tirsdag den 12. marts 2019

Nå, har du fået noget horror med posten?

Ja, men jeg tager det stille roligt, da min bunke med ting, jeg ikke har fået set eller læst, er blevet lidt for stor. Men da CDON satte prisen ned på sæson 4 af FEAR THE WALKING DEAD på Blu-ray, hoppede jeg med på vognen. I skrivende stund er deres pris endda blevet endnu lavere, men jeg drog så nytte af, at jeg havde fået tilsendt en 50 kroners gavekode fra dem i forbindelse med min fødselsdag.

Ved samme lejlighed smed jeg den fan-hypede MANDY i den elektroniske indkøbskurv - den glæder jeg mig til at se. Posten har også leveret de seneste numre af magasinerne THE DARK SIDE og SCREAM, så alt er godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar