torsdag den 23. januar 2014

Tysk splatter-scheisse fra Olaf Ittenbach

Den tyske instruktør og special makeup effects-mager Olaf Ittenbach er egentlig udlært som tandtekniker, men det gjorde et så stort indtryk på ham i en alder af bare 11 år at have set Lucio Fulcis ZOMBI 2, at han begyndte at eksperimentere med et videokamera. Siden debuten med BLACK PAST i 1989  er det blevet til en stribe produktioner i den mere makabre ende af genren. Syv af dem er blevet udgivet på dvd af danske Another World Entertainment, og gennem de seneste mange måneder har jeg kæmpet med at få dem set.

Det drejer sig om BLACK PAST, THE BURNING MOON, PREMUTOS – DER GEFALLENE ENGEL, BEYOND THE LIMITS, GARDEN OF LOVE, DARD DIVORCE og NO REASON. Og når jeg skriver "kæmpet med", så mener jeg det faktisk ganske bogstaveligt, for Olaf Ittenbachs film er rædselsvækkende ringe. Han har ikke skyggen af talent som instruktør, og selv med en pistol for panden ville han ikke kunne frembringe et hæderligt manuskript. Dertil kommer, at skuespillet i hans produktioner er det rene amatørteater - jeg har set dilettant-forestillinger, der har været bedre.

Ittenbach er ene og alene interesseret i at vise grumme splatter-effekter, og de er da både flotte og væmmelige. Men da han ikke formår at præsentere disse blodige orgier i historier, der i nærheden af at give mening, så er det lidt som at se en komedie, hvor den eneste joke er en mand, der falder i en bananskræl - eller er på vej hen for at falde i en bananskræl. Håbløst... Ittenbachs film er fortalt så kluntet og fragmentarisk, at de føles dobbelt så lange som GONE WITH THE WIND. Men nu har jeg altså set en stor bunke af dem, og jeg regner ikke med, at jeg nogensinde skal se dem igen. Så hellere 30 billige dyregysere i træk.

2 kommentarer:

  1. Så er jeg lige pludseligt ikke ked af, at jeg aldrig har set en Ittenbach film! Men jeg havde så også på fornemmelsen, at jeg ikke var gået glip af det noget særligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop, du er virkelig ikke gået glip af noget!

      Slet