Frisk fra SCREAM-successen var det naturligt at manuskript-forfatteren Kevin Williamson fortsatte i "skrigende teenagere"-genren. Resultatet var I KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER. Efter min mening er det en solid og underholdende sag, der bliver trukket lidt ned af et forudsigeligt manuskript. At flere af hovedrollerne er besat af skuespillere fra diverse TV-serier lægger også en dæmper på løjerne mht. sex og blod. Musikken af John Debney er til gengæld fremragende, det samme er fotografen Denis Crossans billeder.
Jeg har ikke filmen i samlingen og har været på udkig efter den, selv om den faktisk ikke er svær at opdrive. Pr. 24. oktober bliver det markant nemmere, når den samlede box-udgave udkommer. Her får man så også den skrækkelige 2'er samt den helt nye 3'er, I'LL ALWAYS KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER - en af disse "direkte til dvd"-sequels, der er blevet så moderne. Prisen er ganske fornuftig, så det er helt klart en box, jeg vil skrive på min indkøbsliste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar