeret over denne her, da jeg så den første gang, men den vinder ved et gensyn. Det er dog stadig en film med lidt skønhedsfejl.
  
• 
HE NEVER DIED (2015): Henry Rollins dominerer denne film om en mand, der lever et stille liv, men af en eller anden grund ikke kan få lov til det - og så har han en stor hemmelighed. Den her kunne jeg godt lide.
  
• 
WINCHESTER (2018): Den er meget mainstream og med mekaniske gys, men Helen Mirren og Jason Clarke spiller godt, og det trækker op.
  
• 
TWO THOUSAND MANIACS! (1964): Splatter-vanvid fra Herschell Gordon Lewis - sjov at se.
  
• 
BLACK CHRISTMAS (2019)
: Komplet ligegyldigt forsøg på at lave et remake - og så gør den alt for meget ud af at "sende et budskab", hvilket helt tager livet af historien.

• THE EVIL (1978): Richard Crenna har hovedrollen i denne vellykkede haunted house-fortælling. Helt sikkert værd at se.
  
• 
NIGHTMARE BEACH (1989)
. En morder på en elektrificeret motorcykel er ikke noget, man ser hver dag, men der er ellers ikke meget at komme efter i denne italienske produktion, der dog er indspillet 100 procent i USA.
  
• BAD DREAMS (1988)
: Drømme-gys var populære i 80'erne, og dette er et ganske OK eksempel på denne trend.
  
• PAGANINI HORROR (1989)
: Rædselsfuld lavbudget-gyser, der er en pine at komme igennem. Men plakaten er sej.
  
• OFFERINGS (1989)
: Budgettet har næppe været imponerende her, men der er en del energi og kreativitet på spil, så filmen er ikke helt tosset.
  
• WHITE ZOMBIE (1932): Bela Lugosi er skummel og billederne er dystre i denne 30'er-gyser, der dog lider lidt af stive stumfilms-agtige passager.
  
• 
ONE CUT OF THE DEAD (2017): Skæg og ballade-horror fra Japan, der starter lidt som "hvad pokker er det dog, jeg kigger på her" - og så sker der bare noget helt andet. God ide, der er suverænt gennemført.
  
• 
LUTHER THE GEEK 1989
: Her får vi en af genrens mest mærkværdige mordere. Uhyggeligt bliver det dog ikke, men det er ganske underholdende.
  
• RABID (2019)
: Rædselsfuldt remake fra Soska-søstrene. Helt overflødig film.
  
• SLAUGHTERHOUSE ROCK (1988)
: Knap så kendt 80'er-gyser og det er der nok en grund til. På det jævne.
  
• AFTER DEATH (1989)
: Tja, så har jeg også set den, men det var godt nok ikke en fornøjelse. Også kendt som ZOMBIE 4 og ZOMBIE FLESH EATERS 3.
  
• DØD SNØ 2 /DEAD SNOW 2: RED VS. DEAD (2014)
: Ambitionsniveauet er skruet voldsomt op i forhold til den første film, og der er knald på fra start til slut. En herlig film.
  
• SWEET SIXTEEN (1983): En lidt atypisk 80'er-slasher med gode navne på rollelisten og et temmelig mærkværdigt plot. Men værd at se.
  
• 
GREMLINS 2: THE NEW BATCH (1990)
: Joe Dantes vidunderlige monster-komedie er så sprængfyldt med idéer, at man næsten ikke kan følge med - men det er genial underholdning, som man kan se igen og igen.
  

Uhyggelig oprydning

Jeg er så småt begyndt at rydde op i mine horrorfilm. I de seneste par år har de nye indkøb bare ligget i nogle bunker, og selv om film er nemme at stable, så har det set lidt rodet ud. Men nu er jeg i gang med at få det hele op på hylderne. Køber reelt kun Blu-rays nu, og en solid håndfuld havde jeg i forvejen på dvd - og så skal de jo bare videre i systemet. Eller skal de? Der kan jo være booklets eller ekstramateriale, som man ikke vil undvære (selv om jeg faktisk ikke når at se så meget ekstramateriale, men det være, at jeg får tid, når jeg bliver gammel). Eller er der andre ting, som gør, at man bør gemme lige præcis den og den udgave?

Nu har jeg så nogle bunker med omkring 90 dvd'er, der skal gås igennem - skal jeg beholde det, eller skal det videre ud i verden? Ak ja, det er ikke nemt at være samler, men man har jo ikke mere plads, end man har ... og jeg nægter at betale for at have nogle kasser stående på et eller andet lagerhotel. Så jeg knokler videre.

Excel-nørderi med IMDb-karakterer: Når man ikke ved, hvilken gyser man skal se

For nogle år siden så jeg lidt af dokumentaren CINEMANIA, der følger fem filmnørder i New York og deres kamp for at få set så mange film som muligt. En af udfordringerne var at få overblik over det, der blev vist rundt om i byen og så få lagt et program, der realistisk set kunne gå op - også når man indregnede transport med undergrunden og den slags. En af de medvirkende talte endda om, at han havde overvejet at lave et computerprogram, der kunne træffe beslutningerne for ham, så han fik set alt det, han gerne ville nå.

Det er måske lidt ekstremt, og det er ikke sådan, jeg beslutter mig for at se film. Ser gerne mange forskellige ting og prøver for det meste at se noget lidt andet end det, jeg så sidst. Men man kan jo hurtigt ende med at bruge en masse tid på at bladre sine bunker igennem, og hvis man ikke finder noget her, så scroller man igennem streaming-tjenesterne (har i skrivende stund adgang til seks-syv-otte stykker af dem), så der er nok at kigge på. 

Problemet er selvfølgelig at vælge det rigtige, og som et af de redskaber, man kan bruge, er en films IMDb-karakter. Dette må selvfølgelig aldrig blive det eneste kriterium, men hvis en film scorer 7,1 ud af 10, så er den nok mere værd at ofre halvanden time på end en med en karakter på 2,3. Man bør dog lige lægge mærke til, hvor mange der har været inde og give de enkelte titler en karakter.

Nogle tjenester viser IMDd-karakteren (det kan jeg bl.a. se på YouSee-appen), mens andre ikke gør. Nu lavede jeg for sjovs skyld lige et Excel-ark med de horror-film og serier, jeg har liggende i min Netflix-kø, og sorterede dem efter deres IMDb-karakter. Jeg plejer at lægge alt det, jeg ikke har set, ind i min liste på Netflix - også selv om jeg ved, at jeg ikke kommer igennem det hele. Og selv om den tyrkiske DABBE: THE POSSESSION har den højeste karakter på min nye Excel-liste lige nu, så ved jeg ikke, om jeg vælger at bruge tid på den. Men det er helt sikkert, at jeg hverken kommer til at se LUDO (med karakteren 2,8) og ROMINA (med karakteren 2,2).

Som sagt er IMDb ikke det eneste, der afgør, om jeg ser en film (kan sagtens være tilbøjelig til at se en 80'er-gyser med en lav karakter, men det er fordi jeg godt kan lide stemningen i 80'er-horror). Men nu har jeg i hvert fald en lille guide til mit Netflix-kiggeri - også selv om den bare er lavet for sjov. Så er der bare alt det andet at forholde sig til.

PS: I går så jeg den spanske EL HOYO (med den danske titel PLATFORMEN) på Netflix, og det er virkelig en glimrende film. Den er horror, science fiction og alt muligt andet godt, og det er en cool oplevelse. IMDb-karakteren er 7,0, og det er meget passende.

PPS: Filmnørdernes planlægning i CINEMANIA-dokumentaren kan minde lidt om, når man forsøger at lægge et skema for det, man gerne vil se til en filmfestival som f.eks. CPH:PIX, der bruger flere af Københavns biografer - det kan også være en udfordring at få til at gå op.

Jeg er egentlig ikke i gang med en October Horror Movie Challenge, men ...

... jeg har dog i skrivende stund set syv skrækfilm her i oktober. 

Men lad mig lige spole lidt tilbage: På de sociale medier kan man i øjeblikket se mange fans, der deltager i Halloween-månedens store udfordring, nemlig at få set 31 horrorfilm i løbet af oktober. Udfordringen kan konstrueres på et utal af måder, som f.eks. at man ikke må have set nogen af filmene før eller at ingen af dem må være fra engelsk-talende lande. Man kan forberede de 31 film på forhånd eller man kan vælge dem undervejs - ja, der er ingen grænser for, hvor mange benspænd man kan lave, så længe man kommer i mål.

Nu er der fans, der i forvejen ser så mange film, at de ikke har nogen problemer med at nå de 31, mens andre skal have noget mere fokus og tidsstyring ind over for at komme i mål. Jeg er lidt et andet sted, da jeg egentlig ikke er i gang med udfordringen, men jeg er altså allerede nået op på syv film. Det skyldes blandt andet, at jeg har fri fra arbejde hele oktober, men nu skal tiden også bruges på andre ting end at sidde foran skærmen. Men lidt mere er det som sagt blevet til, og når måneden er gået, kan det godt være, at jeg vil være tæt på 31 film.

Jeg ser masser af horror, men jeg vil ikke kalde det en udfordring

Som regel har jeg ikke de store planer omkring mit film-kiggeri. Prøver hele tiden at komme ned i den bunke af horror-Blu-rays, jeg har liggende, og det går ganske glimrende med det. Har lige nu 83 titler i stakken - for halvandet års tid siden var det tal 164. Men nu har jeg også på det seneste været rimelig stringent med hensyn til at købe nye ting hjem, selv om det selvfølgelig er blevet til lidt undervejs.

Jeg ser som sagt tingene i en forholdsvis tilfældig rækkefølge, men forsøger dog at få set det ældste først, altså det, jeg har haft liggende længst. Er netop blevet færdig med en lille PARANORMAL ACTIVITY-kavalkade. I maj 2017 købte jeg en Blu-ray-boks med alle filmene, og den er jeg lige kommet igennem. Så dog ikke dem alle lige ud i én køre, men har fordelt dem over knap to måneder - så spændende er det heller ikke at se på videooptagelser af folk, der sover, og børn, der leger. De fem første havde jeg set før, mens PARANORMAL ACTIVITY: THE GHOST DIMENSION var en ny oplevelse eller hvad man nu skal kalde det: Det er virkelig ikke en specielt god film. 

En del af det, jeg har liggende på Blu-ray, har jeg i forvejen på dvd, men de skal jo lige ses på blå, før jeg kan sende dvd'erne videre i systemet. Og det er jo lækkert nok at have f.eks. hele PARANORMAL ACTIVITY-franchisen i en ultratynd boks, der ikke fylder det store på hylden. 

Nå, men det bliver også til lidt TV-serier. Fik set det længe ventede afsnit 16 af 10. sæson af THE WALKING DEAD, og det var bestemt ventetiden værd. Og er lige blevet færdig med første sæson af ASH VS. EVIL DEAD, og det er jo bare god underholdning. Så jeg ser masser af horror, men jeg vil ikke kalde det en udfordring.

Sommerferie-gys: Jeg fik set 13 film

Så er sommerferien forbi for mit vedkommende, og jeg nåede at se eller gense 13 horrorfilm. Det blev også til en håndfuld afsnit af ASH VS. EVIL DEAD, men det er en anden snak. Jeg lagde løbende små tekster op på Skræk og Rædsels Facebook-side, når jeg havde set en film, og de er samlet her. I kursiv har jeg så lige efterfølgende skrevet et par ekstra betragtninger.

Sommerferie-gys #1 - THE THING: Et gensyn med denne moderne klassiker.
Tja, der er jo ikke så meget mere at sige om John Carpenters mesterværk, og musikken af blandt andet Ennio Morricone er legendarisk. En film, man bare kan se igen og igen.

Sommerferie-gys #2 - THE GRUDGE (2020): Man skal være meget glad for JU-ON/THE GRUDGE-sagaen for at få noget ud af denne her. En tynd kop sake.
Et par af de tidlige japanske JU-ON-film kommer snart ud på dvd og Blu-ray i Danmark, og på Netflix kan man se TV-serien JU-ON: ORIGINS, så det ikke lige et fænomen, der uddør.

Sommerferie-gys #3: Et gensyn med BLOOD DINER, som jeg så første gang tilbage i de glade VHS-dage. En rigtig rodebunke af en film med masser af splatter og gakkede effekter, tydeligvis inspireret af BLOOD FEAST fra 1963. Sjov at se, men lidt anstrengende.
Jackie Kong har ikke lavet mere end en håndfuld film, men af dem ville jeg gerne se THE BEING fra 1983. 

Sommerferie-gys #4: Gensyn med WITCHFINDER GENERAL med Vincent Price i en af sine glansroller. Mere et historisk drama, men med markante horror-elementer. Fremragende.
En del af den såkaldte "unholy trinity" i folk horror-genren, hvor de to andre film er THE BLOOD ON SATAN'S CLAW og THE WICKER MAN. Der er dog flere markante film i netop denne subgenre.

Sommerferie-gys #5: Et gensyn med HELL FEST, som jeg så i biffen for et par år siden. Var bedre underholdt i denne omgang, men nogen stor film er det ikke.
Instruktøren Gregory Plotkin havde flere idéer til en sequel, men HELL FEST imponerede ikke i biograferne, så det er ikke noget, man har set til endnu.

Sommerferie-gys #6: DOGS fra 1976 er en hæderlig omgang dyre-horror, selv om hundene aldrig for alvor fremstår skræmmende. Sjovt at se George Wyner som en slags actionhelt, selv om han ikke er den egentlige mandlige hovedrolle.
Også her havde man en fortsættelse i tankerne, CATS, men det blev aldrig til noget.

Sommerferie-gys #7: Et gensyn med THE RING TWO, denne gang på Blu-ray. Selv om den er instrueret af Hideo Nakata, så er det en film uden nerve eller gru. Enkelte scener virker, men det er fordi den grundlæggende historie er creepy, men ellers er det en halvsløj film.
En RINGU-opsamling med de tidligere japanske film samt en af de seneste produktioner, SAKADO, er på vej på det danske dvd- og Blu-ray-marked.

Sommerferie-gys #8 - THE POSSESSION OF HANNAH GRACE: OK og ganske creepy lille sag, der lægger ud med at være en eksorcisme-historie, men ender et helt andet sted. Nogle vil måske finde den kedelig og forudsigelig, men sådan er det.
Plottet lyder på overfladen som en slags THE AUTOPSY OF JANE DOE, men det er to meget forskellige film synes jeg - og THE AUTOPSY OF JANE DOE er bedre.

Sommerferie-gys #9 - OVERLORD: Nazister, zombier, krig, D-dag og Pilou Asbæk er i dette tilfælde en ekstremt underholdende cocktail. Flot lavet og med seje special effects.
På et tidspunkt blev filmen beskrevet som en del af Cloverfield-universet, men det var den så ikke alligevel. Det er nok meget godt. 

Sommerferie-gys #10: VAMPYRVIDAR er en rendyrket omgang skæg og ballade - og så er den norsk. Lidt af en rodebunke, men virkelig sjov at se.
Norge har generelt gjort det godt, når det gælder horror-film - både de mere alvorlige som FRITT VILT-trilogien og de mere muntre som VAMPYRVIDAR og DØD SNØ.

Sommerferie-gys #11 - VELVET BUZZSAW: Knivskarp satire går hånd i hånd med intenst drama og velplacerede horror-elementer i denne "kunst er livsfarlig"-thriller. Ikke på højde med samme instruktørs mesterlige NIGHTCRAWLER (som ikke er horror), men jeg synes bestemt, at den er værd at bruge tid på.
21 millioner dollar kostede det at lave denne film, som primært er blevet distribueret på Netflix - det viser, at streaming-giganten mener det seriøst i deres stræben efter at vise unikt indhold.

Sommerferie-gys #12 - GERALD'S GAME: Mike Flanagan byder ind med et meget godt bud på at filmatisere Stephen King-romanen, der ikke kunne filmatiseres. Intens lille film med mere horror, end jeg lige husker fra bogen - og med en væmmelig scene, der virkelig er nasty.
Mike Flanagan er stille og roligt ved at blive et af de mest interessante navne i horror-verdenen med produktioner af høj kvalitet. Jeg glæder mig til at få set DOCTOR SLEEP, som jeg har liggende i bunkerne.

Sommerferie-gys #13 - POLAROID: Norske Lars Klevberg har i Hollywood lavet den seneste af CHILD’S PLAY-filmene, og den var meget sjov. Men han har også lavet POLAROID, og det er det værste bras. Kliche på kliche i en komplet ligegyldig gyser, der intet har at byde på andet end et sjusket manuskript og et mørkt og mudret billedsprog. Hold dig langt væk fra denne her.
Lars Klevberg har været i medierne den seneste tid, hvor han har udtrykt ønske om at lave en sequel til CHILD'S PLAY. Hellere det end en fortsættelse til POLAROID.

Mine horror-bunker skrumper stille og roligt ... men der er stadig lang vej igen

Jeg skriver min "det skal jeg have set"-liste i hånden i en Moleskine-notesbog - og med ujævne mellemrum laver jeg en opdateret version. Det er meget rart at skrive tingene ned i stedet for at have en elektronisk liste.

Jeg ser flere horrorfilm her i denne sommerferie, end jeg plejer, så det hjælper på bunkerne af film, jeg har liggende. Er nu nået ned på 99 styk, der skal ses, hvilket er noget bedre end de mere end 160, jeg havde stående på listen på et tidspunkt. Nu består min liste også af film, jeg har set før, men siden har opgraderet til Blu-ray - og så skal de jo ses igen. Omkring halvdelen af filmene er kommende gensyn. Og jeg skulle måske skrive, at jeg har 99 titler (og ikke film) på listen, da en lille håndfuld er FEAR THE WALKING DEAD-sæsoner, og de tæller hver især som en enkelt titel i min nørdede liste-verden.

I løbet af de seneste par måneder har jeg skåret voldsomt ned på indkøb, men det er da blevet til en titel hist og pist. Og et par enkelte er på vej i posten. Men det går den rigtige vej, og det er herligt at komme igennem så mange film; upåagtet deres kvalitet. Og det er rart at få set det, man har købt i tidens løb. Så jeg "knokler" videre.

Nå, får du set nogle af alle de der horrorfilm, du hele tiden fabler om?

Jo tak, det går meget godt med at få set noget gys. I skrivende stund (her i de første dage af maj 2020), har jeg fået set 58 horrorfilm. Det er egentlig et meget godt tal; sammenlignet med for eksempel hele 2016, hvor jeg kun fik set 56 genrefilm. Men der er stadig langt op til 2009, hvor jeg nåede at se 185 horror- og monsterfilm. Men jeg arbejder på det ...

Jeg ser et mix af nye og gamle ting, og der er en del gensyn blandt filmene; primært fordi jeg har opgraderet nogle titler fra dvd til Blu-ray. Der er også nogle boxsæt, jeg kommer igennem, som f.eks. THE EXORCIST, JAWS, THE PURGE og UNDERWORLD. Men det bliver også til ting, jeg ikke har stiftet bekendtskab med før. Det gælder både jammerlige nyheder som THE BYE BYE MAN og unikke og stemningsfulde horrorfilm som TOWER OF EVIL. Sidstnævnte er en helt vidunderlig sag fra 1972, som jeg af en eller anden grund aldrig havde fået set, men det har jeg nu fået indhentet. Nå, men jeg skal have set nogle flere film; jeg glæder mig.

Midt i en corona-tid - jeg savner at kunne gå ind og se en skrækfilm i biografen

Jeg er desværre ikke den mest flittige biograf-gæst, men midt i denne corona-tid savner jeg altså at kunne gå ind og se en skrækfilm i biffen. Men regeringens tiltag for at stoppe effekterne af den globale epidemi vil i hvert indtil videre holde biograferne lukket til den 10. maj. Hvad der sker derefter, kan vi ikke vide, for det afhænger meget af, hvor store forsamlinger der kan accepteres. Festivaler og markeder og den slags er aflyst til og med august, men her taler vi om titusinder af mennesker samlet på det samme sted. Om 117 mennesker i en biografsal vil være OK, er en af de ting, vi endnu ikke har fået svar på.

En håndfuld skræmmende biograf-premierer er allerede rykket til efteråret, mens andre titler ikke har fået nye datoer endnu. Det bliver nok en særlig udfordring for filmselskaberne at finde noget indhold at præsentere den dag, hvor bifferne rent faktisk åbner igen, men mon ikke de har noget på hylderne. Forhåbentlig vil der også være noget horror imellem.

Når jeg skriver, at jeg ikke er en så flittig biograf-gæst (i årene 2015-2019 nåede jeg alt i alt at se 51 film på det store lærred - et års-gennemsnit på lige omkring 10 titler), så dækker det over, at hovedparten af det har enten været til Blodig Weekend eller har været klassiske titler på Cinemateks program. Almindelige biografpremierer bliver det desværre ikke så meget til, men jeg prøver. Og det er helt sikkert, at jeg går ind og ser en horrorfilm, når det igen kan lade sig gøre.

Jeg elsker horror- og monsterfilm ...

Jeg har hørt disse vidunderlige soundtracks.

... hvilket næsten siger sig selv. Men er jeg kommet til at tænke lidt over emnet her i de seneste dage, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, mens diverse soundtracks har snurret på anlægget. Blandt dem har været musikken fra de tre første JURASSIC PARK-film. Ifølge IMDb er den første film "action, adventure, sci-fi, thriller", og det dækker jo meget bredt. Men på trods af de intense og nervepirrende scener med den store Tyrannosaurus rex og de ondsindede velociraptors, så angives filmen ikke som "horror". Men hvis man via Wayback Machine kigger på en gammel udgave af IMDb, som f.eks. fra 2005, så er filmen "action, adventure, horror, sci-fi". Tingene ændrer sig over tid.

KING KONG anno 1933 er ikke uden skræmmende højdepunkter.

Men hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare nyde filmene og musikken uden at tænke så meget over, hvilken genre-etiket man kan klistre på dem? Jo, det kan man sagtens, men der er bare en stor håndfuld film, der på den ene måde er horror og på den anden måde ikke er det. Der er ingen tvivl om, at der er horror-elementer i JURASSIC PARK ligesom man finder horror-elementer i KING KONG fra 1933. Det gælder også PREDATOR og flere af de japanske Godzilla-film. Men det er bestemt ikke alle Godzilla-film, der kan kaldes for horror.

FANGORIA har altid dyrket det store monster fra Japan.

Man kan dog uden de store problemer kalde dem for monsterfilm, og så er jeg fremme ved overskriften: Jeg elsker horror- og monsterfilm! Og der er bare nogle af disse film, som har rigtig meget horror og nogle af dem har ikke så meget - King Kong- og Godzilla-filmene er to gode eksempler - men jeg vil ikke ligge søvnløs om natten over, hvorvidt de er det ene eller det andet. Der er dog stadig tale om en mavefornemmelse, hvorvidt en film kommer med i klubben eller ej. PACIFIC RIM kommer ikke hjem og stå på mine hylder, selv om det vrimler med store monstre i den. Men nu synes jeg heller ikke, at den er ret god, så det er selvfølgelig også en del af forklaringen.

Det herlige monster i PREDATOR.

Vi har altså ikke at gøre med eksakt genre-definitions-videnskab, og i virkeligheden er det jo ligegyldigt, om jeg kan komme en forklaring på, hvorfor jeg har en film som PREDATOR stående i samlingen ("action, adventure, sci-fi, thriller" ifølge IMDb). Den har et enestående cool monster som en central del af handlingen, og den smager lidt af horror. Og så er det bare en monsterfed monsterfilm! Det må være forklaring nok.

Horror midt i en corona-tid

Der kommer til at gå noget tid, før vi kan stifte bekendtskab med disse karakterer fra THE WALKING DEAD: WORLD BEYOND.

Enhver, der har set bare fem minutter af en zombiefilm, ved, at vi lige nu lever i alvorlige tider. Ganske vist reagerer karaktererne i disse apokalyptiske fortællinger ofte ved at anskaffe sig så mange våben som muligt, når de inficerede skal bekæmpes - i den virkelige verden reagerede folk ved at hamstre toiletpapir!

Nu står vi ikke overfor en zombie-apokalypse, men det smager dog af dommedag, at antallet af corona-smittede stiger, at samfundet lukker ned og at vi mere eller mindre bliver bedt om at forskanse os i vores hjem. Kulturtilbud som biografer, teatre og koncerter er sat på standby, og vi må klare os med streaming og vores samlinger. Og det er et pudsigt paradoks, at premieren på den kommende THE WALKING DEAD-spinoff-serie THE WALKING DEAD: WORLD BEYOND er blevet udskudt på ubestemt tid.

Serien skulle have ramt de amerikanske TV-skærme den 12. april, men det bliver ikke til noget - også selv om hele sæsonen egentlig er filmet færdig. At det måske kan være tricky at tiltrække TV-annoncører i denne tid, har måske nok en finger med i spillet, men når en serie om verdens undergang rammes af det aktuelle dommedags-scenarie, så er det altså alvor. Produktionen af FEAR THE WALKING DEAD er allerede sat på standby og forberedelserne til sæson 11 af hovedserien THE WALKING DEAD er ligeledes påvirket.

Nye horrorfilm, der nu kan ses hjemme i sofaen.

Og det er reelt alt, der er påvirket. Biograferne er lukket ned, og det har betydet, at en lang række titler har fået udskudt deres premierer på ubestemt tid. Den nye THE INVISIBLE MAN kørte dog fint rundt omkring indtil nedlukningen, mens den i forvejen premiere-udfordrede THE HUNT stort set lige var kommet op. Nu kan de begge lejes som video on demand på Viaplay, Blockbuster og SF Anytime. Ganske vist til priser som 179-189 kroner, hvilket er lidt voldsomt, hvis man er den eneste i en husstand, der har tænkt sig at se den pågældende film - men det er dog et dramatisk træk at rykke de spritnye biograffilm direkte hjem i folks stuer.

John Kenn Mortensen har også i år stået for Blodig Weekend-plakaten.

Corona-krisen betyder også, at dette års udgave af Blodig Weekend-festivalen er blevet udskudt. Den skulle ellers have kørt i Empire Bio den 16.-19. april, men nu må vi vente tålmodigt på en ny dato. Indtil videre havde de blandt andet annonceret film som GRETEL & HANSEL, RABID (Soska-søstrenes remake), COME TO DADDY, AFTER MIDNIGHT samt en 25 års jubilæums-visning af den danske horror-klassiker SIDSTE TIME. Hvad det betyder for programmet, at festivalen er udskudt, skal jeg ikke gøre mig klog på, men film kommer stadigt hurtigere ud på diverse platforme, hvilket må være en udfordring for enhver festival, så vi får se. COME TO DADDY er i hvert fald blevet gjort tilgængelig via Blockbuster.dk, så den kan man leje.

Den lave svenske krone gør, at det ikke behøver at være så dyrt at shoppe fra Sverige. Man skal dog lige holde øje med portoen.

Nu har jeg så anskaffet mig netop denne film på Blu-ray og det endda med danske undertekster. Den er nemlig blevet udgivet af Njutafilms i Sverige, og jeg bestilte den hjem fra webshoppen Discshop sammen med SATANIC PANIC, ANTRUM og BLISS: Alt sammen på Blu-ray og alt sammen med danske undertekster (ikke at det er så vigtigt med underteksterne, men det er dog underligt, at de udkommer i vores naboland i et dansk-venligt format, når man ikke kan købe dem på Blu-ray i Danmark). COME TO DADDY er en fin lille film med en høj bizarro-faktor, men den kan desværre ikke holde tempoet og weirdness-niveauet hele vejen igennem. Men den er absolut værd at se. Alene Elijah Woods frisure er det hele værd.

Jeg bruger min Moleskine-notesbog til at holde styr på de film, jeg skal have set.

Jeg har også købt Soska-søstrenes RABID på Blu-ray. Filmen har været ude på dvd og Blu-ray i England siden november, men det var først her inden for de seneste par uger, at jeg fik den købt hjem. Nu ligger den i stakken af film, jeg skal have set eller genset. Faktisk går det meget godt med at komme igennem bunkerne, selv om jeg både til jul og til min fødselsdag fik en del horrorfilm. Siden nytår har jeg været bedre til at bruge de ledige øjeblikke til at få set nogle film, og i skrivende stund er det blevet til 44 horror-titler. Samtidig har jeg ignoreret nogle af de seneste udsalg fra f.eks. Arrow Video, hvilket også har været med til at holde tingene lidt i skak. Jeg har dog stadig pænt over 100 film liggende, jeg skal igennem, men det går som sagt meget godt.

Corona-krisen har ikke givet mig mere fritid, da jeg nu arbejder hjemmefra i stedet for inde på redaktionen, hvor jeg færdes til daglig. Så antallet af arbejdsdage er det samme. Men det handler bare om, at jeg har haft lidt mere fokus på at udnytte tiden og faktisk se nogle af de ting, jeg har købt i stedet for bare at læsse mere og mere på. Og på et eller andet tidspunkt skal jeg have lavet den store oprydning for at få det fulde overblik over det, jeg har liggende - og der er nogle dvd'er, der skal sendes videre i systemet, fordi jeg siden har fået filmene på Blu-ray. Men det skal jeg nok nå frem til ... men mindre at coronaen får bugt med mig inden.

Men jeg håber selvfølgelig ikke, at det kommer så vidt og at vi nok skal komme igennem det. At det så ikke er til at vide, hvilken verden som venter på den anden side. En skræmmende tanke, men nu er horror-fans gode til at håndtere skræmmende tanker. Så gys videre på den ene eller den anden måde - det er i hvert fald sundt; corona eller ej.

Hvis du vil tjekke, hvilke horrorfilm jeg har set, så kig inde på Letterboxd

Siden 2015 har jeg brugt hjemmesiden Letterboxd til at holde styr på de horrorfilm, jeg får set. Tjenesten har en slags dagbogs-funktion, hvor man løbende kan sætte film ind, give dem en karakter og skrive en anmeldelse, men det er nu ikke den del, jeg bruger. I stedet laver jeg det som lister for hvert enkelt år, hvor jeg under hver titel angiver, om jeg har set filmen på dvd, Blu-ray, streaming eller i biografen - og om det er en film, jeg har set før.

Tidligere skrev jeg bare en note i min fysiske kalender, når jeg havde set en film, og så kunne jeg ved årets udgang lave en samlet oversigt. Disse oversigter har jeg løbende publiceret omkring nytår her på Skræk og Rædsel, og listerne går tilbage til 2006. Den seneste uges tid har jeg brugt på at taste disse lister ind i Letterboxd, og selv om jeg ikke længere har datoerne for, hvornår jeg har set de enkelte film, er det nu meget sjovt at have det hele samlet ét sted. Du finder min Letterboxd-profil her.

Undervejs markerer man selvfølgelig filmene som "watched", og i skrivende stund kan jeg konstatere, at jeg siden begyndelsen af 2006 og til nu har set 1361 horrorfilm. Egentlig troede jeg, at det var flere, men tallet snyder også lidt. Faktisk er tallet 1569, hvilket man får ved at lægge alt sammen fra de enkelte lister (137 film i 2006, 152 film i 2007 og så videre). Det er selvfølgelig fordi jeg i løbet af årene har genset nogle af filmene - men siden 2006 er det altså 1361 forskellige gysere, jeg har tygget mig igennem.

Hertil kan man lægge de to film, som jeg ikke kan registrere via Letterboxd, nemlig Joe D'Amatos PORNO HOLOCAUST (som jeg så i 2011) og den danske DVÆRGEN (den så jeg i 2012). Letterboxd har en udfordring, når det gælder film med et "adult" indhold. Tjenesten henter data fra IMDb-konkurrenten The Movie Database (TMDb), og hvis en titel har fået en markering i boksen "adult" inde på TMDb, så filtrerer Letterboxd dem fra.

Brugerne har længe klaget over dette, og det er en sag, der har stået på en tre-fire år. Det virker forholdsvis tilfældigt, hvilke film som ikke kan søges frem, og man kan f.eks. uden problemer finde Lars von Triers produktioner med eksplicit erotisk indhold - men hverken DVÆRGEN eller PORNO HOLOCAUST kan man få lov til at tjekke af som film, man har set. Ret irriterende og sjusket, da det skulle være ganske enkelt at finde en teknisk løsning på det. Men den er så ikke kommet endnu.

Letterboxd er på mange måder en social platform for filmnørder, men jeg har ikke gravet så meget i den del af det - især fordi jeg prøver at drosle lidt ned for den tid, hvor jeg stirrer på en skærm. Men det er cool, at Letterboxd-hjemmesiden suppleres af en app, så man også kan have sine lister med på sin smartphone eller tablet. Fagre nye elektronverden. Nå, jeg må hellere få set nogle flere film.
...
PS Part One: Nu handler det for mig ikke om at få set så mange film som muligt, men der kan til tider gå lidt FOMO (Fear of Missing Out) i den. Og det er jo en genre, jeg interesserer mig for, men omvendt er der ikke flere timer i døgnet, end der er.
...
PS Part Two: Når jeg kigger igennem mine lister, så er der vildt mange af filmene, jeg slet ikke kan huske at have set. Mange af dem er utvivlsomt af meget tvivlsom kvalitet, men alligevel ...
...
PS Part Three: Jeg har opdaget nogle film, jeg har glemt at taste ind i nogle af de senere års "det har jeg set"-lister (så som UNFRIENDED, Tom Cruise-udgaven af THE MUMMY og ANNABELLE: CREATION), men da jeg umuligt kan huske, hvornår jeg har set dem, har jeg bare markeret dem som "watched". Systemet er altså ikke mere perfekt end det menneske, der taster tingene ind.

Nå, hvad sker der så med det der Skræk og Rædsel?

Jeg er i gang med at se sæson 9 af THE WALKING DEAD, og her hedder en af episoderne "What Comes After" ... og det er måske nok et spørgsmål, som nogle af Skræk og Rædsels læsere gerne vil have et svar på, efter at jeg i forbindelse med bloggens 13 års fødselsdag annoncerede, at jeg har tænkt mig at gå ned i et meget lavt gear her på siden. Rustvognen går altså ikke i stå - den kommer bare til at køre ekstremt langsomt.

Nu skal jeg ikke belemre læserne med alt, hvad der foregår i mit liv, men der har været mange bump på vejen de seneste mange måneder, og jeg er ikke der endnu, hvor tingene bare kører jævnt og stabilt. Og som nævnt synes jeg, at jeg indtil videre har gjort det meget godt med Skræk og Rædsel, men der er bestemt også andre ting, jeg gerne vil prøve kræfter med. En af dem kunne være en bog om horror. Indtil videre er idéerne lidt løse, men det ville være en spændende ting at kaste sig over. Også andre emner står på min "potentielle projekter"-liste, så jeg regner ikke med, at jeg kommer til at kede mig - uanset hvad jeg beslutter mig for at bruge tiden på. Lige nu tager jeg bare noter, men efterhånden burde tingene gerne blive mere konkrete.

I en kommentar til mit 13 års indlæg kalder en læser Skræk og Rædsel for "et samlingspunkt", og det kan jeg bestemt godt sætte mig ind i. Fans har brug for at samles om deres interesser, og jeg er meget beæret over, hvis Skræk og Rædsel opleves som et samlingspunkt. Det forpligter også, men det er så ikke det samme som, at jeg bare fortsætter de næste 13 år på præcis samme måde som hidtil. Tiden og energien skal være der, og der er - som sagt - også andre ting, jeg har lyst til at eksperimentere med.

Kynisk set betyder læsertal selvfølgelig noget, men nogle gange giver man jo pokker i det, og skriver et indlæg alligevel - bare fordi det er sjovt. Sådan er det især, når jeg lægger indlæg ud på min anden blog, nemlig Rygende Revolvere, som handler om westerns. Her er det en god dag, hvis der kommer mere end ti klik. Men det er sådan set OK, for westerns er en lille genre i Danmark, men det er horror ikke, og derfor burde Skræk og Rædsel tiltrække langt flere besøg end tilfældet er - og derfor tænker jeg meget naturligt i andre projekter.

Nå, men jeg er altså stadig i gang med at se THE WALKING DEAD og sæson 9 er virkelig i den bedre ende. Det virker som om, at folkene bag for alvor har taget sig sammen, og selv om der stadig er øjeblikke med tomgang (vi skal ud og finde de her mennesker, der er blevet væk og den slags fyld), er niveauet ret højt. Og der er mere horror end i de seneste sæsoner, så også her har producenterne hanket op i sig selv. En sidste betragtning: Jeg er fan af Judith Grimes, hun er bare for sej.

Indkøb er på det jævne, da jeg har meget liggende i bunkerne, jeg skal have forholdt mig til. Men det er blevet til film som HELL FEST, THE UNINVITED, tre JAWS-film, THE VOID og SHIN GOJIRA. HELL FEST så jeg i biffen og var ikke specielt imponeret, men den skal da have en chance mere. Det samme skal THE VOID, som jeg har set på Blockbuster. Filmen sagde mig ikke det store, men jeg fik af andre fans at vide, at så måtte jeg bare se den igen. Så det vil jeg gøre. SHIN GOJIRA er en svensk Blu-ray-udgave med danske undertekster - når den nu ikke udkommer på blåt format i Danmark, må man jo skaffe den andre steder fra.

Fagbøger er herlige at have på hylderne, og da jeg af andre årsager forleden havde brug for at bestille noget fra Fab Press, snuppede jeg lige deres Frightfest Guide til spøgelsesfilm med i pakken. Den ser virkelig interessant ud, og den er proppet med fede illustrationer. Endelig venter jeg på en forsendelse med nogle soundtracks, men den er ikke dukket op endnu.

Der er sikkert en hel masse, jeg har glemt, men nu skal jeg jo heller ikke skrive om alt det, jeg oplever i forbindelse med genren. Så jeg vil runde dette indlæg af og vende tilbage til THE WALKING DEAD. Vi ses en eller anden dag.

Skræk og Rædsel fylder 13 år ... så er det nok på tide at sætte farten helt ned

Det er blevet den 9. juni, og det betyder at Skræk og Rædsel har fødselsdag. 13 år! Wow, det er godt nok længe siden, at jeg første gang loggede ind i Googles blog-univers og oprettede denne side. Dette er indlæg nr. 4424 her på bloggen, så der er blevet skrevet nogle ord i løbet af årene. Besøgstallet har også været OK uden på nogen måde at være prangende - her er det mere de anmeldelses-baserede hjemmesider, der render med alle klikkene.

Min interesse for horror er stærk og stabil, men det har i det seneste halvandet år været en periode med udfordringer på det personlige plan, der har gjort det svært at finde tiden og energien til at skrive nye indlæg - og samtidig har jeg også en følelse af, at jeg sgu har gjort det meget godt. 13 år er ikke småting, og nu synes jeg egentlig, at jeg har været der.

Jeg siger ikke, at Skræk og Rædsel lukker, men jeg kommer nok til at gå helt ned i gear, når det gælder indlæg til bloggen. Og horror-kalenderen har jeg jo allerede taget livet af - den havde så få brugere, at det er mere værd for mig at bruge tiden på noget andet. Så jeg kommer i høj grad til at beskæftige mig med genren og jeg kommer til at skrive om horror, men det er ikke sikkert, at det bliver i blog-formatet. Facebook-siden har stadig sit helt eget liv, men den jo et særskilt fænomen.

Nu får vi se, hvad der sker, og der skal nok med meget ujævne mellemrum dukke et eller andet op her på kanalen. Tak til at alle læserne, der har været med på den rædselsvækkende rejse indtil nu - og husk nu at nyde en masse skræmmende film, bøger, tegneserier, spil og soundtracks.

Wow! Hele 32 sekunders ekstra gys

Jeg har fået set TRUTH OR DARE, der er det værste bras. Den minder på mange måder om de ringeste af 90'ernes harmløse teenage-gysere - et ret blodfattigt årti, hvorfra man skal lede længe efter de virkelig gode horrorfilm. Men det er en anden snak. Jeg så TRUTH OR DARE i den såkaldte Extended Director's Cut-udgave, hvilket i praksis betyder, at den er knap 32 sekunder længere end den PG-13-udgave, der ramte de amerikanske biografer.

En sammenligning mellem de to udgaver, foretaget af hjemmesiden Movie-Censorship, afslører, at det i høj grad er scener af mennesker, der drikker alkohol, som blev tonet ned, så filmen kunne få en PG-13-rating. Selvfølgelig er der også lidt mere vold, blod og erotik, men der er på ingen måde tale om, at Extended Director's Cut indeholder flere ekstra minutter med indvolde, der sjasker mod gulvet.

Uanset hvad, så er det en elendig film, og det ændrer de 32 sekunder ikke meget ved.

Så gik den dag: 4 x horror

Jeg har i dag gjort et forsøg på at komme lidt ned i mine "film jeg skal have set"-bunker. Hele fire gysere fik jeg faktisk høvlet mig igennem, så det er ikke helt ringe - hvis jeg så fire film om dagen, ville jeg lynhurtigt blive færdig med bunkerne. Det gør jeg så ikke, men lige i dag var tiden til det.

Jeg fik set hajgyseren 47 METERS DOWN (ganske OK med fine locations og ret gode chok undervejs), HUSK (en af de bedre After Dark Originals-film, bestemt over gennemsnittet), THE GHOUL (Boris Karloff er god i denne britiske gyser fra 1933, men samlet set er det en ret kedelig affære) samt SLAUGHTERHOUSE (billig 80'er-slasher med lidt THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE-feeling, men også med fjollet musik og skæv humor. Ikke helt oppe at ringe, men heller ikke helt skidt). Nå, men nu er jeg helt tør i øjnene, så det må være nok for i dag.

Når du har set en af dine horrorfilm, får den så bare lov til at samle støv på hylden?

Helt ærligt: Hvor mange af de gyserfilm, du har stående i fysisk form, har du set mere end en gang? Jeg aner det faktisk ikke, men der står formentlig en del på hylden, jeg faktisk kun har set en enkelt gang, og så har de bare samlet støv siden da. Mange af dem er uden tvivl gysere af en tvivlsom kvalitet, der ikke fortjener et gensyn, så det kan være en del af forklaringen.

Hvorfor har du så købt film af en tvivlsom kvalitet? Tja, bum bum ... mange af dem er formentlig kommet med hjem i forbindelse med diverse udsalg - andre har umiddelbart virket spændende nok, men har alligevel skuffet. Og så er der selvfølgelig også en masse gode film, man af den ene eller den anden grund bare ikke har fået genset, fordi der har været så meget andet. Men vi kan jo lade det komme an på en prøve. Jeg har taget et tilfældigt billede fra en af mine reoler. 16 film kom med på billedet. Vi tager dem fra en ende af:

• SHARKTOPUS: En dum dyregyser med dårlige special effects, men underholdende på sin egen måde. Jeg har kun set den en enkelt gang, men jeg vil da ikke afvise et gensyn - men det bliver sandsynligvis i forbindelse med et eller andet projekt om dyregysere, hvis jeg en dag kaster mig ud i det. Jeg anmeldte filmen i 2011.
• SHAUN OF THE DEAD: Jeg er ikke superfan af denne zombiekomedie, men den har bestemt sine øjeblikke ... og så er den bedre end ZOMBIELAND. Har set den et par gange og kommer sikkert til at se den et par gange mere.
• SHEITAN: Den her kom med i mit efterhånden 10 år gamle kig på ny fransk horror. Den har sine øjeblikke, men er slet ikke på niveau med andre produktioner fra den tid. Et gensyn er det ikke blevet til.
• SHOCK WAVES: Har kun set den en enkelt gang og var ret vild med den - så den får helt sikkert en runde mere på et tidspunkt.
• SHOCKER: Ja, det er en Wes Craven-film, men det er slet ikke Wes Craven i topform. En slags A NIGHTMARE ON ELM STREET-wannabe, der ender med at være en frygtelig rodebutik. Men det er jo Craven, så en dag ser jeg den nok igen.
• THE SIGNAL: Denne her kan jeg dårligt nok huske, så det er nok et signal om, at jeg ikke kommer til at se den igen.
• SILENT HILL: Så den første gang helt tilbage i 2007. Fine monstre, men uhygge var der ikke meget af. Siden har den samlet støv.
• SILVER BULLET: Denne Stephen King-filmatisering kom med på min Top 10 over de bedste varulve-gysere. Det er rigtig meget en B-film, men den kan et eller andet, og jeg har set den en lille håndfuld gange.
• SINISTER: Selv om jeg indtil videre kun har set den en enkelt gang, så kommer jeg helt sikkert til at vende tilbage til denne isnende mesterværk. Overvejer at opgradere fra dvd til Blu-ray.
• SISTERS: En vildt god Brian De Palma-gyser, der har sine creepy øjeblikke. Har set den i hvert fald to gange, måske tre - og nu har jeg den også liggende på en Blu-ray, jeg skal have set.
• THE SIXTH SENSE: M. Night Shyamalans første horror-projekt og hans mest vellykkede film. Har set den flere gange, og den virker hver gang, selv om man kender plot-twistet. Skal absolut også have den på Blu-ray.
• THE SKELETON KEY: Den så jeg i 2006, hvor jeg ikke brød mig om den, så den regner jeg ikke med at bruge mere tid på.
• THE SKULL: Rigtig fin Amicus-produktion efter en Robert Bloch-historie. Den har jeg set et par gange, senest på Blu-ray.
• SLASHER HOUSE: Jeg kan intet huske om denne film, men jeg ved, at jeg har set den på et tidspunkt. Den har nok ikke været særlig god.
• SLEEP TIGHT: Stilfuld spansk horror-thriller af Jaume Balagueró - den skal jeg se igen. 

Samlet set: Noget er godt og noget er skidt. Noget bliver opgraderet til Blu-ray, mens andet får lov til at være mødested for alverdens støvpartikler. Men under alle omstændigheder står de på hylden, så uanset kvaliteten kan jeg når som helst beslutte mig for at se en af dem. Det er ikke en luksus, man har, hvis man kun bruger ser film på streaming-tjenesterne, hvor ting bliver fjernet med jævne mellemrum. Så det fysiske format kan et eller andet - også selv om det samler støv på hylden.

Horror-magasiner er cool!

Jeg holder meget af horror-magasiner, men jeg er ikke den vilde samler af dem, da de i længden kommer til at fylde alt for meget. Men jeg er glad for dem, jeg har. I mange år var det FANGORIA, der var en personlig favorit, men der var også perioder, hvor bladet var ret ligegyldigt. I sin nuværende form er det ikke helt oppe at ringe, men det kan da være, at det bliver bedre. Men ellers er der alternativer, så som SCREAM og THE DARK SIDE. Ikke alt på billedet her udkommer længere, og der er blade på markedet, jeg aldrig nogensinde har stiftet bekendtskab med. Som sagt ... de fylder, men det er nu en fornøjelse at bladre i dem og så læse de mest interessante artikler.

Hvordan beslutter du dig for, hvilken horrorfilm du skal se? Har du et system?

Jeg har på ingen måde et system for i hvilken rækkefølge, jeg kaster mig over de horrorfilm, jeg har liggende i bunkerne. Egentlig burde jeg bare tage dem i den rækkefølge, jeg har købt dem, hvilket betyder, at SLAUGHTERHOUSE, THE NAIL GUN MASSACRE og BLOODSUCKING PHARAOHS IN PITTSBURGH er de næste, jeg burde få set. Førstnævnte har jeg haft liggende siden april 2015, så det er ved at være på tide.

Men sådan fungerer det selvfølgelig ikke i den virkelige verden. Man har hele tiden lige købt noget andet spændende, og så kan der være spritnye titler, man også skal have tjekket ud. Så det foregår en smule kaotisk. Dog kan man lade sig inspirere af mange ting, så som artikler, man støder på, eller anbefalinger på nettet.

I det nummer af det engelske horror-magasin THE DARK SIDE, som jeg for tiden er ved at læse (nummer 183), er der en liste over de 10 bedste spanske gyserfilm. Her nævnes blandt andet Narciso Ibáñez Serradors LA RESIDENCIA (THE HOUSE THAT SCREAMED) og ¿QUIÉN PUEDE MATAR A UN NIÑO? (WHO CAN KILL A CHILD?). Begge film har jeg tilfældigvis liggende, så de kom lige øverst i "skal have set"-bunken. Så må vi se om de bliver overhalet af andre titler ... men i sidste ende skal jeg nok komme igennem det hele.