Et århundrede med amerikanske rædsler

HORROR-DOX: NIGHTMARES IN RED, WHITE AND BLUE: THE EVOLUTION OF THE AMERICAN HORROR FILM
Allerede i 1910 lavede Edison Studios en version af Mary Shelleys FRANKENSTEIN, så den amerikanske skrækfilm har en lang og varieret historie. Den kan man få et indblik i, hvis man ser Andrew Monument og Joseph Maddrey spændende dokumentar NIGHTMARES IN RED, WHITE AND BLUE: THE EVOLUTION OF THE AMERICAN HORROR FILM efter sidstnævntes fagbog af samme navn. Allerede i de første minutter slår fortælleren Lance Henriksen tonen an ved at spørge, hvorfor det amerikanske biograf-publikum er så besat af vold - og hvordan er vi nået til det punkt?
'The appeal of horror movies has always been about confronting death and in their various ways these movies help us cope with that', siger instruktøren Joe Dante. Han følges op af kollegaen John Carpenter, der siger: 'Fear is probably the most powerful emotion that we all feel as humans. We're all afraid of death and loss of a loved one and loss of identity - all the things that you see in a movie, we're all afraid of'. Og så er vi ellers i gang. Dokumentaren har ikke et gennemgående tema eller omdrejningspunkt, men Mick Garris kan fortælle, at folk, der laver gysere er generelt ikke-voldelige og politiske aktive/interesserede og at de er åbne for alskens mulige scenarier - og det er derfor er de mennesker, der undertrykker disse følelser, man skal være bange for.

Det er ekstremt underholdende, men er man horrorfan, så er der måske ikke så meget nyt at hente

NIGHTMARES IN RED, WHITE AND BLUE er delt ind i en række kapitler, hvor vi stort set får den amerikanske horrorfilms historie i kronologisk rækkefølge. Ud over Joe Dante og John Carpenter, så har man haft fat i instruktørerne Larry Cohen, Darren Lynn Bousman, Mick Garris, Tom McLoughlin, George A. Romero (der begejstret siger: 'I love the monsters'), Brian Yuzna og Roger Corman. Hertil kommer filmhistorikerne Dennis Fischer og John Kenneth Muir samt den tidligere FANGORIA-redaktør Tony Timpone.
Tempoet er højt og det hele er krydret med et hav af klip. Det er dog instruktørerne, der kommer med de fleste guldkorn undervejs, som f.eks. da Joe Dante fortæller om, at han lokkede sin far til at tage med ham ind og se TARANTULA, men fordi den var så uhyggelig, tilbragte han en stor del af tiden ude i lobbyen, mens farmand sad ind i salen og så filmen. John Carpenter understreger, at det er de film, man ser som barn, man ofte vil elske resten af livet, mens George A. Romero kommer med en interessant analyse af THE THING FROM ANOTHER WORLD, hvor karaktererne hele tiden åbner døre (hvilket understreges af en munter lille samling af scener fra filmen).
Da vi når til 60'erne, får John Carpenter lejlighed til at sige, at PSYCHO var den første moderne gyserfilm, og så begynder det ellers at gå stærkt med PSYCHO-kopier, Hershell Gordon Lewis-splatter og MONDO CANE-dox, men Corman holdt dog "uha, det er uhyggeligt inde på det støvede gamle slot"-fanen højt med sine Edgar Allan Poe-film. Og så fortsætter vi ellers i et rasende tempo op til vore dage. Det er ekstremt underholdende, men er man horrorfan, så er der måske ikke så meget nyt at hente. Men det er altid herligt at se de mennesker, der laver disse film, fortælle med stor passion om genren.
Den tekniske kvalitet af de mange filmklip er ikke altid i top, og nogle af interviewene ser også lidt ud som om, at man har haft travlt, da man lavede dem - eller måske ikke har haft råd til at gøre det bedre. Men det bliver ikke for alvor forstyrrende. Du bliver ikke nødvendigvis meget klogere af at se denne dokumentar, men den giver et godt overblik, og der er fine pointer undervejs. Jeg så NIGHTMARES IN RED, WHITE AND BLUE på den amerikanske dvd fra Kino Lorber. Der er ikke noget ekstramateriale på.

NIGHTMARES IN RED, WHITE AND BLUE: THE EVOLUTION OF THE AMERICAN HORROR FILM, USA, 2009. Instruktion: Andrew Monument. Manuskript: Joseph Maddrey. Musik: Paul Casper.