tirsdag den 3. oktober 2006

Fortidens splatter

En af de film jeg tydeligt husker fra min ungdom er den spanske EL JOROBADO DE LA MORGUE. Den blev instrueret af Javier Aguirre i 1973, men dukkede først nogle år senere op i Danmark under den forrygende titel DEN PUKKEL-RYGGEDE GÅR AMOK. Paul Naschy spiller den stakkels pukkelryggede Gotho, der arbejder i det lokale lighus, hvor arbejdsdagen byder på den ene makabre situation efter den anden. Jeg så filmen til en eftermiddagsforestilling i Imperial i Odense, og husker det som en ganske voldsom oplevelse. Nu kan jeg se, at filmen er kommet på dvd og overvejer stærkt at sætte den på indkøbslisten. Om den så stadig gør et lige så stort indtryk må komme an på en prøve. Nu får vi se...

6 kommentarer:

  1. Hey
    Kan du se hvem der udsender den?
    Jeg kan ikke finde den nogen steder
    Da jeg så bio annoncen for den i avisen i sin tid tænkte jeg at det måtte være den bedste film i verden(den og manden med de 2 hoveder.......2 hoveder!!!)
    glæder mig til endelig at se den.
    Pablo

    SvarSlet
  2. Det skulle være tyske Anolis, der har udgivet den, selv om jeg ikke kan se den på deres hjemmeside. Du kan få den via Absurd. Prisen er desværre lidt høj.

    SvarSlet
  3. Så har jeg fundet en Anolis-hjemmeside, der virker:

    http://www.anolisdvd.com/

    Filmen hedder DIE STUNDE DER GRAUSAMEN LEICHEN på tysk. Prisen er ca. 36 Euro.

    SvarSlet
    Svar
    1. ...og nu virker linket i øvrigt ikke mere.

      Slet
  4. Jeg tror den er prisen værd!
    og mange tak.
    Fed Blog

    Pablo

    SvarSlet
  5. Jeg så "The Hunchback of the Morgue", som den hed på engelsk, i Broadway Bio i København omkring 1980 en lørdag formiddag, hvor de viste midnatteren igen. Underholdende og splattet film!

    SvarSlet