søndag den 15. november 2015

Horror hit eller skidt? Hvis du ikke ved hvilken gyser, du skal se næste gang, så gå på opdagelse her

Jeg har gennem årene lavet forskellige indlæg her på bloggen med ultrakorte anmeldelser af nye og gamle horrorfilm. Nu har jeg samlet alle disse anmeldelser, anbefalinger og kommentarer her. Måske kan du finde inspiration til hvilken gyser, du vil kaste dig over næste gang.

13 GHOSTS En af William Castles gimmick-film, her om en familie, der arver et gammelt hus med spøgelser og det hele. Der er mange fine chokscener undervejs og det er en ekstremt underholdende film (som alle Castles produktioner). Spøgelserne blev filmet i røde og blå farver og publikum fik udleveret specielle briller med farvede linser, så de selv kunne vælge, om de ville se spøgelserne eller ej.


28 DAYS LATER Zombie-genren får lige et twist i Danny Boyles hyper-energiske film om inficerede galninge, der hærger England. Det er en ond og grum rejse - fortalt med en teknisk virtuositet, der kun kan imponere.

30 DAYS OF NIGHTS: DARK DAYS Stella, der overlevede vampyrernes angreb på Alaska-byen Barrow, er på et korstog for at få verden til at bekæmpe blodsugerne. I Los Angeles bliver hun opsøgt af en lille gruppe vampyr-jægere, der har en usædvanlig hjælper. Ben Ketais direkte til dvd-sequel til David Slades fremragende film er en typisk omgang trivi-horror, der forsøger at være lidt sej à la BLADE, men det fungerer bare ikke. Småkedelig og uambitiøs - og slutningen er helt godnat.
À L'INTÉRIEUR En af de bedste film fra de senere års bølge af fransk horror - og en af de klammeste film i mands minde. Jeg kan garantere dig for, at À L'INTÉRIEUR indeholder scener, du aldrig vil glemme.

ALL THE BOYS LOVE MANDY LANE Den eftertragtede, sky og jomfrunalske Mandy Lane bliver inviteret til at holde weekend sammen med fem kammerater fra skolen. Det går helt galt. Overraskende god lille amerikansk film, der er lavet med en masse energi og ikke så mange penge. Umiddelbart er den inspireret af slasher-genren, men den er ekstremt realistisk i sin skildring af de unge mennesker og deres behov og frustrationer. Starter lidt langsomt, men leverer i den grad varen til sidst. En lille perle, der er værd at se.
ALLIGATOR Ekstremt underholdende alligator går amok-film fra 1980, instrueret af Lewis Teague, der også lavede CUJO. Selve alligatoren er ikke lige overbevisende i alle scener, men det gør bare filmen endnu mere charmerende. Robert Forster er sjov i hovedrollen og tjek lige Henry Silva som verdens mest cool alligator-jæger.
ALLIGATOR II: THE MUTATION Det måtte jo næsten gå galt i denne 2'er, der er et tyndt opkog af den første film. Selv om det bare er endnu en desperat jagt på et vildt dyr i storbyen, er der ingen af scenerne, der fungerer. Joseph Bologna er ganske uinteressant som politimanden, der går forrest i jagten. Ellers er det jo altid herligt at se Dee Wallace, men så er der heller ikke mere at komme efter.

AN AMERICAN HAUNTING En teenager og hendes familie hjemsøges i begyndelsen af 1800-tallet af et dæmonisk væsen i deres hjem i Tennessee. Selv ikke stærke kræfter som Donald Sutherland og Sissy Spacek kan redde denne kedsommelige film, der er fyldt fra start til slut med billige effekter, der ikke virker. Og plottet er forbløffende trivielt. Historien er åbenbart baseret på virkelige begivenheder, men selv det er ikke nok til at gøre filmen interessant.


AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON En af de bedste og mest underholdende varulvefilm, der nogensinde er lavet. De banebrydende forvandslingsscener har ikke mistet deres styrke og så er filmen vildt morsom.
-- AND NOW THE SCREAMING STARTS! Amicus-film fra 1973, der sagtens kunne være en Hammer-produktion. Springer måske lidt for hurtigt ud i rædslerne uden at bygge op, men man er underholdt fra start til slut.


ARACHNOPHOBIA Med fine billeder af danske Mikael Salomon og skøn musik af Trevor Jones får vi en dejlig tur i rædslernes rutsjebane. Filmen er selvfølgelig mest effektiv, hvis man ikke bryder sig om edderkopper, men den er bare go' - uanset hvad.
AVPR: ALIENS VS PREDATOR - REQUIEM En lille by i Colorado bliver centrum for et dramatisk opgør mellem aliens, en alien-predator-hybrid og en af de intergalaktiske jægere med rastafari-hår. Rystende ringe fortsættelse til en 1'er, der heller ikke var det store sus. Selv om der er masser af tjubang, eksplosioner og action, er der næsten ingen dynamik. Og slutningen er helt til grin.
BAD MOON. Fin lille varulve-film af Eric Red, der fortæller en simpel historie uden så meget pjat. Skal ses, hvis du er til langhåret uhygge.

THE BAT PEOPLE En forsker bliver bidt af en flagermus i en hule. Det får ham til at opføre sig særdeles underligt og siden direkte morderisk. Hans kone elsker ham stadig, selv om han nu er mistænkt for mord. Den lokale sherif er dog en liderlig buk, der hellere vil prøve at forføre flagermuse-mandens kone end at gøre en reel indsats for at opklare sagen. Lyder det slemt? Ja, det er slemt! En virkelig dårlig film.
THE BEAST MUST DIE. Dynamisk og hysterisk varulvefilm, produceret af Amicus i 1974. Calvin Lockhart overspiller i rollen som rigmanden, der drømmer om at jage en varulv, mens Peter Cushing viser nye sider af sit talent. Skæg, men ikke helt vellykket.
THE BEAST WITHIN En ung mand begynder pludselig at få voldsomme og dyriske følelser. Det har jo nok noget at gøre med, at hans mor i sin tid blev voldtaget af et mærkværdigt væsen. Filmen er instrueret af Philippe Mora, der også lavede to af THE HOWLING-filmene. THE BEAST WITHIN er ikke meget bedre.
BENEATH STILL WATERS. Brian Yuzna er manden bag dette ufokuserede projekt om en ondskab, der gemmer sig i en oversvømmet landsby. Manuskriptet flagrer i alle retninger og nogle få vellykkede scener kan ikke redde det samlede indtryk. Er indspillet i Spanien, selv om alle taler engelsk. Det virker lidt kikset.

BEYOND RE-ANIMATOR Det tredje kapitel i RE-ANIMATOR-sagaen er endnu engang instrueret af Brian Yuzna, der også lavede den sjuskede 2'er. Herbert West har stadig travlt med sine ekstreme eksperimenter, selv om han sidder i fængsel. Det kommer der en masse splattet ballade ud af, men det er en lidt flad oplevelse. Det er dog ikke hver dag, man ser en film, hvor en rotte slæber rundt på en penis.
THE BLOB (1988-udgaven). Dynamisk genindspilning af Steve McQueen-klassikeren fra 1958. Blob-effekterne er forrygende og filmen er ganske blodig.

BLOOD FROM THE MUMMY'S TOMB Den sidste mumiefilm fra Hammer-studierne forsøger at skjule den kluntede historie og de billige kulisser med masser af scener, hvor Valerie Leons talentfulde kavalergang optræder. Et par vellykkede scener og lidt solid atmosfære kan det da blive til undervejs, men fans af genren vil være skuffede over, at vi end ikke ser skyggen af en indtørret mumie. BLOOD FROM THE MUMMY’S TOMB blev til under vanskelige vilkår, bl.a. døde instruktøren Seth Holt under indspilningen, så måske blev Hammer ramt af mumiens forbandelse.

THE BOX I 1976 får et ungt ægtepar leveret en mystisk kasse. Af en endnu mere mystisk mand får de at vide, at hvis de trykker på kassens knap, vil de modtage en million dollar - og en person, de ikke kender, vil dø. THE BOX er gammeldags på den gode måde. Baseret på en historie af mesteren Richard Matheson skaber instruktøren Richard Kelly en ekstremt nervepirrende film - fortalt i et iskoldt og intenst billedsprog. Det er som at se en udvidet episode af THE TWILIGHT ZONE - eller måske noget af M. Night Shyamalan, før han brændte ud.

BRAINSCAN. Folkene bag denne film skal have credit for at gøre et forsøg på at skabe en ny Freddy. Det lykkes bare ikke, men de prøvede da…
THE BROOD Et af David Cronenbergs mange mesterværker med scener, der både imponerer og frastøder. Selv om plottet er vildt bizart, bliver man suget ind i den fantastiske historie - og slutningen er meget stærk.
BUFFY THE VAMPIRE SLAYER Underholdende skæg-og-ballade-film med Kristy Swanson som en bimbo-gymnasieelev, der tilfældigvis nedstammer fra en familie af vampyr-dræbere. Donald Sutherland er cool i rollen som hendes mentor, mens Rutger Hauer er lidt for meget som overvampyren. Bliv hængende til efter rulleteksterne for at se resten af Paul Reubens' fantastiske dødsscene.

THE BURROWERS Det er ikke hver dag, vi ser en horror-western, og når nu det skal være, er det pragtfuldt, at den er så vellykket som THE BURROWERS. Handlingen er enkel: Et hold brave mænd rider ud for at redde nogle nybyggere, der er blevet taget til fange af de vilde – eller hvad det nu er. THE BURROWERS, der hedder DEMONS UNDERGROUND her til lands, er blevet beskrevet som TREMORS i det vilde vesten. Men den er meget mere end det og den skal have så meget credit for at være en film lavet af folk, der kan tænke udenfor kassen. Værd at se.
CANDYMAN Det er meget svært at filmatisere Clive Barker, men Bernard Rose gør alt rigtigt i sin vildt intense og nervepirrende film. Tony Todd er virkelig god i titelrollen, Virginia Madsen er et hit og Philip Glass' hypnotiske musik passer eminent til billederne.
CAPTAIN CLEGG. Hammer-produktion, der er mere eventyr end horror, men der er del stemningsfulde scener med spøgelsesryttere ude i det åbne landskab. Spøjs lille film…
CARNIVAL OF SOULS Dybt fascinerende, men også meget mærkelig, gyser fra 1962 om en ung kvinde, der – efter at have overlevet et biluheld – begynder at se spøgelser. Filmen blev lavet på et meget lille budget, men er siden blev lidt af kult-hit, ikke mindst i kraft af de syrede billeder. Kan minde lidt om en David Lynch-film.

CARRIE I Brian De Palmas hænder bliver Stephen Kings debutroman til en kulørt, gribende og uhyggelig rutsjebanetur. Valget af skuespillere er perfekt hele vejen rundt - og så må vi ikke glemme den fænomenale slutning.
CHAIN REACTION Håbløs tysk produktion af Olaf Ittenbach, der åbenbart ikke gad skrive et helt manuskript, så han har bare lavet en film, hvor den samme historie fortælles to gange (det er noget deja-vu-agtigt noget, forstår I nok). Skuespillerne kan intet stille op i dette nonsens og de fleste af dem ligner noget, der er hyret på det lokale amatørteater. En del EVIL DEAD-inspireret splatter trækker op i den samlede bedømmelse, men det er stadig en dårlig film. Udgivet på dvd under titlen HOUSE OF BLOOD.
THE CHAIR Canadisk lavbudget-produktion om en forstyrret ung studerende, der forsøger at få styr på sit liv. Desværre flytter hun ind i en hus, hvor en forsker for årtier siden lavede eksperimenter på en barnemorder. Filmen er ikke udpræget uhyggelig, men de unge skuespillere fungerer fint og det gør THE CHAIR til en interessant, men ikke nødvendigvis tilfredsstillende, oplevelse.
THE CHANGELING Der er en nervepirrende stemning over de fleste haunted house-gysere, men denne her er godt nok i en liga for sig. THE CHANGELING er intens uhygge fra start til slut.
CHEERLEADER CAMP. Man skal virkelig være glad for slasherfilm for at få noget ud af denne, men det er da halvanden times harmløs underholdning med lidt blod og lidt bryster.
LA CHIESA. Rodet, men ganske flot gyser fra Michele Soavi om en gruppe mennesker, der fanges i en kirke af ukendte kræfter. Masser af stemning, men filmen er glemt i løbet af få dage. Mere stil end indhold.

THE CHILDREN To søstre, deres mænd og en større børneflok samles for at fejre nytår. En virus er i omløb og det er noget mere farligt end influenza - og snart må de voksne forsvare sig mod de dødsensfarlige unger. THE CHILDREN er en spændende film i "onde børn"-genren, der henter lidt inspiration fra nogle af de virus-gysere, vi har set de senere år. Stemningen er intens og volden er rå, selv om filmen aldrig kammer over i ren splat. En fin oplevelse, der når langt med gode skuespillere, et stærkt manuskript og flotte billeder - og en intention om, at tabuer er til for at blive brudt.
COUNT YORGA, VAMPIRE Robert Quarry er helt fantastisk i rollen som den karismatiske og dyriske grev Yorga. Filmen er en pudsig lille sag, der har opnået kultstatus gennem årene. Værd at se, hvis man har lyst til en anderledes filmoplevelse. Efterfølgeren, THE RETURN OF COUNT YORGA, er også værd at bruge tid på.
CRAZY EIGHTS Seks venner samles for at begrave en barndomsven. Det leder dem på sporet af en gammel hemmelighed om deres fælles fortid, som de alle har fortrængt. Holdet er medvirkende er helt OK, selv om man kan undre sig over, at Frank Whaley altid skal spille irriterende og usympatiske karakterer. Men manuskriptet har ikke det store at byde på, så man keder sig lidt undervejs.
CROC Billig tv-dyregyser fra 2007 med Michael Madsen i rollen som den typiske smågnavne jæger, der i månedsvis har været på jagt efter en stor krokodille. Omkring ham ser vi et hold ret ligegyldige skuespillere. Den menneskeædende krokodille spilles skiftevis af sjuskede computer-effekter, en model og nogle tilfældige klip fra arkivet. Det hele er filmet i Thailand. Absolut ikke den store oplevelse.
CUJO Lewis Teague har instrueret denne fremragende Stephen King-film, der især fungerer, fordi selve romanen er forholdsvis kort, så det ikke har været nødvendigt at skære for meget fedt væk. Scenerne med den rabies-ramte hund er virkelig nervepirrende og der er mange gode chok. Det gør ikke så meget, at slutningen ikke er helt så tragisk som i bogen.

THE DARK HALF George A. Romero får det bedste ud af Stephen Kings bizarre roman om en forfatter, der prøver at slå sit pseudonym ihjel. Som altid hos King er slutningen lidt gakket, men Timothy Huttons skuespil får filmen til at fungere.

DAYBREAKERS I nær fremtid dominerer vampyrerne denne verden. Men menneskeheden er tæt på udryddelse og det har skabt en akut mangel på blod. Den får ikke for lidt med referencer til kapitalisme, forbrugersamfundet, forsknings-etik og raceskel - men i bund og grund er DAYBREAKERS en actiongyser i familie med bl.a. BLADE. Og det er en vellykket en af slagsen. Plottet er måske ikke udpræget originalt, men det gode skuespiller-hold og det flotte design trækker op i den samlede bedømmelse. Og så er den ganske blodig...
DEAD MEAT. Skingrende vanvittig irsk zombiefilm, der ikke helt formår at holde tempoet i den forholdsvis korte spilletid, men nogle spøjse skuespilpræstationer undervejs trækker op i det samlede indtryk.
DEAD OF NIGHT. Pragtfuld engelsk antologi-gyser fra 1945. Rammefortællingen er fænomenal og de fleste af historierne er helt i top. En fjollet golf-historie falder lidt igennem, men ellers er det en vidunderlig film med en nervepirrende stemning. Er udkommet på dansk dvd under titlen NATTENS MYSTERIER.

DEAD SILENCE Dukker er som regel uhyggelige i gyserfilm, men James Wan kan ikke helt holde fast i stemningen i denne produktion, der er lidt for smart og lidt for usammenhængende. Enkelte creepy scener trækker op, mens Donnie Wahlberg som en lurvet politimand trækker ned. Og så er klimaks noget rod.
DEADLY BLESSING.
Wes Craven-gyser på det jævne om religiøse tosser ude på landet. Slutningen er dog så latterlig, at man tvivler på, om Craven selv har troet på projektet.

DEATH PROOF Quentin Tarantinos bidrag til Grindhouse-projektet består af en god og en dårlig film. Første halvdel af DEATH PROOF er fremragende, rå og nådesløs. Så bryder det hele sammen og vi skal se på alt for lange scener med kvinder, der snakker, og en biljagt, der er mere smart end nervepirrende. Hæsligt…
DELIRIA Årene har ikke været god ved Michele Soavis DELIRIA (eller STAGE FRIGHT). Det ligner en film, der er frosset fast i 80’erne – på den alt andet end fede måde. Nogle kreative dødsscener trækker lidt op, men ikke meget.

DERANGED Ezra Cobb er blevet opfostret af sin religiøse mor, der har advaret ham mod kvinder og synd. Da moderen dør, falder Ezras verden sammen. Mærkværdig lavbudget-produktion, der er baseret på den virkelige historie om Ed Gein, slagteren fra Plainfield. Helt historisk korrekt er den dog ikke, men filmens billige billeder og en allestedsnærværende reporter, giver DERANGED et næsten dokumentar-agtigt præg. Bizarro-faktoren er meget høj, men filmen er værd at se.


THE DESCENT Neil Marshall tager begrebet klaustrofobi og ganger det med ti. Aldrig før har man set en så tæt og indelukket film - og rædslerne kommer bare væltende i denne fantastiske skrækfilm.
DIE, MONSTER, DIE! Tamt og småkedeligt forsøg på at filmatisere H.P. Lovecraft-historien "The Colour Out of Space". Boris Karloff forsøger at være skræmmende, selv om han sidder i rullestol, men det lykkes ikke rigtigt. Han er dog ekstremt hurtig til selv at komme fra den ene etage til den anden i det store hus, hvor filmen foregår. Det er næsten mere forbløffende end filmens egentlige hemmelighed.
DON’T ANSWER THE PHONE. Deprimerende seriemorder-gyser fra 1980. Nicholas Worth er god som den afsporede fotograf, der tager livet af sine modeller, men ellers er der ikke meget at hente i denne billige produktion. Filmen hed egentlig THE HOLLYWOOD STRANGLER, men det var meget moderne i 80’erne, at gysere skulle hedde noget med DON’T… det ene eller det andet.
DON'T LOOK DOWN Temmelig triviel tv-produktion om en journalist, der rammes af højdeskræk efter at hendes søster er død af et fald fra en klippekant. Larry Shaw har instrueret, men det er Wes Cravens Craven-Maddalena Films-selskab, der står bag, så filmen er også kendt som WES CRAVEN PRESENTS DON'T LOOK DOWN.
DR. JEKYLL AND MR. HYDE BBC-produktion fra 1980 med David Hemmings i den dobbelte titelrolle. Det gør han ganske godt, men der er desværre tale om en forholdsvis langtrukken og kedsommelig version af den klassiske historie. Der findes heldigvis så mange andre fremragende filmatiseringer, så man kan snildt springe denne over.

DR. PHIBES RISES AGAIN Trods et beskedent budget, så er den anden film om dr. Phibes herlig underholdning. Og så er det svært at have noget imod en gyser med Vincent Price i hovedrollen.
DRACULA. Den vildt romantiske John Badham-version fra 1979 er en fornøjelse at se og en af de bedste film om den blodsugende greve – bare surt, at dvd-udgaven nærmest er drænet for farver, så den ligner en sort/hvid-film.


DRACULA (2006) Nyere engelsk tv-produktion, der i den grad vender op og ned på Bram Stokers historie. Man skal være godt inde i stoffet for at følge med, men filmen er hæderlig i perioder. Ikke mindst er Marc Warren meget interessant i rollen som grev Dracula. David Suchet spiller en pudsig udgave af Van Helsing. Ikke helt vellykket, men værd at se.
DUEL Sjældent har en TV-film været mere spændende. Steven Spielberg forvandler Richard Mathesons historie til en nerveflænsende oplevelse, der er lige imponerende hver gang, man ser den.
THE DUNWICH HORROR Stemningsfuld og meget syret H.P. Lovecraft-filmatisering fra 1970. Den får ikke for lidt med vilde farver og skræmmende lyde, men filmen fungerer fint, selv om den tydeligvis er lavet for næsten ingen penge. Dean Stockwell er fantastisk i hovedrollen og Les Baxters musik er effektiv.
EL ORFANATO Vildt populær spansk gyser af Juan Antonio Bayona. Denne fik virkelig fat i mainstream-publikummet og det er da også en flot og velspillet film. Desværre er den hverken særlig overraskende, original eller uhyggelig og jeg har lidt svært ved at forstå den monumentale begejstring. Den kom bare ikke ind under huden på mig, men det er en solid film, der er værd at se.
THE ENTITY. Rimelig seriøs sag om en kvinde, der forfølges af et ukendt og uforklarligt fænomen. De gode skuespillere holder liv i den utrolige historie og først til sidst falder filmen lidt fra hinanden. 

EVENT HORIZON Det er mange år siden, jeg første gang så EVENT HORIZON, og jeg huskede den som en solid og effektiv film. Den holder stadig ved et gensyn, selv om der ikke er et eneste originalt øjeblik undervejs. Stemningen er dog creepy og filmen er flot lavet. Det er så også endnu en af disse produktioner, hvor besætningen på et rumskib absolut skal være en flot irriterende røvhuller, men sådan er det.
EVIL DEAD II Sam Raimis vanvittige horror-komedie, der er en slags genindspilning af hans egen THE EVIL DEAD Filmens handling kører i et grotesk tempo og mange af scenerne er så opfindsomme, at du ikke tror dine egne øjne, første gang du ser dette mesterværk.
EVIL EYES. Billig film, der ser billig ud og selv Udo Kier er dårlig i den. Så kan det næsten ikke blive værre.
THE EVIL OF FRANKENSTEIN. Et af de svagere indslag i Hammers Frankenstein-serie, men nu er det aldrig spild af tid at se en Hammer-film og Peter Cushing er som født til rollen som den besatte baron med en trang til at genoplive lig.
THE EXORCIST Det kan godt være, at det virker lidt komisk med to katolske præster, der messer "The power of christ compels you", men tro mig - der er intet komisk ved denne film. Intens, nervepirrende og banebrydende på alle planer - en af de virkelig storslåede oplevelser indenfor genren.
THE EYE Pænt, nydeligt og komplet harmløst amerikansk remake af Pang-brødrenes fine GIN GWAI. Jessica Alba gør, hvad hun kan, i rollen som den blinde violinist, der i kraft af en operation får sit syn igen. Men manuskriptet er drænet for uhygge og slutningen er den sædvanlige omgang Hollywood-sødsuppe. Spild af tid.

EYE OF THE BEAST Billig TV-gyser om en lille by ved en sø, der plages af en gigantisk blæksprutte. Monsteret er selvfølgelig i stand til at angribe uden at andre end offeret ser det, og derfor får vi de sædvanlige scener med en ekspert, der prøver at overbevise skeptikerne om, at alle er i fare. Selve blæksprutten ser man ikke meget til før til sidst. Skuespillet er lidt over standard.
FINAL DESTINATION En af de bedste af de mange ungdomsgysere, der kom i kølvandet på SCREAM. Nok er klimaks lidt overgearet, men manuskriptet er opfindsomt og den første halve time sitrer af frygt og nervøsitet - og døds-scenerne er meget kreative.  
DER FLUCH DER SCHWARZEN SCHWESTERN Bizar produktion fra 1973 om en gruppe mennesker, der samles på et slot. De tror, at formålet med sammenkomsten er at slottets kommende arving, men der foregår andre og mere hemmelighedsfulde ting nede i kælderen. Den får ikke for lidt med bare bryster, bongotrommer, dildo-formede lys og masser af sex på kryds og tværs. Filmen er dog hverken særligt pirrende eller spændende, men den vil gå rent ind, hvis man er vild med syret kult-snask. Er kendt som VAMPIRE ECSTASY i den store verden.
THE FLY David Cronenberg tager George Langelaans novelle og historien fra 50'er-klassikeren igennem sin kringlede hjerne og skaber noget ganske særligt. Jeff Goldblum er et hit i hovedrollen og så skader det heller ikke, at effekterne og musikken er helt i top.
FRÁGILES Spansk gyser af Jaume Balagueró, en af instruktørerne bag [REC]-filmene. Skuespillerne er dog engelsktalende med Calista Flockhart i hovedrollen som en natsygeplejerske, der kommer på sporet af en dyster hemmelighed på et børnehospital, der er ved at blive nedlagt. Nervepirrende, grum og velspillet lille film, der bestemt er værd at bruge halvanden time på.

FRANKENSTEIN Kenneth Branagh spiller Victor Frankenstein i denne store og flotte produktion fra 1994 og han har en imponerende flok skuespillere med på holdet, ikke mindst Robert De Niro som monstret. Der er nogle højdepunkter undervejs og det er et hæderligt forsøg på at filmaterisere den originale historie, men der er også for meget fyld. Slutningen er temmelig tyndbenet. Patrick Doyles musik er et plus.
FRANKENSTEIN Alec Newman spiller Victor Frankenstein og Luke Goss spiller monsteret i denne Hallmark-version fra 2004 af Mary Shelleys klassiske historie. Den omkring tre timer lange miniserie er en meget tro udgave af bogen og den er ganske underholdende. Måske en anelse pæn og poleret, men den fungerer fint. Donald Sutherland og William Hurt er med til at give rollebesætningen lidt klasse - og så er musikken af Roger Bellon fremragende.

FRANKENSTEIN. Grotesk ringe TV-version af en Dean Koontz-roman (der end ikke er skrevet af Koontz selv). Håbløst projekt – især fordi der aldrig kom flere afsnit i det, der formentlig skulle have været en TV-serie.

FRANKENSTEIN MUST BE DESTROYED Fremragende Hammer-film med et fantastisk manuskript. Og så er Baron Frankenstein - selvfølgelig spillet af den fænomenale Peter Cushing - mere vanvittig end nogensinde før.
FROM BEYOND THE GRAVE. Endnu en fremragende antologi-film fra Amicus, denne gang baseret på historier af R. Chetwynd-Hayes. Vi får fire solide gys og en perfekt rammefortælling med en antikvitetshandel, hvor en creepy Peter Cushing huserer.
FROM HELL Visuelt imponerende og delvist vellykket Jack the Ripper-film, baseret på en tegneserie af Alan Moore og Eddie Campbell. Vi kommer dog slet ikke ind under huden på de mange personer, men i glimt er filmen storslået og man ærgrer sig over, at det ikke er sådan fra start til slut. Musikken af Trevor Jones er fremragende. Jeg har aldrig læst serien, da tegnestilen bestemt ikke tiltaler mig.
FROZEN Adam Green viser, at less is more i denne elegante gyser om tre unge, der bliver glemt i en skilift. Det er verdens mest enkle ide, men det fungerer bare så godt. 
THE FUNHOUSE. En af de bedre Tobe Hooper-film med et godt monster. Plottet er ikke det store, men den bizarre location bruges optimalt og slutningen er virkelig intens.

FUNNY GAMES U.S. Et ægtepar og deres søn terroriseres af to unge mænd, der har en syg trang til at lege. Instruktøren Michael Haneke laver her en fotokopi-version af sin egen østrigske film fra 1997. Denne gang er det bare Hollywood-superstjerner som Naomi Watts og Tim Roth, der udsættes for rædslerne. Filmen er nådesløs, frustrerende og imponerende - et provokerende filmisk mareridt, hvor alt kan ske. Det er ikke en film for alle, men er man med på Hanekes leg med mediet, er det en stor oplevelse.
GAAU JI Denne Hongkong-produktion er kendt som DUMPLINGS i resten af verden, og det er netop disse små kogte dejpakker det handler om i denne bizarre historie om kannibalisme og jagten på evig ungdom. Filmen er ikke egentlig uhyggelig, men snigende og foruroligende – og den formår at få det at spise til at fremstå som et klamt og grænseoverskridende ritual. Ikke en film, der vil tiltale alle, men absolut værd at bruge tid på.
GHOST RIDER. Fed film! Manuskriptet er så meningsløst og simpelt, at man bare er nødt til overgive sig til den kulørte underholdning – og det er dæleme kulørt. Hit med en 2’er, lige med det samme!
GINGER SNAPS. Overraskende og meget anderledes varulvefilm, der kombinerer kulsort humor med ungdommelig oprørstrang. Og så er det jo noget pis at være teenager, hvis man er også er varulv. Jeg skal have opsporet de to fortsættelser.
GLI OCCHI FREDDI DELLA PAURA Italiensk giallo fra 1971 af Enzo G. Castellari, der byder på lidt spænding og lidt uhygge, men som ellers ikke er den store oplevelse. Det er en af disse film, hvor man smider al logik over bord for at få historien til at hænge sammen, f.eks. ved at lade en mand sidde ved sit skrivebord i timevis og tale i telefon for at løse nogle ekstremt alvorlige problemer. Filmen er internationalt kendt som COLD EYES OF FEAR.

GLIMT Dansk skrækfilm, der efter sigende ikke har kostet mere end 25.000 kroner at lave. Låner en del fra japanske gysere, men det fungerer ikke ret godt. Filmen er alt for lang, plottet hænger ikke sammen og skuespillerne er for uerfarne. Dansk horror har stadig meget at lære.

THE GRAVEDANCERS Harris, Kira og Sid mødes til en gammel vens begravelse. I fuldskab bryder de ind på kirkegården, hvor de efter at have læst et mystik brev danser på gravene. Det skulle de ikke have gjort. Effektiv og nervepirrende lille gyser, der serverer det ene solide chok efter det andet. Især er spøgelserne virkelig uhyggelige. Og selv den robot-agtige skuespiller Dominic Purcell er til at holde ud at se på, men alle på holdet leverer dog varen. Det overgearede klimaks trækker dog lidt ned, men ikke nok til at ødelægge oplevelsen.
GRIZZLY RAGE Fire unge mennesker kommer til at køre en grizzly-bjørneunge ihjel. Det bliver bjørnemor selvfølgelig sur over. Det bliver ikke bedre af, at bjørnemor også har indtaget en hel masse kemisk affald. Jeg kan love dig, at du heller ikke får det godt af at se denne sløje dyregyser, der er en af de mange film i Maneater-serien.


THE GRUDGE Takashi Shimizus amerikanske remake af sine egne japanske successer byder på så mange chok, at du ikke vil kunne sove roligt bagefter.


HALLOWEEN En af de store milepæle i genren. Dyster stemning, chokscene efter chokscene, hypnotisk musik og flotte billeder er nogle af virkemidlerne - og hold da op, hvor de virker!

HALLOWEEN. Rob Zombie forsøger sig med en ny udgave af John Carpenters klassiker og gør det meget godt den første halve times tid. Så kollapser det hele i en sjusket omgang blodig nonsens, der slet ikke hænger sammen.
HAUNTED FOREST Jammerlig film, der prøver at blande indianer-myter sammen med chok-effekter fra moderne, japanske gysere. Rent teknisk er den hæderligt lavet og skjuler det lave budget på omkring 100.000 dollar, men skuespillet og effekterne er det rene amatørteater. Spild af tid.


THE HAUNTING En af genrens bedste haunted house-gysere byder på stærke sort/hvide-billeder og intens, nervepirrende stemning. Her er en film, der rent faktisk er rigtig uhyggelig.
HAUTE TENSION Franske Alexandre Aja går helt amok i denne brutale film, der byder på ultravold i enorme doser. Manuskriptet er lusket og slutningen er overraskende, men hvis man lige tænker sig om, så giver det hele faktisk mening.
HELLBOY. Kulørt tegneserie-filmatisering med masser af action og en solid dosis H.P. Lovecraft- inspiration. Et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at lave gode action-gysere.
HELLBOY II: THE GOLDEN ARMY Meget skuffende 2'er til en fænomenal 1'er. Der er ganske få egentlige horror-scener i filmen - resten af tiden er der tale om en træt og triviel fantasy-historie, hvor selv vores røde okkulte superhelt, i skikkelse af Ron Perlman, ser ud som om, han keder sig. Se hellere den første film én gang til.

THE HILLS HAVE EYES Det kan godt være, at Wes Cravens original betragtes som en klassiker, men der er så meget mere at komme efter i Alexandre Ajas moderne remake. Modbydelig mutant-horror af fineste karat!
HOUSE OF THE DAMNED. Interessant sag fra 1963 med Richard Kiel som et af de mærkværdige væsener, der bor i et øde hus. Flere af scenerne er overraskende effektive.
THE HOUSE ON SKULL MOUNTAIN Titlen er næsten det bedste ved denne mærkværdige film fra 1974, der er en slags blaxploitation-udgave af den gode gamle fortælling om nogle arvinger, der samles efter en ukendt slægtnings død. Byder på meget lange og kedelige voodoo-scener, ganske vist uden topløse kvinder. Uhyggeligt!
HUSH...HUSH, SWEET CHARLOTTE Bette Davis har hovedrollen i denne vidunderlige "tossede gamle koner"-historie fra 1964, hvor det som sædvanlig handler om en dyster familiehemmelighed, der popper op til overfladen. Og som sædvanlig er alt ikke, som det ser ud til at være. Flot filmet i sort/hvid. Læg mærke til Bruce Dern i en lille rolle.

I AM LEGEND Will Smith gør det meget godt i dette tredje forsøg på at filmatisere Richard Mathesons klassiske roman og det er da fascinerende at se de flotte billeder af det mennesketomme New York. Til gengæld er manuskriptet noget sjusk og de computer-skabte vampyr-zombier ligner noget fra et billigt spil. Samlet set en skuffende oplevelse.
I, MONSTER Amicus-version af den klassiske historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Underligt nok er hovedpersonens navne ændret til Marlowe og Blake. Christopher Lee spiller hovedrollen og udviklingen af hans onde side er sjov at se, fra at være et uartigt barn, der leger med bunsenbrænderen i laboratoriet, til at være en kynisk morder. Det er dog en film på det jævne og Robert Louis Stevensons historie findes i mere dynamiske udgaver.

IN THE MOUTH OF MADNESS Endnu en John Carpenter-film. Her er han på besøg i H.P. Lovecraft-land og det slipper han virkelig godt fra. Skæv og anderledes film.
THE INCREDIBLE SHRINKING MAN En af de klassiske science fiction-gysere fra 50'erne med manuskript af Richard Matheson og instruktion af Jack Arnold. Historien om Scott Carey, der skrumper til mikro-størrelse, har ikke mistet noget af sin styrke efter alle disse år og scenerne, hvor han kæmper mod edderkoppen i kælderen er fantastiske. De pseudo-filosofiske elementer er dog lidt kiksede.
INCUBO SULLA CITTÀ CONTAMINATA. Umberto Lenzis NIGHTMARE CITY byder på de grimmeste zombier, jeg nogensinde har set. Filmen er en rodebutik, men er underholdende på en tilpas hjernedød måde. Kommer ikke i nærheden af stemningen fra Lucio Fulcis zombiefilm.
INTERVIEW WITH THE VAMPIRE Selv om det er den polerede Tom Cruise, der spiller hovedrollen, er det en alt andet end poleret filmudgave af Anne Rices populære roman, som Neil Jordan har skabt. Den pulserende musik af Elliot Goldenthal hører til noget af det bedste, der er komponeret til en genrefilm.
INTO THE MIRROR Dette er GEOUL SOKEURO, den sydkoreanske film, der siden kom i en amerikansk version, nemlig den småkedelige MIRRORS. Der er lidt mere gang i den originale udgave med spændende kameravinkler og en creepy stemning. Den er dog alt for lang og manuskriptet er en anelse for kringlet.

JACK BROOKS: MONSTER SLAYER Det er ikke nemt at lave horror-komedier, og det er JACK BROOKS: MONSTER SLAYER endnu et eksempel på. Filmen om den temperamentsfulde og alt andet end heldige blikkenslager Jack Brooks, der ender med at skulle kæmpe mod monstre, er en evighed om at komme op i omdrejninger. Robert Englund er dog forrygende i rollen som en fysik-professor, der bliver besat. Klimaks er lidt THE EVIL DEAD-inspireret, men vi er slet ikke på samme niveau.

JAWS Selv om hajen er meget lavet af plastik, er stemningen i Steven Spielbergs dyregyser bare så perfekt. John Williams' musik, et godt manuskript og dynamisk klipning trækker i den grad op i den samlede bedømmelse.
JEEPERS CREEPERS To teeenagere ser noget, de ikke skulle have set - og det får dem selvfølgelig til at undersøge sagen nærmere. Grum og blodig film med et flot og usædvanligt monster i hovedrollen.
JEKYLL+HYDE. Hyper-moderne version af den klassiske historie, denne gang med den studerende Henry 'J' Jekyll, der udvikler et stof, der gør ham cool og sexet. Det gør ham også bindegal – men det får ikke filmen til at fungere. Det bedste man kan sige om JEKYLL+HYDE er, at Bree Turner er med i den. Hmm….

JENNIFER'S BODY Bizar, skæv og mærkelig ungdomsfilm, der tilfældigvis også er en gyser. Megan Fox spiller gymnasiepigen, der efter et okkult ritual får smag for drenge (hun æder dem). Hovedpersonen er dog hendes nørdede veninde, spillet af Amanda Seyfried, der forsøger at hjælpe/redde sig selv/redde sin håbløse kæreste. Filmen scorer point på den rappe og moderne dialog, men er ujævn som bare pokker – og slet ikke blodig og sexet nok. Er dog værd at bruge tid på, selv om det er endnu en af disse film, hvor folk i tyverne spiller gymnasielever.
JOSHUA Dybt original film om drengen Joshua, der ikke vil finde sig i at have fået en lillesøster. Han beslutter sig for at gøre noget ved sagen. JOSHUA er ikke en film, der byder på de store chok, men det er en snigende og meget ubehagelig historie, der ikke umiddelbart ligner noget, jeg har set før. En lille perle.
KAT Det begynder meget godt, men det holder hurtigt op. Alt for maskinelt, alt for trivielt. Men Søren Pilmark bliver da spist ...
KINGDOM OF THE SPIDERS Den bedste edderkoppe-gyser nogensinde og et klassisk eksempel på en meget vellykket naturen går amok-film. Og så er William Shatner med i den. 
KOROSHIYA 1 – eller ICHI THE KILLER, som den nok er bedre kendt som. Masser af grotesk vold er ikke nok til at skabe en film og dette er noget af det mest ulidelige, jeg har set. Ingen sammenhæng i manuskriptet og ingen personer, man kunne føle noget for. Sikke en omgang rådden sushi …


THE LEGEND OF HELL HOUSE Eller HELVEDESHUSET, som den hedder på dansk. Bundsolid "hjemsøgt hus"-film, der er baseret på en roman af Richard Matheson. Minder måske lidt meget om THE HAUNTING, men det gør slet ikke noget. Den syrede elektroniske musik er med til skabe en meget creepy stemning.

LITTLE SHOP OF HORRORS. Jeg har aldrig haft det helt godt med horror-komedier, men jeg er stille og roligt ved at få det bedre. Roger Cormans lavbudget-klassiker er forrygende underholdning – jeg huskede den ikke som så vanvittig, som den rent faktisk er.

LOST BOYS: THE THIRST Edgar Frog bliver endnu engang kastet ud i jagten på blodsugere - denne gang fordi bestseller-forfatteren Gwen Lieber beder ham om/betaler ham for at redde hendes bror Peter, der er fanget af en vampyr-discjockey. Den tredje omgang LOST BOYS er ligesom 2'eren lavet direkte til hjemmebiografen og er en anelse bedre end denne. Men filmen forsøger alt for desperat at være sjov og er tydeligvis lavet for at please seriens fans med masser af referencer og in-jokes. Som dum underholdning er den OK og det er herligt, at den tager pis på den romantiske vampyr-genre - men i længden bliver det irriterende med Corey Feldman, der grynter sine replikker og prøver at ligne en teenager.

LOST BOYS: THE TRIBE Der skulle gå 21 år, før man fik taget sig sammen til at lave en opfølger til den originale THE LOST BOYS - og den har ikke været værd at vente på. Overvampyren, spillet af Angus Sutherland, er en blød og forstående fætter, der omgiver sig med talentløse håndlangere. Og Corey Feldman er helt til grin i sit desperate forsøg på at spille forvokset teenager. Efter sigende er endnu en film på vej. Desværre går der ikke 21 år, før den er færdig.
LA MORTE VIVANTE Jean Rollin-gyser fra 1982, hvor en kvinde bliver genoplivet af giftigt affald og udvikler en voldsom blodtørst. Der er ganske meget splatter i denne film, men ellers er det endnu en af disse småkedelige Rollin-ting, hvor selv nøgenscenerne ikke kan sætte skub i handlingen. Skuespillerne er gennemgående ret ringe.
THE LIVING DEAD AT THE MANCHESTER MORGUE Fænomenal spansk-italiensk zombie-gyser fra 1974 af Jorge Grau. Plottet er mere eller mindre planket fra NIGHT OF THE LIVING DEAD, men det betyder ikke noget. Der er masser af solid stemning og grum uhygge i denne film, der i øvrigt er kendt under et grotesk antal alternative titler. Originaltitlen er NON SI DEVE PROFANARE IL SONNO DEI MORTI.
L'UCCELLO DALLE PIUME DI CRISTALLO Dario Argento debuterer i stærk stil med den første af sine elegante krimi-gysere. Allerede her er hans sublime billedsprog i fuldt flor og et af hans gennemgående temaer - intet er som det ser ud til - spiller en stor rolle.

LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN Fænomenal svensk vampyrfilm, der er helt sin egen. Den visuelle stil kan minde om den særprægede SÅNGER FRÅN ANDRA VÅNINGEN, men LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN er alligevel en ganske unik oplevelse: Grum og fascinerende. De to hovedrolleindehavere gør det helt fantastisk, men der spilles til den store guldmedalje hele vejen rundt. En film af de sjældne...

THE MEPHISTO WALTZ Fremragende 70'er-gyser med Alan Alda som en musikjournalist, der kommer i kløerne på en dominerende pianist, der har en dæmonisk plan. Et stort plus i filmen er Jerry Goldsmiths fantastiske score, men der er tale om en mesterlig film på alle niveauer, selv om plottet måske kan minde lidt om ROSEMARY'S BABY.

THE MASQUE OF THE RED DEATH Den Satan-dyrkende prins Prospero samler de lokale adelige - og nogle få undersåtter - på sit slot for at beskytte dem og sig selv mod pesten. THE MASQUE OF THE RED DEATH er den flotteste og mest ambitiøse af Roger Cormans mange Edgar Allan Poe-filmatiseringer. Fantastiske kulisser, farvestrålende kostumer og et opfindsomt manuskript gør denne film til noget ganske særligt. Og Vincent Price er sjældent set bedre, men der spilles godt hele vejen rundt. Filmen hedder i øvrigt DØDSMASKEN på dansk.
MIMIC Guillermo del Toros første forsøg på at lave en Hollywood-produktion balancerer hårfint mellem at være en standard mainstream-gyser og noget meget vildere og mere eksperimenterede. Især er det værd at bemærke det usædvanlige monster, der er hovedpersonen i denne film.
MORTUARY Tobe Hooper har lavet mange dårlige film, men dette er nok en af de værste. Denise Crosby spiller en enke, der for at forsørge sine to børn, beslutter sig for at blive bedemand i en lille by. Det går ikke så godt. Filmen er en rodebunke af tilfældige ideer, der aldrig bliver samlet i en helhed og man bare sidder bare og venter på, at vi endelig kan nå frem til rulleteksterne.
THE MUMMY Den gode gamle med Boris Karloff, selvfølgelig. En skræmmende mumie-makeup og flotte sort/hvide billeder bidrager til en helt unik oplevelse.
MURDER-SET-PIECES. Filmen er blevet forbudt i flere lande, men det er bare hype. Det kan da godt være, at den er blodig og grænseoverskridende, men det er amatørteater fra start til slut.
MØRKELEG. Et virkelig dårligt manuskript trækker i den grad ned i denne danske gyser, hvor fire unge mennesker leger morder-leg i en villa. Morderens identitet er alt for let at gætte og gysene er lige efter bogen.

NATTEVAGTEN Ole Bornedals populære gyser holder fint, selv om de komiske scener virker mere komiske og overflødige i dag end da filmen kom frem i 1994. Plottet er dog stadig ganske nervepirrende og det er mange af scenerne undervejs også. Men hvis du tror på, at Kim Bodnia er en ung jurastuderende, så ser du alt for få film.
NEAR DARK Stilfuld vampyrfilm fra 1987 med bl.a. Lance Henriksen på rollelisten. Opdaterer elegant blodsuger-myten og byder på masser af klassiske scener - ikke mindst et overfald på en bar - og et rigtig cool soundtrack af Tangerine Dream. Hedder underligt nok DJÆVELENS DATTER på dansk.  
NIGHT OF THE DEMONS. Hæderlig 80’er-gyser med ti unge mennesker, der holder Halloween i et forladt hus. Her får de selvfølgelig vækket en dæmon. Mens man undrer sig over, at der ikke skal mere end ti mennesker til at holde en fest, kan man glæde sig over, at Linnea Quigley smider tøjet.
NIGHT OF THE LIVING DEAD George A. Romeros klassiske zombie-gyser har stadig en enorm gennemslagskraft, men det har været en endnu stærkere og mere chokerende oplevelse at se den i 60'erne. En unik film, der underholder og provokerer.
NIGHTBREED. Clive Barkers intentioner om at forvandle sine egne vilde skriverier til et storslået horror-fantasy-epos lykkedes slet ikke, primært i kraft af et filmselskab, der klippede filmen i småstykker, og et meget lille budget. Men jeg tror nu heller ikke, at et Director’s Cut vil være en udpræget stor oplevelse.
NIGHTMARE. Solid lille horror-thriller fra Hammer i flotte sort/hvide billeder. Jeg elsker denne type film.

A NIGHTMARE ON ELM STREET Selv om man godt kan grine af Johnny Depps korte T-shirt og de håbløse frisurer, så er det en af 80'ernes mest skelsættende gysere, som Wes Craven fik skabt. Freddy Krueger-figuren er en af skrækfilmens stærkeste og mest populære ikoner - og i denne film er han godt nok uhyggelig.

ONE-EYED MONSTER Under optagelserne af en pornofilm bliver Ron Jeremy besat af en alien, der overtager skuespillerens pik og river den løs. Nu er den dødbringende diller på jagt efter de andre på filmholdet. ONE-EYED MONSTER har en vild ide og et ønske om at lave lidt satire over pornobranchen - men filmen er ikke meget andet end dum med dum på. Ingen spænding og sløj humor præger denne kiksede produktion, der end ikke får noget ud af den EVIL DEAD-inspirerede scenografi. Man spejder også forgæves efter splatter og patter - minimale mængder blod og en enkelt topløs scene kan det blive til. Trist.
THE OTHERS En "gammeldags" spøgelsesfilm på den gode måde. Handlingen bygger stille og roligt op til et flot og skræmmende klimaks.   
OUT FOR BLOOD. Hvis man ligger søvnløs om natten og spekulerer over, hvad der er blevet af Kevin Dillon, så har man svaret her. Han medvirker i latterlige vampyrfilm som denne – og han ligner en mand, der har drukket 1000 liter kaffe eller har taget for mange stoffer.

PANDORUM En mand vågner efter lang tids hypersøvn i et mørkt rumskib. Han har mistet hukommelsen. Snart vågner endnu et besætningsmedlem og sammen forsøger de at opklare, hvad der sker - men de er ikke alene i mørket. Christian Alvarts science fiction-gyser byder på masser af klaustrofobisk uhygge og man er underholdt fra start til slut. Filmen prøver måske lidt for desperat at være original, men det er kun en mindre anke. Musikken af Michl Britsch er i øvrigt rigtig flot og jeg kan anbefale soundtracket.

PEEPING TOM. Engelsk mesterværk, der nådesløst fortæller historien om et ødelagt menneske, der bruger sine kreative evner til at komme overens med sit forkvaklede indre. Skal ses…


PET SEMATARY En af de bedre Stephen King-bøger bliver til en intens og grum film. Der bliver ikke lagt fingre imellem i denne makabre og gribende gyser med en slutning, der er sortere end sort.
THE PHANTOM OF THE OPERA. Hammers bud på en Phantom-film fra 1962 er en noget tung affære, som selv ikke Herbert Lom i titelrollen kan redde. OK, men småkedelig.

THE PLAGUE OF THE ZOMBIES Hammers eneste indslag i zombie-genren er en dejlig klam sag med gustne udgaver af de levende døde. Manuskriptet er måske lige kringlet nok, men den makabre atmosfære bidrager til den gode oplevelse.
PLANET TERROR. Robert Rodriguez går helt amok i denne virus-zombie-gyser, der var en del af Grindhouse-projektet. Energien holder ikke hele vejen, men den er virkelig sjov at se.

POSSESSION Andrzej Zulawskis kult-dyrkede gyser fra 1981 er en af genrens mest usædvanlige film. Sam Neill og Isabelle Adjani er mesterlige i deres skildring af et ægtepar, der er ved at gå op i limningen, men alt, der foregår i filmen, er helt ude på kanten: Energisk, dramatisk og hysterisk. Det gør POSSESSION til en både opslidende og irriterende oplevelse, men uanset hvad, man synes om den, er det ikke en film, der kan undgå at gøre indtryk. Værd at se - alene for at have set den.
PREY Lige efter bogen-gyser om to børn og deres unge stedmor, der i en jeep omringes af blodtørstige løver under en safari i Sydafrika. Ganske effektiv, men så heller ikke mere. Peter Weller er lidt spildt i rollen som faderen, der prøver at finde sin familie, før det er for sent.
PRIMEVAL Et TV-hold tager til Burundi for at opspore en legendarisk krokodille, der skulle have dræbt hundredvis af mennesker. Opgaven bliver ikke lettere af, at området, hvor krokodillen skulle befinde sig, styres af en nådesløs krigsherre. PRIMEVAL er en dyregyser lige efter bogen: Jævnt underholdende, men glemt i samme sekund rulleteksterne kører over skærmen. Den computerskabte krokodille er dog ret flot.

PRINCE OF DARKNESS Det går langsomt i John Carpenters stilfulde gyser, men for pokker hvor det virker. Her er virkelig horror-stemning, så det batter - og kan man i det hele taget have noget imod en film med både Donald Pleasence og Alice Cooper på rollelisten?
PROPHECY. John Frankenheimer er manden bag dette bud på at lave en seriøs ”naturen går amok”-gyser, men det lykkes ikke helt. Monstret er OK, men uhyggeligt bliver det aldrig. God musik af Leonard Rosenman.
QUEEN OF THE DAMNED. Desperat forsøg fra Hollywood på at holde liv i Anne Rices vampyr-serie om Lestat. Her er ingen af kvaliteterne fra INTERVIEW WITH THE VAMPIRE - blot elendige skuespillere og et forfærdeligt manuskript.
QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO Splattet Lucio Fulci-film om en ækel zombie-agtig ting, der bor nede i kælderen. Manuskriptet giver absolut ikke mening, men det er virkelig god underholdning. Også kendt som HOUSE BY THE CEMETERY.

[REC]. Imponerende spansk gyser, der byder på klaustrofobisk uhygge, som man sjældent har oplevet det før. Det er endnu en af disse film, der består af ”fundne” eller ”efterladte” optagelser fra en fotograf, og det fungerer optimalt. Storslået.
RED SANDS En gruppe amerikanske soldater kommer på en mission i Afghanistan til at ødelægge en statue, der gemmer på et overnaturligt væsen. Det skulle de ikke have gjort. Det er meget interessant at se en aktuel konflikt som baggrund for en gyser, men filmen er samlet set ikke den store oplevelse.
THE RAGE En gal videnskabsmand fra den tidligere østblok udvikler et virus, der slipper løs i USA. Det får fatale og meget splattede konsekvenser. Special makeup-effects-kunstneren Robert Kurtzman er manden bag denne fjollede gyser, der formentlig er bedst efter indtagelsen af seks stærke øl. Undervejs er man dog ganske godt underholdt, selv om slutningen er en sløj affære.
THE RAVEN En af Roger Cormans mange vidunderlige Edgar Allan Poe-filmatiseringer. Dette er en af de mere muntre, og så hjælper det på oplevelsen, at Vincent Price, Boris Karloff og Peter Lorre er på rollelisten.

RE-ANIMATOR Man må sige, at Stuart Gordon tager sig nogle friheder i sin fortolkning af H.P. Lovecrafts skriverier, men resultatet er fremragende. En blodig og sprudlende film, der byder på den ene overraskende og vanvittige scene efter den anden - og replikkerne er guld værd.
REPULSION Roman Polanski graver dybt i den menneskelige psyke i dette højspændte drama, der både fascinerer og frastøder. Billedsiden er vildt eksperimenterende og vi får den ene solide chokscene efter den anden.
THE RETURN OF DRACULA Francis Lederer er fremragende som Dracula i denne pudsige amerikanske produktion fra 1958, hvor den blodtørstige greve flytter ind i en lille by i USA. En film med mange stemningsfulde scener, men det hele falder lidt fra hinanden i de afsluttende minutter. På soundtracket citerer komponisten Gerald Fried flittigt Dies Irae.
RINGU En af de første film fra den nye bølge af asiatisk horror, der slog igennem i den vestlige verden. Hideo Nakata styrer sin film benhårdt frem mod en af de mest overraskende og skræmmende slutninger, der er set i genren.
RITI, MAGIE NERE E SEGRETE ORGE NEL TRECENTO Man skal formentlig være fuld, på stoffer eller vild med avantgardefilm for at få noget som helst ud af dette italienske misk-mask om vampyrer, hekseafbrændinger og okkulte ritualer. Det er en film, hvor manuskriptet formentlig lige har været en tur i en blender, før man gik i gang. Skuespillerne er håbløse (også selv om de fleste smider tøjet), og kameraet zoomer ind og ud helt uden mål og mening. Noget af det værste bras, jeg nogensinde har set. Udgivet under titlen BLACK MAGIC RITES af Another World Entertainment.

ROVDYR Fire venner er i 1974 på vej ud af byen for at slappe af. I deres folkevognsrugbrød kører de langt ind i de norske skove – derind hvor tosserne bor! På overfladen er ROVDYR en billig kopi af THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, THE HILLS HAVE EYES og andre film i samme genre, men den er alligevel helt sin egen. Grum, velspillet, energisk og med seje effekter. Den korte spilletid er med til at skjule det tyndbenede manuskript, men der er så meget energi, at den skal ses, hvis man er til benhård survival horror.
SALEM’S LOT. Virkelig god Stephen King-filmatisering, der er lavet til TV af Tobe Hooper. Især er første del af serien ganske uhyggelig.
'SALEM'S LOT Stephen Kings berømte vampyrbog blev allerede til en solid TV-film i 1979, takket være Tobe Hooper, men danske Mikael Salomons version fra 2004 er nu heller ikke tosset. Rob Lowe bærer hovedrollen fint og vi får en del af de elementer med fra bogen, der ikke er i 1979-udgaven. Tænk at have en Stephen King-historie, der er blevet lavet godt... to gange!  
SAUNA Dybt fascinerende og meget mærkværdig finsk produktion, der med garanti ikke ligner noget, du har set før. Den får ikke for lidt med tungsind og deprimerede, plagede mænd, men hvis man er indstillet på en anderledes filmoplevelse, hvor uhyggen langsomt kommer snigende, så er SAUNA værd at bruge tid på.
SAW Mange havde nok ikke troet, at James Wans lille gyser skulle føre til en af de største horror-franchises nogensinde. Men det er en fremragende film, der trækker handlingen i ny og overraskende retning hvert 10. minut - og slutningen er genial!
SCANNERS Ikke så meget pjat. En film, hvor hoveder eksploderer, er altid værd at bruge tid på.


SCREAM Wes Craven og Kevin Williamson tager så meget pis på genren i denne overraskende og senere så kopierede og parodierede gyser - men samtidig har de så meget respekt, at filmen også er skræmmende og uhyggelig. Især er det langstrakte klimaks ret nervepirrende.
THE SERPENT AND THE RAINBOW Forfatteren Wade Davis var alt andet end tilfreds med Wes Cravens filmatisering af hans bog om zombie-kulturen på Haiti - men det kan vi andre jo være ligeglade med. Filmen er creepy som ind i Helvede og selv om det kører lidt af sporet til sidst, så er det skøn underholdning.
SE7EN David Finchers kringlede, fascinerende og modbydelige film er både en thriller og en gyser - så kan man alt efter humør selv afgøre, om den er mest det ene eller det andet. Under alle omstændigheder er det en helt unik film.
SHOCKER Wes Cravens forsøg på at skabe en ny figur, der kunne konkurrere med Freddy Krueger. Det lykkedes så ikke. Mitch Pileggi er meget sjov som Horace Pinker, men filmen er en rodebutik og der er for mange visuelle gags, der er hentet direkte fra A NIGHTMARE ON ELM STREET-filmene. Peter Berg er heller ikke det store sus i rollen som helten.
SIDSTE TIME. Martin Schmidts gennembrudsfilm er ikke specielt vellykket og den holder ikke til ret mange gensyn. Alle de unge skuespillere overspiller helt vildt og plottet er så kringlet og konstrueret, at man ikke kan leve sig ind i historien. Men det er da meget sjovt, at sådan en film i det hele taget er blevet lavet i Danmark.
THE SILENCE OF THE LAMBS Vi er måske mest i thriller-land, men Jonathan Demme læsser så mange gyser-elementer på - i form af stemning, kulisser, musik og splatter - at vi også har en fod i horror-land. Nogle af de væsentlige detaljer fra Thomas Harris' bog ofres, men det er stadig en ekstremt vellykket film.
SISTERS. Pudsig Brian De Palma-film, der især fænger i den første del af historien. Har en del bizarre elementer, der er med til at styrke filmens kultstatus. Bernard Herrmanns musik er et plus.


THE SIXTH SENSE M. Night Shyamalan tog verden med storm med denne fine lille film, der lever højt på sit mix af det helt ordinære og hverdagsagtige og det uhyggelige og uforståelige. Selvfølgelig har den også den unikke slutning, der dog ikke fjerner noget af filmens magi, når man ser den igen.
THE SKULL. Solid Amicus-produktion fra 1965, baseret på en historie af Robert Bloch. Ikke helt på niveau med mange af selskabets antologi-film, men det er altid værd at se en film med både Peter Cushing og Christopher Lee på rollelisten.
SKINWALKERS To klaner af varulve ligger i krig med hinanden. Årsagen til balladen er en profeti, der skulle føre til en dramatisk ændring i varulvenes verden. Jamen dog... Det lyder sådan lidt UNDERWORLD-agtigt, men filmen har så travlt med at fortælle sin historie, at det bare bliver til en omgang forvirret vrøvl. Rhona Mitra er med. Hende kender vi også fra UNDERWORLD: RISE OF THE LYCANS, så hun kan spille roller som disse i søvne.
THE SORCERERS En af de bare tre gysere, Michael Reeves nåede at lave i sit alt for korte liv. Og så har den selveste Boris Karloff i hovedrollen, der trods sin fremskredne alder stjæler de scener, han er med i.

SOTTO IL VESTITO NIENTE Modellen Renée Toft Simonsen spiller en af hovedrollerne i denne ganske underholdende italienske giallo-gyser fra 1985. Manuskriptet er det rene vrøvl, men det er en solid B-film med drama og sex - og så er Donald Pleasance med i den. Nyd også den bizarre THELMA & LOUISE-agtige slutning. Udgivet som MODEL-MORDENE på dansk.
SPONTANEOUS COMBUSTION Helt og aldeles rædselsfuld Tobe Hooper-film med et håbløst manuskript (tænk SCANNERS med ild), elendige special effects, forfærdelige skuespillere (selv ikke Brad Dourif kan redde denne stinker) og et tyndt synthesizer-score af Graeme Revell. En pine at komme igennem...
THE STRANGERS Nervepirrende film om et ungt par i et stort ensomt beliggende hus, der bliver terroriseret af tre mystiske personer med masker på. Det er en meget simpel historie, der kan mindes om den franske ILS, men den er effektivt lavet - og Liv Tyler og Scott Speedman fungerer rigtig godt i de to hovedroller. Et fremragende eksempel på, at less is more.
STAY ALIVE Ganske anstrengende og primitiv film om en flok unge, der får fingre i et nyt computerspil, der tager livet af folk, der spiller det. Manuskriptet får på mærkværdig vis blandet Elizabeth Báthory ind i det hele, selv om filmen foregår i USA. Ikke det store sus.

STIR OF ECHOES: THE HOMECOMING En officer vender hjem til USA efter traumatiske oplevelser i Irak-krigen. Nu kan han pludselig se døde mennesker og han føler, at de forfølger ham og hans familie. Forholdsvis uinspireret gentagelse af temaerne fra den første STIR OF ECHOES, denne gang bare med Rob Lowe i hovedrollen som en mand, hvis verden falder fra hinanden. Vi har set det hele før og det hjælper ikke på det samlede indtryk, at filmen er temmelig kedelig. Er i øvrigt lavet til tv og havde i sin tid premiere på The Sci-Fi Channel.
SUSPIRIA Manuskriptet er ikke i nærheden af at give mening, men det er heller ikke Dario Argentos mission. SUSPIRIA er et bombardement af en film, der påvirker alle sanser - det er bare det vildeste horror-trip.
SWAMP THING Wes Cravens muntre, men håbløse, filmatisering af den berømte tegneserie fra DC Comics. Uhyret ligner en mand i en gummidragt, Adrienne Barbeau har høje hæle på ude i sumpen og skurken har de dummeste håndlangere. Det er dog en ekstremt underholdende film med masser af 80'er-charme. Hvis det ikke var for den lange (og dejlige) topløse badescene med Adrienne Barbeau (og en anden scene med halvnøgne kvinder), ville dette være perfekt familieunderholdning.
TALES FROM THE CRYPT Amicus-film fra 1972 med fem historier fra EC Comics-hæfterne. Solid underholdning med en stribe kendte navne. Den sidste historie, hvor en flok blinde mænd på en institution hævner sig på deres brutale administrator, er i mesterklasse.
THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE Tobe Hoopers mareridtsagtige rejse gennem den mørkeste afkrog af USA - og en tur ind i det mest sorte af menneskets sjæl. En unik film, der stadig kan chokere og fascinere.

THEATER OF BLOOD. Engelsk Vincent Price-gyser fra 1973, der ikke helt har den samme elegance og humor som mange af de andre Price-produktioner. Mest for Price-fans og Shakespeare-fanatikere.
THEY WAIT Ligegyldig og alt andet end uhyggelig spøgelseshistorie, der foregår i et kinesisk miljø i USA. Jamie King er virkelig dårlig i rollen som en mor, der prøver at redde sin lille søn, og historien hænger på ingen måde sammen. Virkelig en skuffelse.
THE THING Der bydes på kulde, paranoia og ekstrem splatter i John Carpenters fortolkning af kortromanen WHO GOES THERE? af John W. Campbell, Jr., der inspirerede 50'er-klassikeren THE THING FROM ANOTHER WORLD. Ennio Morricones musik bidrager også til den særlige stemning i denne fantastiske film.
THINNER Der er ikke én eneste sympatisk person i Tom Hollands udgave af Stephen Kings roman, men jeg holder nu meget af denne film. Robert John Burke er fantastisk i rollen som den overvægtige advokat, der bliver ramt af en sigøjner-forbandelse, så han bliver tynd som en streg i luften. Slutningen er gak-gak på en meget typisk Stephen King-agtig måde.

TIMBER FALLS Det er ikke originalitet, der plager denne amerikanske gyser om et ung par, der falder i kløerne på nogle tosser ude i bjergene. Men instruktøren Tony Giglio serverer den simple historie så effektivt, at man bliver revet med. Plottet byder på et par fine overraskelser og så er filmen tilpas blodig. Det sidste afsluttende twist er dog overflødigt, men det er også en af de få skønhedsfejl.

THE TINGLER Sjov William Castle-film om en videnskabsmand, der kommer på sporet af et væsen, som manifesterer sig på menneskers rygrad, når de er bange. Det er morsomt, hvordan scenerne fungerer som en slags interaktiv underholdning, f.eks. da Tingler-væsenet slipper løs i en biograf. Vincent Price har hovedrollen.
TOMIE: FINAL CHAPTER Hæderligt kapital i den uendelige TOMIE-serie, denne gang om den mobbede og ensomme pige Tomie, der møder en spændende og dynamisk pige, som også hedder Tomie. Det ender præcis lige så galt, som vi har set i de andre film. Den sidste halve time er temmelig bizar, men også lidt kedelig. Originaltitlen er TOMIE: SAISHUU-SHÔ - KINDAN NO KAJITSU.
TOMIE: RE-BIRTH Det er selveste Takashi (JU-ON, THE GRUDGE) Shimizu, der har instrueret dette kapitel i TOMIE-serien. Han formår at levere et par gode chok, men tempoet er lidt sløvt. Persongalleriet er dog vellykket, og Miki Sakai er rigtig god i rollen som Tomie. Man skal dog være rigtig glad for japansk horror for at få noget ud af denne film.
TOMIE: REPLAY En klar forbedring i forhold til den første film i TOMIE-serien, men vi er stadig ikke helt oppe at ringe. Det meste af filmen foregår på et mystisk hospital, hvor den uhyggelige Tomie Kawakami på forunderlig vis er kommet til live. Instruktøren Tomijiro Mitsuishi skaber flere uhyggelige scener undervejs, men stilen er flagrende og vi er ikke på niveau med f.eks. RINGU eller JU-ON.

TÔKYÔ ZANKOKU KEISATSU Energisk japansk splatterfilm med primitive effekter. Vi får masser af blod, monstre og bizarre optrin, men manuskriptet er forfærdeligt. Især den sidste halve time er helt ulidelig. Ikke en film jeg lige skal gense de første par år. Kendt som TOKYO GORE POLICE i resten af verden.
TRICK 'R TREAT Overraskende antologifilm, der med humor og horror fortæller om favorit-højtiden blandt gyserfans, nemlig Halloween. Her er en film, der vil komme til at være et højdepunkt i mange år frem, når man skal (u)hygge sig på årets mest skræmmende aften.
THE TROLLENBERG TERROR Engelsk science fiction-gyser fra 1958, også kendt som THE CRAWLING EYE. En by i Schweiz hærges af væsener fra det ydre rum, der hugger hovedet af folk. Typisk 50'er-horror med en lidt tåbelig handling og billige effekter, men sjov at se.

TWINS OF EVIL Den sidste og bedste af Hammer-studiernes film i den såkaldte Karnstein-trilogi. Efter de småkedelige THE VAMPIRE LOVERS og LUST FOR A VAMPIRE går det hele endelig op i en højere enhed i en pragtfuld historie om begær og religiøst vanvid. Og så er Mary og Madeleine Collinson jo søde at se på i titelrollerne, men ellers får vi endnu en pragtpræstation af Peter Cushing.

UNREST Den unge medicinstuderende Alison flipper helt ud, da hun får dårlige vibrationer fra det lig, hun skal dissekere sammen med tre andre studerende. Hun er overbevist om, at der er noget helt galt og hun begynder at grave i sagen. UNREST gør meget for at skabe en nervepirrende stemning, men filmen mangler energi og scenerne bliver ved for længe. Og klimaks er godt nok en omgang rod. Men den er da rimelig klam, selv om jeg ikke tror på pr-stuntet med, at der skulle være brugt rigtige lig til optagelserne.
VACANCY 2: THE FIRST CUT Direkte til dvd-prequel til den solide og pænt nervepirrende VACANCY. Her får vi historien om, hvordan det dystre motel med den bizarre video-underholdning blev til. Skurkene er ikke helt så skræmmende i denne omgang og ofrene er ikke specielt interessante. Det giver en lidt flad oplevelse - som en halvlunken sodavand uden brus. En film, du sagtens kan springe over.
THE VAMPIRE En læge i en lille by får en voldsom trang til at suge blod fra sine patienter efter at have slugt nogle piller, der er lavet af blod fra vampyrflagermus. Filmen er instrueret af Paul Landres i 1957 og er en lidt langsommelig affære. John Beal er dog god som lægen, og der er flere fine biroller.

THE VAULT OF HORROR Vidunderlig Amicus-antologifilm fra 1973 med fem stærke historier. Især er den sidste, hvor Tom Baker spiller en maler, der vil hævne sig ved hjælp af voodoo, virkelig fremragende. Men alle indslag, der er hentet fra de berømte EC Comics-hæfter, er af meget høj kvalitet.
VIDEODROME Tanken om, at man kan tage skade at se for meget TV, får en noget surrealistisk vinkel i David Cronenbergs syrede, provokerende og rebelske film. James Woods er rigtig god i hovedrollen, men den store overraskelse på rollelisten er Deborah Harry, der giver sig selv 100 procent.
VILLAGE OF THE DAMNED Engelsk klassiker fra 1960 med en af filmhistoriens bedste åbningsscener: Alle indbyggerne i en lille landsby falder bevidstløse om. Da de vågner igen begynder tingene for alvor at blive mystiske.
VILLAGE OF THE DAMNED John Carpenters opdaterede version af den engelske klassiker har sine øjeblikke, især fordi grundhistorien er så stærk. Der bliver dog fyldt lidt for meget sci-fi-nonsens på og Kirstie Alley er i den grad ikke overbevisende i rollen som regerings-ansat forsker. Filmen er også lidt for lang. Musikken af John Carpenter og Dave Davies er til gengæld fremragende.
LE VIOL DU VAMPIRE Den franske vampyr-instruktør Jean Rollin leverer her en forfærdelig omgang kunstnerisk nonsens og amatørteater, der er en lidelse at komme igennem. Man skal virkelig være glad for skæve film for at få noget ud af denne her. Jeg kedede mig bravt. Udgivet under titlen RAPE OF THE VAMPIRE her i landet.

WHEN A STRANGER CALLS Jeg har ikke set den originale WHEN A STRANGER CALLS fra 1979, men blev overraskende godt underholdt af den nye version. Selv om det er endnu en af disse mekaniske og rutineprægede genindspilninger uden alt for meget vold, er den lige en anelse bedre end så meget andet, vi har set i denne genre. Det skyldes især en ret original location og den charmerende Camille Belle i den altdominerende hovedrolle. OK til en lørdag aften, hvor der ikke er noget godt i fjernsynet.
WHISPER En flok forbrydere kidnapper et barn, men det skulle de ikke have gjort. Drengen har nemlig en grum hemmelighed. Fint lille indslag i "uhyggelige børn"-genren, selv om det hele fiser lidt ud til sidst. Josh Holloway fra LOST og Sarah Wayne Callies fra PRISON BREAK er med på rollelisten - det samme er den altid gode Michael Rooker. Den danske dvd fra Nordisk Film er dog ikke noget at råbe hurra for - billedkvaliteten kunne godt have været bedre.
WHITE NOISE OK mainstream-gyser med Michael Keaton som en mand, der hører stemmer fra de døde på bånd. Ikke de store overraskelser, men fin underholdning.
WHITE NOISE 2: THE LIGHT Idéerne fra den første WHITE NOISE-film blandes sammen med nærdødsoplevelser i denne effektive, men også langtrukne, sequel. Nathan Fillion er virkelig god i hovedrollen, men filmen vil for meget og man keder sig lidt i længden på trods af de gode chockscener. Slutningen er heller ikke helt tilfredsstillende.
WOLF Underholdende Hollywood-produktion, der i den grad anstrenger sig for at være et drama og ikke en skrækfilm. Jack Nicholson er dog dyrisk og dæmonisk i den altdominerende hovedrolle, mens James Spader gør det hæderligt som hans konkurrent. Michelle Pfeiffer står lidt på sidelinjen og kigger på. Gode makeup-effekter af Rick Baker, jammerlig musik af Ennio Morricone.
WOLFEN Meget seriøs horrorfilm om mystiske væsener, der hærger i New York. Baseret på en roman af Whitley Strieber.

THE WOLFMAN Lawrence Talbot vender hjem til familiens gods, da hans bror er blevet dræbt - formentlig af et vildt dyr. Talbot opdager hurtigt, at der er mange hemmeligheder i familien og at fuldmånen kan være farlig. Universals opdatering af den gode, gamle THE WOLF MAN var et temmelig problematisk projekt for filmselskabet, men det færdige resultat er nu ganske underholdende. Stemningen er tung og gotisk og effekterne er vildt imponerende. Desværre er en Anthony Hopkins på autopilot og Danny Elfmans Wojciech Kilar-inspirerede score med til at trække ned i den samlede bedømmelse.
THE X FILES Den første biograffilm er ikke meget andet end et udvidet afsnit af den populære serie, men den er godt lavet. Et vist kendskab til serien er dog en fordel, hvis man skal se den.
YEOGO GOEDAM 3: YEOWOO GYEDAN Hvad pokker er det? Jamen, det er en sydkoreansk gyser, der i den store verden er kendt som WISHING STAIRS. Fin lille film, der er værd at bruge halvanden times tid på.


ZOMBI 2 En film, hvor en zombie kæmper med en haj, skal man bare se. At det er Lucio Fulci, der står bag, gør det jo ikke ringere. Det er også filmen med den mest modbydelige "stor træsplint igennem et øje"-scene.  
THE ZOMBIE DIARIES Engelsk zombiefilm, der er endnu en af disse produktioner, hvor hovedpersonerne filmer sig selv hele tiden - også selv om de selv og andre er i livsfare. I denne film virker det særdeles kunstigt. Filmen fortæller flere små historier, men formår ikke for alvor at få dem flettet sammen.
ZOMBIE STRIPPERS Amerikansk horror-komedie, der er en hån mod ordet komedie. Det er blot en række pinlige optrin, der er alt andet end morsomme. Det er værre end de mest jammerlige stumfilm. Zombie-effekterne er flotte nok, mens Robert Englund intet kan stille op i dette håbløse projekt. Kan kun anbefales, hvis man absolut vil se den usexede eks-pornostjerne Jenna Jameson bide pikken af en mand og skyde billardkugler ud af kussen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar